Flertal i Aalborg afviser folkeafstemning om Limfjordsforbindelse

Infrastruktur

24/08/2018 08:07

Nick Allentoft

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) afviser sammen med Venstre krav fra Enhedslisten om at sætte spørgsmål om medfinansiering til folkeafstemning

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Borgerne i Aalborg Kommune får ingen folkeafstemning om, hvorvidt deres skattepenge skal bruges på en tredje limfjordsforbindelse.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet og Venstre, efter at Enhedslisten har meldt ud, at de vil have en afstemning om, hvorvidt kommunen skal afsætte 600 millioner til finansieringen af en bro eller tunnel.

Det fortæller DR P4 Nordjylland.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen fra Socialdemokratiet sker det dog ikke.

En folkeafstemning kunne blive til flere, og det ville skabe en besværlig og omstændig beslutningsproces, mener borgmesteren.

- Hvis vi først begynder at gøre den kommunale budgetlægning til en spørgsmål for folkeafstemninger, så kan man også udskrive afstemninger om man skal bruge flere eller færre penge på handicappede, på veje og så videre, siger Thomas Kastrup Larsen.

Heller ikke Venstre stemmer for en folkeafstemning om Aalborg Kommunes medfinansiering af en tredje limfjordsforbindelse, siger partiets Mads Duedahl til DR P4 Nordjylland.

- I Venstre mener vi, at vi allerede har haft en folkeafstemning, nemlig kommunalvalget i 2017. Der havde folk muligheden for at stemme på det parti de havde lyst til.

- Og er der partier, der har ændret holdning, så har man mulighed for at straffe dem for det ved næste valg i 2021, siger Venstre-manden.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, der står bag aftalen om finansieringen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.