Københavns Kommune har i en årrække haft et særdeles anstrengt forhold til flere moskéer.
Men nu har flere af hovedstadens moskéer været på skolebænken i kommunens regi, skriver Kristeligt Dagblad.
Som led i en større antiradikaliseringsindsats i hovedstaden har bestyrelser for syv moskéer i København netop deltaget i et kursus, der skal styrke den demokratiske organisering af moskéerne – og dermed forebygge radikalisering af unge.
Idéen er, at en styrket moské-organisation kan hjælpe moskéerne til eksempelvis at få fat i udsatte unge muslimer og styrke båndet mellem generationerne i de muslimske trossamfund. Det siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
”Får vi nogle stærkere moskéer, der også fungerer bedre som demokratiske organisationer, kan det give moskéerne nye redskaber til at forebygge, at unge ryger ud over kanten. Er der problemer i lokalsamfundet med vold i familien eller andet, kan moskéerne også nemmere henvende sig til kommunen og politiet i forhold til en forebyggende indsats,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard:
”I den større sammenhæng tror jeg, at kurserne kan give en større følelse af tryghed og sikkerhed for københavnerne,” siger hun.
Inden for de senere år er moskéer i København flere gange havnet i offentlighedens søgelys.
I Masjid Al-Faruq-moskéen opfordrede en imam til drab på jøder.
Islamisk Trossamfund nægtede at underskrive et såkaldt kommunalt demokraticharter, der betingede dem til at overholde demokratiske værdier, og hos dette trossamfund og andre er der flere gange optrådt imamer med yderligtgående holdninger.
Men ingen af de mere kontroversielle moskéer har takket ja til at deltage i kurset. Andre er ikke blevet spurgt. Det er ærgerligt, mener forfatter og debattør Tarek Hussein.
”Jeg synes, at tilbuddet er godt, og jeg har længe efterspurgt, at kommunerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til moskéerne. Men det er åbenlyst ærgerligt, at der ikke er flere, som har sagt ja. De konservative kræfter har vænnet sig til at være så defensive, at de efterhånden har lukket sig om sig selv. Der er altså nogle nogle normer, vi skal have brudt, men det kommer til at tage noget tid. Men det skal ikke afholde kommunen for at spørge igen og igen,” siger Tarek Hussein.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
