Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil du undgå sygdom? Dette er den vigtigste kropsdel at holde varm

Sundhed

14/09/2024 04:52

J. Bøgen

Det kan ikke nødvendigvis forhindre det, men du kan mindske risikoen betragteligt!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi kender alle de gamle husråd om at huske varmt tøj, når vi skal ud i kulden.

En ting er, at det hurtigt kan blive en særdeles tænderklaprende oplevelse at gå ud i for lidt tøj, men for mange af os handler det nok også om, at vi gerne vil undgå at blive syge.

Virus kan nemlig godt lide kulde, og derfor er der helt naturligt en større risiko for at blive smittet med forkølelse eller influenza eller en af de andre ting, vi gerne vil være foruden.

Faktisk er det også sådan, at virus godt kan lide kulde i menneskekroppen. Så selvom vi ikke ligefrem kommer ned omkring kropstemperaturer på niveau med luften, er en lavere kropstemperatur altså en risikofaktor, når det kommer til at blive syg.

Kommer ind gennem luftvejene

Virus og bakterier kommer typisk ind i kroppen via luftvejene, altså næsen eller munden.

Det er uheldigt, da vores næse hurtigt kan blive særdeles kold, når vi går rundt udenfor.

Faktisk er det sådan, at jo koldere næsen er, jo nemmere er det for virus at formere sig og trænge videre ind i kroppen.

Derudover risikerer en hold næse også at give en lavere blodgennemstrømning. Det går så ind og påvirker immunforsvarets evne til at arbejde, og det øger så igen risikoen for at blive syg.

Halstørklæde, handsker, hue og alt det er rigtig fint - men hvis du gerne vil mindske din risiko for at blive syg, er det altså næsen, du skal holde varm!

Fødderne spiller også en rolle

Professor og overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund, fortæller til TV 2, at selvom næsen bør være førsteprioriteten, når det kommer til, hvad man skal holde varmt, så bør man også kigge i den modsatte ende af kroppen.

Føddernes temperatur er nemlig heller ikke uden betydning, når det handler om at undgå sygdom.

En undersøgelse fra Center for Forkølelse har for eksempel testet hyppigheden af forkølelse hos mennesker, hvor den ene gruppe fødder kølet ned i en balje med koldt vand, og hvor kontrolgruppen satte fødderne i en tom balje.

Resultaterne viste, at flere af de mennesker, der sad med fødderne i koldt vand, blev forkølede, så det gælder også om at have godt fodtøj på, når man skal ud i kulden!

Det er umuligt helt at gardere sig mod sygdom i denne tid, men med ovenstående tips kan du øge din mulighed for at gå vinterhalvåret igennem uden en tur under dynen - hvis du altså også husker hyppig håndvask og evt. håndsprit, du ved, alle de tips, vi fik under coronapandemien!

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.