Næste gang, du er ude og lufte hovedet i skoven eller i parken, skal overveje at slå over bakgear - næsten bogstaveligt talt.
For selvom det måske lyder som årets dummeste idé, så er der faktisk nogle fordele ved at gå baglæns!
En af de mest markante, som gælder for alle, er, at du forbrænder markant mere energi. Faktisk kan du bruge op til 40 procent mere energi ved at gå på denne måde, end hvis du går fremad - selvom du går ved samme hastighed.
Det kan gør det markant lettere at holde vægten ved lige, hvilket har en lang række sundhedsmæssige fordele.
Derudover kan det også give dig bedre stabilitet og balance. Det sker, fordi vi helt naturligt tager kortere og hyppigere skridt på denne måde, og det er med til at styrke muskulaturen i underbenene.
Men det er faktisk slet ikke de eneste ting, baglæns gang kan bringe med sig af fysiske goder.
Kan lindre smerter
Hvis du har prøvet at have hælsporer, ved du, hvor smertefulde og ubehagelige, de kan være. Hvis du ikke har oplevet at have dem, bør du krydse fingre for, at du aldrig får dem.
Hælsporer er en inflammation i fodens svangsene, som giver smerter i netop hælen, men ved at gå baglæns kan du faktisk lindre smerterne fra den irriterende lidelse!
Det kræver, at du går stejlt op og ned skriver videnskab.dk.
Derudover kan baglæns gang også lindre kroniske lændesmerter. Ved at gå baglæns aktiverer du nemlig i højere grad de muskler, der understøttet vores lændehvirvel, og det er med til at styrke muskulaturen.
Pas på dig selv
Inden du nu går i gang med at finde en skrant eller går baglæns ud af hoveddøren, vil vi dog gerne opfordre dig til at have sikkerheden på plads først.
Selvom det lyder meget enkelt, er der selvfølgelig større risiko for at støde ind i eller falde over ting. Derfor anbefales det at starte udenfor i et fladt, åbent område eller indendørs, hvor du ikke støder ind i nogen eller noget.
Her er det dog vigtigt at have for øje ikke at vride kroppen for at se dig over skulderen, når du går baglæns.
Hold dit hoved og bryst oprejst, mens du træder tilbage på storetåen for hvert skridt og ruller gennem foden fra tå til hæl.
Ydermere vil vi opfordre dig til kun at gå baglæns, når du er sammen med andre. På den måde har du hjælp i nærheden, hvis du snubler eller på anden hvis kommer galt afsted.