Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ekspert fra SSI: Sådan undgår du bedst at blive smittet i den kolde tid

Sundhed

16/10/2024 05:43

J. Bøgen

Snot- og sygdomssæsonen er på vej.

Det virker måske som om, vi står midt i sygdomssæsonen, men det er ikke tilfældet.

Det kan godt være, du har en følelse af, at alle omkring dig bliver lagt ned af øm hals, snot og feber, men ifølge SSI's sygdomsovervågning er det faktisk kun covid-19, der lige nu for alvor florerer i samfundet (på et middel niveau).

Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos SSI, forklarer til DR, at det er forventeligt, at covid-19 viser tænder på nuværende tidspunkt, og SSI forventer også at se mere af det, når vi når længere hen i de mørke måneder.

Søborg understreger, at der sagtens kan være forkølelsesvira i omløb, da SSI ikke holder specifikt øje med netop disse vira. Ikke desto mindre er der ikke noget, der tyder på, der er ekstraordinært meget sygdom i luften i øjeblikket.

Men det kan der komme, når det bliver endnu koldere, og så gælder det om at beskytte både sig selv og andre.

Sådan undgår du bedst smitte

Udtrykket forkølelse dækker over en række forskellige vira, der alle giver luftvejssymptomer.

Man ved sjældent, hvad man fejler, men heldigvis er rådene til at undgå smitte de samme, uanset virustype.

Og hvis du synes, de nedenstående fem råd lyder bekendte, kan det meget vel hænge sammen med, at det langt hen ad vejen var præcist de samme råd, vi fik under corona-pandemien:

  • Bliv hjemme, når du er syg

  • Undgå at komme tæt på folk med symptomer

  • Luft ud

  • Hold en god håndhygiejne

  • Hold god hosteetikette og host og nys i albuen

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.