Sisse Marie Welling er 34 år, og er oprindeligt aarhusianer. Foto: Københavns Kommune

Kommune vil hjælpe flere danskere af med stress

Sundhed

27/08/2020 16:09

Pelle Lindegaard Bügel

Flere stressramte har bedt om hjælp, og det har givet længere ventetider til kommunens behandlingsprogram for stressramte. Derfor vil borgmesteren udvide tilbuddet, så flere kan få bugt med folkesygdommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke, hvilken osm helst kommune, der nu vil forbedre sit tilbud til byens stressramte borgere. Det er landets største kommune, Københavns Kommune, der hidtil har oplevet stor efterspørgsel på at  få hjælp gennem kommunens behandlingsprogram.

Det er i én grad, at byens Sundheds- og Omsorgsborgmester, Sisse-Marie Welling, nu vil imødekomme de stressramte borgere, der står på venteliste til at komme i behandling, med et forslag om at udvide ordningen til de kommende budgetforhandlinger på Købenshavns Rådhus. 

- Ventetid er ikke sjovt for nogen. Og lige nu er det et problem, at vi har så stor søgning på vores stressforløb, at vi ikke kan følge med. Omvendt er det et tydeligt bevis på, at vi har et godt tilbud, som mange gerne vil benytte sig af.

- Derfor skal vi have udvidet kapaciteten, siger Sisse Marie Welling (SF) i en pressemeddelelse fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Sidste år var næsten dobbelt så mange henvisninger, som der var pladser til  Den har betydet ventetid 3-5 måneder for at komme med i et forløb, oplyser Københavns Kommune.

Det var i 2015, at Københavns Kommune åbnede de kommunale stressklinikker. Og ifølge kommune nvar klinikkerne de første af sin slags i landet og i kommunalt regi.

- At forebygge er nøglen

kk stress

Københavns Kommunes stressklinikker åbnede i 2015. Siden har otte andre kommuner etableret lignende tilbud efter meditationsmetoden 'Åben og Rolig'

 

Stressklinikkerne gennemfører i omegnen 1.000 forløb om året. I 2019 blev 1.900 borgere henvist til et forløb - enten via egen læge eller gennem jobcenteret

 

Evalueringen af forløbene fra 2020 viser, at 91 % af deltagerne oplevede et fald i deres stressniveau

 

76 % af de deltagere, som havde symptomer på depression ved forløbets start, fik bugt med disse symptomer

 

Den seneste opgørelse med data for 2018 og 2019 viser, at 86 % af forløbsdeltagerne gennemfører deres forløb

 

Kilde: Københavns Kommune

Med afsæt i den stigende ventetid vil Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester, Sisse-Marie Welling, tage forslaget om flere pladser på de kommunale stressklinikker med ind til de kommende budgetforhandlinger:

- Det handler, om at vi skal sætte ind så tidligt, som muligt. 

- Nogle borgere har lette tegn på stress, og selvom de måske ikke er så hårdt ramte, at de har brug for et af de intensivt gruppeforløb, så betyder det bestemt ikke, at de ikke også kan have gavn af at få hjælp, lyder det fra SF-borgmesteren.

Udover større kapacitet vil Sisse-Marie Welling også gerne have penge til en række nye tilbud på klinikkerne, som eksempelvis et online stressforløb til borgere med mild stress, som man kan bruge derhjemme.

  

 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.