Finansministeriet skønnede helt forkert i forhold til ny ydelse til ledige

Det er ikke første gang, økonomerne i finansminister Claus Hjort Frederiksens ministerium skyder skævt med deres tal. Og den nye sag fremkalder skarpe reaktioner. Blandet andet fra tidligere skatteminister og nu finansordfører for SF, Jonas Dahl. Han siger til Avisen.dk:

- Vi havner for tit i nogle situationer, hvor Finansministeriet rammer uden for skiven. Når man rammer så meget ved siden af, amputerer det den politiske beslutningsproces.

Blandt økonomer giver ministeriets skøn også løftede øjenbryn.

Læs også: Claus Hjort: Vi gør vores bedste i Finansministeriet

En af landets førende økonomer og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen vil ikke kommentere på den konkrete sag om kontantydelse. Men han siger til Avisen.dk:

- Der er masser at diskutere i forhold til, hvordan man regner på, hvordan politiske tiltag påvirker folks adfærd. Eksempelvis viste det sig jo, at effekten af at afkorte perioden på dagpenge fra fire år til år blev langt voldsommere end forudset.

Udtalelserne falder på baggrund af en sag, som tog sin begyndelse i 2014.

Her var Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten optaget af, hvad man kunne gøre for de tusindvis af arbejdsløse, som mistede deres dagpenge efter at have gået ledige i to år.

For at sikre en nogenlunde indkomst til dem, der havde mistet dagpengene, blev rød blok i 2014 enige om at indføre en ny ydelse: kontantydelsen.

Den gør, at ledige efter at have mistet dagpengene, har et år mere på en ydelse, som lige nu er på op til 14.575 kroner om måneden.

I 2014 blev Finansministeriet vanen tro sat til at regne på, hvad indførelsen af kontantydelsen ville komme til at koste.

Takket være nye tal fra myndighederne på Jobindsats.dk kan man nu se, hvor godt - eller snarere skidt - 'regnedrengene' i Finansministeriet ramte med hensyn til udgifterne.

Ministeriet anslog i 2014, at kontantydelsen i direkte udgifter til ydelsen ville komme til at koste 10,7 millioner kroner.

Nu kan man se, at den direkte udgift højst blev 3,9 millioner kroner.

På finansloven for 2015 blev udgifterne til kontantydelsen dog ikke sat til de 10,7 millioner kroner, som Finansministeriet forudså som direkte udgift.

Udgiften blev sat langt højere - til 610 millioner kroner. Grunden til det meget store beløb på finansloven var, at ministeriet regnede med en såkaldt 'dovenhends-effekt'.

Finansministeriet antog, at 2.100 ledige i hele 2015 ville blive på sofaen på grund af udsigten til en økonomisk redningskrans i form af kontantydelsen. De 2.100 ville påføre staten en stor ekstra udgift ud over pengene til dem, som rent faktisk kom på kontantydelsen.

I 2014 kritiserede fagforbundet FOA og andre Finansministeriets. Formanden for FOA, Dennis Kristensen, beskyldte den gang ministeriet for at have opfundet "fantasillioner". Nu siger Dennis Kristensen til Avisen.dk:

- Det er tydeligt, at både forudsigelserne og tallene i finansloven for 2015 var grebet ud af den blå luft.

Finansordfører Jonas Dahl fra SF mener, at Finansministeriets 'regnemaskine' alt for ofte spytter forkerte tal ud.

- Vi havner for tit i nogle situationer, hvor Finansministeriet rammer uden for skiven. Det kan ikke passe, at vi som politikere på grund af ministeriets regnemetoder skal famle så meget i blinde, siger Jonas Dahl

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Men ministeriet har svaret på skriftlige spørgsmål fra Avisen.dk.

Af ministeriets svar fremgår, at det altid er forbundet med stor usikkerhed, når man som i 2014 skal forudse, hvor mange, der vil havne på en ny ydelse. Altså i det her tilfælde kontantydelsen. Herom skriver ministeriet:

"Skøn for aktiviteten på nye ordninger – herunder særligt også den konkrete indfasningshastighed – vil helt forventeligt være forbundet med større usikkerhed."

Med hensyn til kritik af det store beløb på 610 millioner kroner står ministeriet fast på, at det holder.