Der er for langt til nærmeste chef for mange social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og andre medarbejdere på gulvet i det offentlige. Sådan lyder budskabet fra formanden for regeringens ledelseskommission, Allan Søgaard, der i Politiken fredag opfordrer alle ledere med flere end 30 medarbejdere under sig til at overveje, hvorvidt det giver mening.
»En anbefaling fra kommissionen bliver, at der er behov for at se kritisk på det såkaldte ledelsesspænd. Der er ledere i det offentlige, der har alt for mange medarbejdere under sig, fordi man er gået for langt i en retning, der handler om bare at bare at fjerne ledere«, siger han til Politiken.
Dermed løfter kommissionsformanden sløret for en af de anbefalinger, der bliver afgørende for regeringens forsøg på at styrke ledelseskvaliteten i det offentlige. Inden årets udgang skal kommissionen levere konkrete anbefalinger til innovationsminister Sophie Løhde (V), der har gjort det til et prestigeprojekt at reformere den offentlige sektor. På baggrund af kommissionens arbejde og sin egen erfaring mener Allan Søgaard, at en leder i det offentlige i udgangspunktet ikke bør have mere end 30 medarbejdere under sig.
Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
»Hvis man har mere end 30 medarbejdere under sig som leder i det offentlige, så bør man have en rigtig god grund til, at det er tilfældet. Det er ikke en anbefaling fra kommissionen, men min egen vurdering af en grænse, som vel at mærke kan variere fra arbejdsplads til arbejdsplads«, siger han.
Den vurdering bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 1.800 ledere har svaret på, hvor mange medarbejdere de har ansvar for at have til medarbejderudviklingssamtale. Knap 20 procent af de adspurgte ledere har flere end 30 medarbejdere under sig. Isoleret set på ældreområdet gælder det for næsten 50 procent.
Lektor Niels Thyge Thygesen fra CBS advarer dog mod at gøre de 30 medarbejdere til et skæringspunkt med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, fordi der kan være store forskelle i lederrollens indhold fra område til område.
»Jeg kan da godt se, at det er besværligt at afholde mere end 30 mus-samtaler om året, hvis man er leder. Men Jeg håber ikke, at antal mus-samtaler står som det eneste eller vægtigste argument. Så risikerer vi at overse, hvad god ledelse er, hvis vi forsøger at tælle os frem til det«, siger Thygesen, der er medforfatter til bogen ’Tillid, magt og offentlige ledelsesformer’, til Politiken.
På Aarhus Universitet ser lektor Jesper Rosenberg Hansen med ekspertise i ledelse ikke bevis for, at der generelt er behov for flere ledere. Men han er enig i, at nogle er ansvarlige for »enormt mange ansatte«.
Det kan have »ubehagelige konsekvenser« for både medarbejdere og borgere, fordi en nærværende chef ofte er vigtig, siger formanden for de offentlige chefer i fagforbundet Djøf, Henning Thiesen. Derfor hilser han diskussionen velkommen. Men han tør ikke sætte tal på et fornuftigt spænd. Det tør man godt hos fagforbundet FOA. Her har man netop i denne uge vedtaget en ny politik, hvor der står, at »uanset de lokale forhold kan vi ikke forestille os et optimalt ledelsesspænd på mere end 25 medarbejdere for linjeledere«.
Innovationsminister Sophie Løhde holder tilbage med kommentarer, så længe kommissionens arbejde ikke er afsluttet. Hun er enig i, at et ledelsesspænd kan blive for stort. Til gengæld afviser hun, at det skulle være muligt at indføre måltal eller loft på tværs af hele den offentlige sektor. »Hertil synes jeg, at den offentlige sektor er for kompleks«, siger hun til Politiken.
