Regionen står parat til at bistå med test af op til 32.000 medarbejdere om ugen. Foto: Region Hovedstaden

Region tilbyder hjælp til ugentlig test af personale på alle plejecentre

Sundhed

12/01/2021 12:09

Theis

32.000 medarbejdere i den kommunale hjemmepleje kan én gang om ugen blive testet med halspodning – testantal afhænger af, hvor mange medarbejdere, der ønsker at blive testet, da ordningen er frivillig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra den 11. januar står Region Hovedstaden klar at hjælpe kommunerne, så sundhedspersonalet på plejecentre og i hjemmeplejen kan blive podet i halsen én gang om ugen.

Tilbuddet gælder det personale, som i forvejen er omfattet af den systematiske test.

Selve podningen af medarbejdere bliver foretaget af kolleger i kommunen, men kommunerne melder hvor og hvor mange ind til regionen, og så rykker regionens biler ud og leverer podepinde og andet udstyr til test. Når halspodningerne er lavet, kommer regionen og henter testene og bringer dem til analyse på Statens Serum Institut, hvor der er korte ventetider på svar.

”Selvom vi er godt i gang med vaccinationer og bl.a. har tilbudt alle plejecentre første stik, så er der nogle uger endnu brug for at teste og holde smitten væk fra vores ældre borgere og det personale, som skal passe dem. Ugentlig test styrker muligheden for at forebygge udbrud på plejecentre og hjemmepleje. Det giver større tryghed for borgere og ikke mindst medarbejdere,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Regionen står klar med test til 32.000 medarbejdere

Regionen står parat til at bistå med test af op til 32.000 medarbejdere om ugen, men det endelige testantal afhænger af, hvor mange medarbejdere, der ønsker at blive testet, da ordningen er frivillig. Regionen forventer at køre på ca. 200 adresser ugentligt med 8-10 biler på gaden på daglig basis.

”Vores indtryk er, at kommunerne er meget positive overfor den øgede test af personale. Enkelte kommuner har brug for at trække ekstra ressourcer ind i arbejdet, men de fleste kommuner i Region H er allerede i denne uge klar, og resten af kommunerne ventes at være klar fra næste uge,” siger vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab Kirstine Vestergaard Nielsen.

Den ugentlige test af det kommunale personale kommer også til at løse den nuværende udfordring med test af svenske sundhedsmedarbejdere, der pendler til Danmark – bl.a. i Helsingør.

Foruden den ugentlige halspodning (PCR) bliver kommunerne også tilbudt hurtigtest (podning i næsen), som skal fungere som screening på sociale institutioner og botilbud. De private leverandører aftaler direkte med kommunen, hvordan og hvornår test iværksættes.

På dagtilbudsområdet afventer regionen og kommunerne på en endelige model fra sundhedsmyndighederne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.