Der bor omkring en million mennesker i landets almene boligområder. Deres sundhedstilstand er dårligere end resten af befolkningens, og forekomsten af KOL og diabetes er næsten dobbelt så hyppig.
Det kalder på en øget tilgængelighed af sundhedstilbud. Alligevel oplever almene boligforeninger nogle gange, at lovgivningen spænder ben, når de ønsker at etablere en lægeklinik eller tandlæge der, hvor borgerne bor.
"Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund. Derfor sender vi nu en ny bekendtgørelsesændring i høring, som betyder, at alle almene boligorganisationer i hele landet kan etablere erhvervslokaler til sundhedsformål."
Hun fortsætter:
"Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik."
Har længe været efterspurgt
De almene boligorganisationer har længe efterspurgt en afklaring på, om de må etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, da det af bekendtgørelsen har fremgået, at der skulle være et ”boligsocialt” behov.
Med den nye sideaktivitetsbekendtgørelse, som vil blive sendt i høring inden jul, slår social- og boligministeren nu fast, at disse lokaler kan etableres i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for arealerne i boligområdet. Med bekendtgørelsen bliver det også tydeligt, at erhvervsarealer kan etableres i alle almene boligafdelinger og ikke kun i udsatte boligområder.
Som et led i aftalen om sundhedsreformen er Social- og Boligministeriet endvidere i gang med en undersøgelse af hvilke lovgivningsmæssige barrierer, der er i dag for at etablere lokaler til sundhedsformål i almene boligområder,
Med aftalen om fordelingen af den såkaldte SSA-reserve er der desuden afsat 47,3 mio. kr. over tre år til sundhedsfremmende indsatser i almene boligområder.
