En ny overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner møder kritik fra mange af landets fysioterapeuter og sklerosepatienter for at forringe det serviceniveau, fysioterapeuter hidtil har kunnet give sklerosepatienter.
Overenskomsten indebærer, at sklerosepatienter i vederlagsfri fysioterapi per 1. januar 2024 skal følge nye strukturerede behandlingsforløb, hvor patienterne inddeles i fem forløbsfaser ud fra sværhedsgraden af deres sklerose.
Inden for hver fase skal fysioterapeuter fagligt tilpasse behandlingen til den enkelte og samtidig opfordre til selvtræning.
Økonomien følger ikke med
Den landsdækkende fysioterapeutkæde ProTreatment påpeger det som stærkt problematisk, at økonomien, der følger med de fem forløbsfaser, ifølge kædens egne beregninger ikke stemmer overens med det antal behandlinger, patienterne er vant til at få i klinikkerne.
Det betyder enten, at fysioterapeuter skal gå ned i honorar, eller at patienterne skal have mindre fysioterapi, påpeger Thomas Jørgensen, klinikindehaver og fysioterapeut hos den danske kæde af fysioterapeutklinikker ProTreatment.
"Med meget kort varsel har vi skullet finde os til rette i en ny overenskomst, som jeg personligt – ligesom 36,3 procent af medlemmerne – stemte nej til, og som kan have uoverskuelige konsekvenser for en af vores sværest ramte patientgrupper. De allerhårdest ramte sklerosepatienter kategoriseres i fase fem, hvor der gives 2.332 kroner per måned. De har typisk gavn af 2-3 behandlinger i ugen, men økonomien tillader kun, at vi ser dem i snit 7 gange per måned ud fra vores beregninger," siger Thomas Jørgensen og tilføjer:
"Udmeldingen til fysioterapeuterne er, at der er taget højde for såkaldte ”gynger og karusseller”, og at patienterne jo også har ferie og er syge. Vi oplever dog sjældent, at de allerdårligste sklerosepatienter melder fra til fysioterapi uanset ferie, fordi det er vigtigt for dem. Vi har i praksis meget svært ved at regne os frem til at finde de såkaldte gynger og karusseller og tager stærkt afstand til fremgangsmåden."
Ifølge tal fra Danske Fysioterapeuter lå de generelle udgifter til vederlagsfri fysioterapi i 2021 og 2022 over den økonomiske ramme.
I 2023 lå udgifterne også over den økonomiske ramme med cirka 2,5 procent.
Antallet af vederlagsfri patienter er steget med cirka 15,7 procent, mens udgiften per patient er faldet med 2,5 procent i forhold til 2017.
På sklerosefronten er antallet af borgere med sygdommen næsten fordoblet siden år 2000 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Opfordring til selvtræning løser ikke problemet
At få patienterne til at træne på egen hånd er ifølge Benno Gøttsche, fysioterapeut og Partner hos ProTreatment i Albertslund, ikke så enkelt, som det bliver fremlagt i den nye overenskomst. Svære fysiske og kognitive mén forhindrer mange i at kunne træne uden en-til-en-kontakt med en professionel rådgiver, vurderer han.
"Det er bevist fra forskningen, at træning har en gavnlig effekt på sklerose. Patienterne har typisk brug for meget træning, og mange ville også kunne have gavn af mere, end de tilbydes. Hvis en patient sættes ned i fysioterapeutisk behandling og træning og selv ønsker at betale for mere af det, kan patienten ikke det. Patienten må enten vælge fysioterapi med offentligt tilskud eller 100 procent egenbetaling på det hele, og det er dybt kritisabelt," siger Benno Gøttsche og uddyber:
"I bund og grund er der enighed om vigtigheden af at gøre vores patienter mere selvhjulpne gennem vejledning til selvtræning. Men vores erfaring siger os, at de nye faseforløb kræver det i et omfang, mange af vores hårdt ramte patienter ikke føler sig rigtigt trygge ved eller klar til."
Ifølge Benno Gøttsche rammer det særligt det ældre segment, der typisk er hårdest ramt af deres sklerose, og han forudser, at problemet kun vil vokse i takt med den stigende befolkningsalder.
Et problem i praksis
Ifølge ProTreatments klinikindehaver Thomas Jørgensen knytter der sig til de nye faseforløb også en anden problematik, som omhandler måden, hvorpå fysioterapeutiske klinikker drives i praksis.
"Mange steder i landet drives klinikkerne med selvstændige indlejere på provision og ansatte på provision. Det er svært at få ”gynger og karusseller” til at gå op i praksis, når sklerosepatienter ofte er fordelt mellem dem, så nogle har mange sklerosepatienter, mens andre har få, og måske kun i for eksempel fase fem," påpeger Thomas Jørgensen og tilføjer:
"Isoleret set hos ProTreatment med den mængde sklerosepatienter, vi har, og den tid vi bruger på hver enkelt, vil vi være tvunget til at skære i patienters tid eller 'have penge med på arbejde'."
