Vi er over tre uger inde i det nye år, jule- og nytårsaften er efterhånden fjerne minder, og hverdagen er i den grad vendt tilbage med dertilhørende pendling, børn i institutioner - og ikke mindst dansk vintervejr.
Statens Serum Institut, SSI, holder løbende øje med udviklingen i forskellige luftvejssygdomme, og der er både godt og skidt i opdateringen for d. 13.-19. juni.
Covid falder, influenza fortsætter op
Covid-19 ligger stadig på et middel niveau hvad angår smitte, og antal indlæggelser er nu gået fra middel ned til lavt niveau.
Samtidig er koncentration af Covid-19 i spildevandet også på et lavt niveau, så der er altså ikke det store, der tyder på, at der er en masse uopdaget smitte i samfundet.
Influenza viser til gengæld tænder denne vinter. Både antal smittede og antal indlæggelser ligger på et højt niveau, og begge tallene er på vej op.
Nogenlunde samme billede gør sig gældende for RS-virus. Her er smitten på et højt niveau, imens antallet af indlagte er på et middel niveau, men andelen af positivt testede er stigende, og det får SSI til at regne med, at smitten vil stige yderligere.