Regeringen vil skærpe sanktionerne mod socialt bedrageri, men eksperter udtrykker nu alvorlig bekymring over nogle af forslagene, der fremgår af et udkast, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.
I det syv sider lange udkast foreslås det at standse de forholdsvis milde sanktioner ved første regelbrud for i stedet at gå direkte til at nedsætte hjælpen til borgeren i 20 uger. Herudover overvejes det at kræve efterfølgende tilbagebetaling allerede første gang reglerne om for eksempel udlandsophold ikke overholdes.
Det foreslås også, at en ydelsessag lukkes helt, hvis borgeren en kalendermåned i træk ikke møder op til en aftalt aktivitet, og at sanktioner ikke længere kan blive kompenseret via en forhøjelse af boligstøtten.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Kirsten Ketscher, som er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at forslagene i udkastet rokker ved fundamentet under velfærdsstaten.
- Den her måde at tænke på er det samme som at lukke og slukke for velfærdsstaten. Enhver kan jo begå en fejl, men nu bliver det altså sådan, at man kan blive stillet meget dårligt, hvis man begår dem, siger hun.
Efter at Kirsten Ketscher har set en række af formuleringerne i udkastet, tvivler hun på, om forslaget er i overensstemmelse med Grundlovens §75 stk. 2. Her står der, at enhver der ikke kan forsørge sig selv har ret til forsørgelse fra det offentlige.
- Folk skal jo have nok midler at leve for. Man skal have mad, tøj og et sted at bo, siger professoren, som er bekendt med, at forslaget endnu blot er formuleret som et udkast.
- Jeg synes, at det her er af meget lav kvalitet. Nu må vi vente på lovforslagene, men jeg vil allerede nu råbe vagt i gevær i forhold til Grundloven, siger Kirsten Ketscher og uddyber, at der også kan være tale om mulige brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-reguleringer om diskriminationsforbud på grund af etnicitet og social status.
- Der er en tendens til, at man behandler folk som kriminelle uden retsgarantier, blot fordi man søger om social hjælp, siger hun.
Nina V. Hielmcrone, lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet, er efter at have set uddrag af udkastet også bekymret over de nye sanktioner, hvor borgerne skal tilbagebetale støtte. Hun kalder forslaget for “fuldstændig ude af proportioner”.
- Det er nogle tiltag, som kan skræmme, men som i realiteten ikke har nogen virkning, for de her folk vil aldrig være i stand til at betale tilbage, siger Nina V. Hielmcrone.
Hun anfægter også formodningen om, at folk der bryder reglerne gør det med onde hensigter.
- Ofte er det slet ikke hensigten at begå bedrageri, men reglerne for kontanthjælp og integrationsydelse er meget indviklede, siger Nina V. Hielmcrone.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, bakker op om kritikken.
- Så er sanktionsregimet i gang igen, siger han og fortæller, at det ikke er alle modtagere af sociale ydelser som for eksempel kontanthjælp, der kan navigere i alle reglerne.
- De opfatter af gode grunde sanktioner som en slags dummebøder.
Jann Sjursen mener, at en stor del af gruppen på sociale ydelser har brug for mere menneskelig kontakt. Ikke yderligere digital overvågning eller hårdere sanktionsmuligheder.
- Set fra et skrivebord er forslaget sikkert fyldt med rimelige betragtninger, men det fører til et umenneskeligt system, som de færreste af os vil have lyst til at leve i.
Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
