Ifølge formanden, Jørgen Søndergaard, er der på mange uddannelser et betydeligt uudnyttet potentiale hos de studerende:
- De studerende udfordres ikke til at bruge deres fulde tid på uddannelse, så der er plads til, at de kan lære mere. Institutionerne bør fremover satse meget mere på motiverende og engagerende undervisning. Og så skal undervisning simpelthen opprioriteres, siger han.
Mens emnet for Kvalitetsudvalgets første rapport (der udkom i foråret 2014) var det samlede uddannelsessystem, så fokuserer den nye rapport på kvalitet og relevans i selve uddannelserne. Den kan forbedres markant, er budskabet fra udvalget. Anbefalingerne retter sig både mod overordnede områder, som finansiering, og mod konkrete elementer, som censorordning og optagelsessystem. Følgende fire er centrale:
Nyt råd skal fremme kvalitet og relevans:
På nationalt plan bør der overføres ca. en mia. kr. årligt af de samlede bevillinger til et råd, som underviserne fra alle videregående uddannelser kan søge i indbyrdes konkurrence. Formålet er at styrke incitamenterne til og prestigen i at udvikle kvalitet og relevans i de forskellige uddannelser.
Ledelsesfokus på og anerkendelse af læring:
Institutionernes bestyrelser bør have mere uddannelsesnær og sammenlignelig ledelsesinformation. Målet skal være at følge og konstant øge kvaliteten af undervisningen. Samtidig bør bestyrelserne arbejde for at fremme en kultur, hvor fremragende undervisning har betydning for anerkendelse, løn og forfremmelse.
Giv de ansvarlige for uddannelserne beføjelser:
På mange uddannelsesinstitutioner har nogle ansvar for administration, ressourcer og forskning, mens andre har ansvaret for indhold og tilrettelæggelse af undervisningen. De første råder i dag typisk både over ressourcerne og de ledelsesmæssige beføjelser – bl.a. i forhold til undervisernes ansættelse, løn og forfremmelse. Fremover bør det være dem med uddannelsesansvaret, der råder over ressourcerne til uddannelserne.
Stop detailreguleringen og fokuser på de store linjer:
Ledelsesansvar kræver manøvrerum. Ministeren bør skrue ned for detailreguleringen, så institutionerne ikke bruger unødig energi på at navigere i detaljerede regelsæt. Det er Kvalitetsudvalgets opfattelse, at kvalitet i uddannelsen bedst skabes i undervisningssituationen af engagerede, kompetente undervisere. Derfor skal institutionerne have friere rammer for at tilrettelægge fx undervisning, eksamen og censur, så det understøtter, at de studerende lærer mest muligt.
Til gengæld skal ministeren skrue op for styringen af det samlede videregående uddannelsessystem på de områder, hvor deres indbyrdes konkurrence kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for samfundet. Fx skal der politisk tages hånd om de for mange og for små udbud og et for stort samlet optag på områder med dårlige beskæftigelsesudsigter.
Ifølge Jørgen Søndergaard er der en fælles overligger for Kvalitetsudvalgets anbefalinger i denne anden rapport:
- De videregående uddannelser skal satse meget mere på undervisning og læring. De fleste institutioner har gang i strategiplaner på undervisningsområdet, men det kan endnu ikke ses i praksis. Når vi spørger dem, der underviser, er svaret ret entydigt: Fremragende undervisning er hverken vejen til bedre løn, forfremmelse eller anerkendelse. Det skal ændres.
Læs rapporten her.
Faktaark til rapporten
- Faktaark A: De studerende skal bruge 20 pct. mere tid på uddannelse
- Faktaark B Danske uddannelser skaber for lidt læring
- Faktaark C God undervisning belønnes ikke
- Faktaark D Anbefalingerne i Kvalitetsudvalgets anden rapport - kort fortalt
- Faktaark E Anbefaling om omlægning af censorordningen – uddybning
- Faktaark F Anbefaling om nyt optagelsessystem - uddybning
