Gratis temamøder om klimatiltag
Medlemskab af KlimaKlar betyder, at bestyrelserne i de forskellige afdelinger kan deltage gratis i temamøder om for eksempel fjernvarme og regnvand. I løbet af oktober vil netværket også tilbyde konkret energivejledning, ligesom netværket også ser på elbiler og tilbud indenfor denne teknologi.
- Vi har tilmeldt samtlige af vores boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe (ABG), fortæller Jesper Loose Smith, der er direktør i Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe.
- Det kommunale klimanetværk falder godt i harmoni med vores ambitioner og mål på klimaområdet. Vi ser klimanetværket som et godt supplement til vores egen strategi og kan se, at vi ved hjælp af netværket kan påvirke vores bestyrelser til konkrete tiltag, der kan spare energi og sænke CO2-udledningen. For eksempel har vi meget fokus på fjernvarmeudbygningen og arbejder på at få vores boligafdelinger koblet på fjernvarmen, siger han.