Ny forskning: Særligt to grupper har stor fordel af flere timer i folkeskolen

Elever, der får én dansktime mere om ugen i hele deres skoletid, vil klare sig bedre til eksamen i 9. klasse. I gennemsnit vil en skoleelev hæve sin karakter med 0,21 karakterpoint, hvis han eller hun har fået én time mere om ugen hvert år i for eksempel dansk eller matematik. Det viser en undersøgelse, som VIVE og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har foretaget.   Resultatet er tankevækkende, fordi der er ret stor forskel på, hvor mange timer man har i løbet af sin skoletid, afhængigt af hvilken skole man går på:

– Der er en forskel på 940 timer, når man sammenligner de folkeskoleelever, der får flest timer i hele deres skoletid med dem, der får færrest. Det svarer til en forskel på mere end et helt års skolegang. Vores undersøgelse viser, at dét har en betydning for elevernes faglige niveau, når de går ud af skolen, siger professor i VIVE, Nicolai Kristensen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

  Kortuddannede forældre og ikke-vestlig baggrund Undersøgelsen er den første nogensinde, som undersøger, hvad flere undervisningstimer i hele et barns skoletid betyder.  Og den viser, at timetallet især har betydning for børn med kortuddannede forældre og børn med ikke-vestlig baggrund.   Drenge med ikke-vestlig baggrund får 0,36 karakterpoint mere i for eksempel dansk eller matematik i 9. klasse, hvis de har haft én time mere om ugen i alle skoleårene i faget. For piger med ikke-vestlig baggrund er effekten 0,30 karakterpoint.   Når man ser på, hvilken uddannelse elevernes forældre har, ser tallene sådan her ud:  

• Hvis ingen af forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen, er effekten 0,29 karakterpoint
• Hvis mindst en af forældrene har en erhvervsuddannelse er effekten 0,23 karakterpoint
• Hvis mindst en af forældrene har en videregående uddannelse er effekten 0,17 karakterpoint.
• Indskoling, mellemtrin eller udskoling

  Det betyder også noget for elevernes faglighed, hvordan de ekstra undervisningstimer er fordelt henover årene. Piger har mest udbytte af ekstra timer i indskolingen (1.-3. klasse) og udskolingen (7.-9. klasse). Drenge har mest udbytte af ekstra timer på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Børn med ikke-vestlig baggrund har mest udbytte af ekstra timer i indskolingen, og det gælder både for drenge og piger.

– Børn med ikke-vestlig baggrund har formentlig særlig god gavn af ekstra timer i de første skoleår, fordi det kan være med til at styrke deres sprog, siger Nicolai Kristensen fra VIVE.

Kan det betale sig? De nævnte effekter er beregnet i forhold til én ekstra times undervisning pr. uge igennem hele skoleforløbet fra 1. til 9. klasse. For dansk svarer det til en stigning på cirka 18 procent i antallet af undervisningstimer igennem hele skoleforløbet. For matematik svarer det til en stigning på cirka 30 procent. Dermed er der tale om en relativt stor investering.   – Det er klart, at man må afveje, om man synes, at effekternes størrelse står mål med sådan en investering. Men nu er det i hvert fald dokumenteret, at både flere undervisningstimer såvel som timingen af dem over skoleforløbet har betydning for elevernes faglighed, siger Nicolai Kristensen.   Sådan har vi gjort Vi har fulgt tre årgange af folkeskoleelever, som startede i 1. klasse i 2003-2005 og afsluttede 9. klasse i 2012-2014 Vi har anvendt data for antallet af undervisningstimer i de enkelte fag på hvert klassetrin igennem hele skoleforløbet Undersøgelsen fokuserer på elever, der gik på den samme folkeskole igennem hele skoleforløbet.