Mange mennesker stiller mig spørgsmålet, om reaktionerne er hysteri, for meget, for lidt eller noget helt femte.
Det vigtigste i disse dage er at lytte til og så vidt det er muligt at efterkomme retningslinjerne/anbefalingerne fra myndighederne. Rettidig omhu og omsorg for sig selv og andre men uden at gå i panik.
Hvad er coronavirus?
Coronavirus er en familie af virus, som kan medføre sygdom hos mennesker. I de hyppigste tilfælde er der tale om milde forkølelser, men i særlige tilfælde kan de medføre mere alvorlige infektioner i luftvejene.
Den type, der omtales som den nye coronavirus, der lige nu drøner verden rundt, har fået navnet SARS-CoV-2 og den medfører en luftvejsinfektion, der har navnet COVID-19.
Hvordan smitter den?
Udbruddet spreder sig ved person-til-person smitte. Smitte sker hovedsageligt ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved indirekte kontakt. F.eks. en løbende næsen, der tørres af med et par fingre, som efterfølgende ikke bliver vasket eller sprittet, før man tager fat i et håndtag for at åbne en dør.
Der er set smitte til sundhedspersoner og smitte mellem familiemedlemmer og til andre kontakter.
Ligeledes kan der ske smitte ved tæt kontakt med en person, der har udviklet symptomer på en infektion. Der er tale om kysse- og sovekontakt.
Det er endnu ikke helt afklaret, hvorvidt smittede kan smitte andre hvis man ikke selv har tegn på sygdom i luftvejene med f.eks. hoste, åndenød og feber, men undersøgelser peger på, at det er personer med tegn på sygdom i luftvejene, der er årsag til langt størstedelen af nye tilfælde.
Hvad medfører virussen?
Under normale omstændigheder giver en coronavirus-infektion mildere forkølelses- og influenzalignende symptomer, og med overvejende symptomer i de øvre luftveje.
COVID-19 opfører sig anderledes og medfører et mere atypisk forløb, og i de fleste tilfælde angriber den de nedre luftveje (lungerne). I de mere alvorlige tilfælde kan den medføre sepsis (blodforgiftning), meget svær åndenød (ARDS) og hvor lungerne ikke kan optage den mængde ilt som kroppen har brug for, samt i sidste instans kan COVID-19 udløse multiorgansvigt og død.
Men det er i de meget alvorlige tilfælde, som overvejende er set hos ældre, der forud for smitten med COVID-19 var kronisk syge, svækkede og immun-undertrykte.
Inkubationstiden (tiden fra en person bliver smittet, til vedkommende får symptomer) er 2-14 dage, i gennemsnit 5-6 dage.De beskrevne symptomer er feber, fra let til meget høj, og hos et fåtal er der ingen temperaturforhøjelse, tør hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og moderat til svær åndenød.
Hvor står vi?
I skrivende stund er der 113 officielt registrerede smittede personer i Danmark, to på Færøerne og den første, der blev testet positiv med COVID-19 er raskmeldt 5.3.2020. Seneste opdatering mht. antallet af mennesker, som er i karantæne, er 770 personer, og der er testet 1119 personer i Danmark.
Sundhedsstyrelsen forventer at antallet af smittede fortsat vil stige i Danmark.
Hvad skal og kan du gøre?
Der huserer en del ”angiveligt COVID-19 helbredende behandlingsforslag” rundt i diverse grupper på sociale medier. Det er i min optik en meget uheldig tendens. Det er forståeligt, at man forsøger at gøre det bedst mulige for sig selv og sine nærmeste, men det kan også betyde, at man så ikke hele tiden følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger ”for man er jo sikret mod smitte”.
Der er ikke på nuværende tidspunkt nogen verificeret behandling for eller mod COVID-19. Der er faktisk fortsat en del ubekendte elementer omkring denne sygdom. Der arbejdes på højtryk i forhold til at udvikle en vaccine, men den skal endeligt testes og godkendes, og den slags tager tid. Ene og alene af sikkerhedshensyn til modtagende patienter.
1. Tro derfor ikke bare på alt, hvad du hører eller læser om.
2. Er det en god idé at bære ansigtsmasker eller mundbind? Ja, for personer, der formodes at være smittede, sundhedspersonaler og i de enkeltstående situationer, hvor en svækket, kronisk syg person skal transportere sig eller opholde sig i længere tid i et rum med mange mennesker. Ellers er det ikke nødvendigt. Det er vigtigt at ansigtsmasker og mundbind er tilgængelig til de rigtige situationer.
3. Udfør lidt hyppigere og måske grundigere håndhygiejne end vanligt. Overvej knus, kram, håndtryk i de situationer, hvor du kan komme i tvivl om mulighed for smitte.
4. Håndsprit er klart relevant, når du befinder dig på fremmede steder og er i nærheden af mange mennesker. Håndtryk er en større smittespreder end et håndtag. Håndsprit desinficerer, men det kan ikke trænge igennem snavs. Så vask hænderne ved synligt snavs. Håndsprit er mere effektivt overfor mikroorganismer såsom virus end håndvask, hvis det bruges rigtigt. Følg vejledningen.
5. Luft grundigt ud i alle rum, også hvis man er flere samlet. Det er ikke undersøgt mht. COVID-19, men det er altid en god ide at udskifte luften i et rum hyppigt.
6. Kan du styrke dit immunforsvar her og nu? Nej, det er ikke så sandsynligt, at det kan ske over natten, men du kan til alle tider søge at sikre din krop og dens funktioner bedst muligt. Mit vanlige fokus: styrk tarmfloraen, for det stærkeste immunrespons på potentielle patogener stammer fra tarmsystemet.
Kostfibre, mælkesyrebakterier og fermenterede fødevarer er basis og dernæst groft, mørkegrønt, samt pigmenterede fødevarer, såsom grøntsager, frugt og bær, og gerne rigeligt af det. Toppet med rigeligt rent vand i løbet af de vågne timer. Så får din tarmflora gode forhold at arbejde under og kan dermed bidrage til et stærkt immunforsvar, men det kan ikke gøre det alene. Gå ture i vind og vejr - varmt påklædt, for så ”motionerer” du også dit immunforsvar. En god mundhygiejne er væsentlig for dine slimhinder i munden og dets forsvar.
Kombinerer du alle ovenstående punkter, så viser du respekt og agtpågivenhed for det som pågår verden lige nu inklusiv Danmark, dig selv, dine nærmeste og i lige så høj grad alle andre mennesker, du kommer i nærheden af.
Hvordan skal man forholde sig, hvis man skal besøge en person på et plejecenter eller hospital/sygehus?
Vis omsorg for den syge, svækkede eller ældre medborgers ve og vel.
Vær bevidst om din rejse-historik. Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside for opdaterede risiko-områder og tag ingen chancer. Vær ligeledes bevidst om dine omgivelser og eventuelle ”smittede”.
Min klare anbefaling vil være, at man er ren, nyvasket og iklæder sig helt rent tøj inden besøget. Vask hænder ved ankomsten og anvend dernæst håndsprit.
Det er ikke studiemæssigt undersøgt, men det er sund fornuft.
Møder og tilsvarende forsamlinger?
Alle har en forventning om, at man følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. Fordi du gør det er det ikke ensbetydende med, at alle andre gør det.
Det er fuldt ud på sin plads at indlede et møde med at italesætte det, som alle taler og læser om, nemlig risikoen for at blive smittet med coronavirussen, SARS-CoV-2, der kan medføre COVID-19.
Mødelederen kan indlede med at bede alle overveje:
1. Rejsehistorik inden for den seneste måned, så er man helt sikker på at være fri af en inkubationstid, der som sagt for nogen kan være længere end de angivne 2-14 dage.
2. Kontakt til registrerede ”smittede” – siddet i samme lokale i mere end to meter eller stået i en afstand af ca. to meter og talt med en person ansigt til ansigt i ca. 15 minutter.
3. At alle overvejer, hvordan de hilser på hinanden.
4. At anvende håndsprit på relevante tidspunkter i relation til mødet eller lignende.
Så er smitterisikoen italesat på en hensynsfuld måde i stedet for, at den svæver usagt i luften.
De fleste har med rette en forventning om, at man passer på hinanden og viser hensyn. Faktum er bare, at det som sker i medierne, ved kaffemaskinerne, i kantinen helt generelt deler vandene en anelse. For der vil til alle tider være personer, der vil anse restriktioner, anbefalinger, vejledninger og henstillinger for at være et udtryk for hysteriog som ikke nødvendigvis vil følge ovennævnte anbefalinger. Sådanne mennesker kan indebære en smitterisiko for potentielt syge og svækkede.
Vær ikke bange for ”den nye coronavirus”, men hav respekt for den, da der endnu er en del ubekendte elementer omkring dens udvikling og ageren i vores kroppe. Viser du SARS-CoV-2 respekt, så viser du samtidig dig selv og andre respekt.
Raskmelding
Det er den infektionsmedicinske speciallæge, som den smittede er i daglig kontakt med, der raskmelder og derefter kan man genoptage sit “normale” i liv 24 timer efter symptom-ophør.
Artiklen er opdateret d. 10 marts kl. 14.49 med afsnittet 'Raskmelding' og igen 17.46 med de seneste smittetal.
Foto: Pxhere
