Tusindvis af borgere på kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og andre offentlige ydelser forlod forrige år København og Aarhus for at bosætte sig i andre kommuner. Der tegner sig et billede af, at socialt udsatte bliver fortrængt fra landets to største byer. Det fremgår af tal, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.
I alt flyttede 7.259 borgere på offentlige ydelser i 2016 væk fra København, mens 2.536 flyttede til byen. Det giver en samlet netto fraflytning på 4.723 sociale klienter ud af København.
I Danmarks næststørste by Aarhus gik trafikken af sociale klienter også ud af byen. Alt i alt var der i Aarhus en netto fraflytning på 1.000 mennesker på offentlig forsørgelse i 2016.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Lolland har gennem mange år været endestation for nogle af de sociale klienter, som har forladt hovedstadsområdet. I 2016 havde kommunen ifølge dens egne tal en netto tilflytning på 299 borgere på offentlig forsørgelse.
- Det er ikke en ny udvikling, mens hvis det fortsætter, så er der ikke nogle borgere på overførselsindkomst tilbage i København om 20 år. Så bor der kun folk i København med arbejde og med høje uddannelser, siger borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) til Ugebrevet A4.
Overborgmester i København Frank Jensen (S) forklarer i en mail til Ugebrevet A4, at "mit allervigtigste mål som overborgmester er, at vi skal bevare København som en blandet by." Og han vil sikre, at der bliver ved med at være boliger, der kan betales og bruges til social anvisning i hovedstaden.
Han peger dog på, at regeringens "fattigdomsydelser" truer sammenhængskraften i hele landet.
- På grund af regeringens fattigdomsydelser står vi i en situation, hvor flere tusinde børnefamilier i København er ramt af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Det kender vi ikke den fulde konsekvens af, men det vil formentlig betyde, at der vil være mennesker, der ganske enkelt ikke har råd til at betale for de lejligheder, vi kan anvise dem i København, skriver Frank Jensen.
Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at flere reformer på kontanthjælpsområdet gennem en årrække er en del af forklaringen på, at nogle grupper i samfundet ikke længere har store nok indtægter til at blive boende i landets to største byer.
- Det handler om både kontanthjælpsloftet og tidligere reformer på kontanthjælpsområdet, som betyder, at folk har færre penge til rådighed. Derfor er man som kontanthjælpsmodtager nødt til at overveje, hvor man har råd til at bo, siger Roger Buch.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ser det som helt naturligt, at det indgår i overvejelserne, om ens boligudgifter kan nedsættes ved at flytte til en mindre bolig eller et andet sted i landet. Han peger på, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der flyttede i 1. halvår af 2017 ifølge regeringens egne beregninger er lavere end andelen i de tre foregående år fra 2014 til 2016.
- Fra oppositionens side er det meget belejligt forsøgt at kæde problemstillingen sammen med regeringens jobreform. Her må jeg bare sige, at der ikke er sket flere flytninger, efter at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft, skriver Troels Lund Poulsen i et svar til Ugebrevet A4.
