"Medicinrådet har truffet en dybt uretfærdig og uforståelig beslutning for uhelbredeligt syge kvinder med æggestokkræft," siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Italien, Spanien og USA.
Listen over lande, der behandler kvinder der er uhelbredeligt syge med æggestokkræft med medicinen niraparib, er meget lang. Men i Danmark har Medicinrådet truffet en anden beslutning. Herhjemme kan uhelbredeligt syge kvinder med æggestokkræft kun få medicinen, hvis de har den særlige genmutation BRCA 1 og BRCA 2. En genmutation, som blot 30 % af patienterne har. Det betyder, at 70 % af de danske kvinder med æggestokkræft ikke får glæde af den livsforlængende medicin.
"Det er relativt sjældent, at vi direkte kritiserer Medicinrådet. Men her forstår vi simpelthen ikke, hvorfor rådet vælger at gøre så uretfærdig forskel på kvinderne. Og hvorfor rådet vælger at behandle uhelbredeligt kræftsyge kvinder markant dårligere, end man gør i resten af Norden og Europa. Det er uholdbart og helt uforståeligt. Sagen bør gå om i Medicinrådet," siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Flere årsager til, at sagen bør gå om
Prisen på medicinen blev afgørende, da Medicinrådet i januar 2019 besluttede, at kun patienter med den særlige genmutation BRCA1 og BRCA2 kan få den nye medicin.
"Den prioritering kunne man måske forstå, hvis kvinderne var blevet sammenlignet på de samme parametre, men det er de ikke! Rådet valgte at opgøre meromkostningerne for kvinderne helt forskelligt, så det ser ud, som om det er meget dyrere at behandle de kvinder, der ikke har genmutationen. Groft sagt har rådet sammenlignet pærer med æbler, det er en klar ommer!" siger Jesper Fisker.
Desuden var fagudvalget, der skal rådgive Medicinrådet inden afgørelser, ufuldstændigt, da sagen om niraparib blev behandlet. Også dét er kritisk, mener Kræftens Bekæmpelse.
"Som minimum må patienter og deres pårørende kunne forvente, at Medicinrådet kun træffer beslutninger på baggrund af en fyldestgørende rådgivning. Det er ikke sket i denne sag," siger Jesper Fisker.
Medicin nedsætter risiko for tilbagefald
Æggestokkræft er den fjerde hyppigste kræftdødsårsag i Danmark, bl.a. fordi sygdommen ofte opdages meget sent, og behandlingsmulighederne få. Årligt bliver ca. 250 danske kvinder uhelbredeligt syge af æggestokkræft. De oplever, at deres kræftsygdom vender tilbage gang på gang, og de har behov for at blive behandlet mange gange med kemoterapi. Men for at kunne blive behandlet med kemoterapi flere gange, skal der gå mindst 6 måneder imellem tilbagefaldene. Det er her, medicinen niraparib kommer ind i billedet.
Overlæge Mansoor Mirza fra Rigshospitalets onkologiske afdeling er leder af det første internationale fase tre forskningsstudie af niraparib. Studiet viser bl.a., at niraparib holder kræften i ro i 15 måneder hos kvinder med genmutationen BRCA1 og BRCA2. For kvinder, der ikke har genmutationen, holder medicinen kræften i ro i knapt 6 måneder.
Desuden har studiet vist, at niraparib også nedsætter risikoen for tilbagefald med 73% hos kvinder med genmutationen BRCA1 og BRCA2. For kvinder, der ikke har genmutationen, nedsætter niraparib risikoen for tilbagefald med 55%.
Alligevel valgte Medicinrådet i januar 2019 kun at anbefale medicinen til kvinder, der har æggestokkræft med genmutationen BRCA1 og BRCA2. Kræftens Bekæmpelse mener derimod, at alle kvinder, der bliver uhelbredeligt syge af æggestokkræft, bør tilbydes behandlingen – genmutation eller ej.
Niraparib forlænger liv
"Vi taler her om uhelbredeligt syge kvinder, der ikke har mange andre behandlingsmuligheder. Og den nye medicin niraparib er påviseligt med til at forlænge deres liv," siger Jesper Fisker.
I andre lande har man nu brugt niraparib og lignende lægemidler i flere år. Her kan man se, at patienter med æggestokkræft lever længere end tidligere.
"Vi kan bl.a. se på opgørelser fra National Cancer Institute i USA, at andelen af kvinder der lever med æggestokkræft er steget med 33 procent, siden USA begyndte at bruge medicin-typer som niraparib. Det fortæller mig, at medicinen virker," siger førende kræftforsker på området, overlæge Mansoor Mirza fra Rigshospitalets onkologiske afdeling.
"Vi bør i Danmark – som i stort set alle andre lande - behandle uhelbredeligt syge kvinder med æggestokkræft på baggrund af, om medicinen virker eller ej. Det kan vi let vurdere, efter vi har givet kvinderne medicinen i 2-3 måneder," siger han.
