Det lyder som et rosenrødt eventyr, når danskere finder den eneste ene under fremmede himmelstrøg. Men i virkeligheden ender relativt flere ægteskaber mellem en dansker og en udlænding ved skilsmissebordet end ægteskaber mellem to etniske danskere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over antallet af skilsmisser i blandede ægteskaber.
For hvert 10.000 viede par, der blev gift i 2000, måtte ca. 1.800 par med en dansk mand og kone otte år senere gå hver til sit. Til sammenligning blev ca. 3.250 par med en dansk mand og en kone af udenlandsk herkomst skilt. Endnu mere signifikant er skilsmissetendens hos danske kvinder, der er gift med en udenlandsk mand. Her bliver over 4.000 par skilt – altså over dobbelt så mange som i rent danske ægteskaber.
Dobbelt så mange skilles
”Tallene viser, at ca. dobbelt så mange danskere med en ægtefælle fra udlandet bliver skilt efter otte år sammenlignet med ægteskaber mellem to etniske danskere. Det er en tendens, vi kan nikke genkendende til. Vi oplever ofte, at danskere, som gifter sig med en fra et andet land, får en række ekstra udfordringer. Både danskeren og den udenlandske ægtefælle skal lære hinandens kultur bedre at kende. Integration, uddannelse, udvikling af sprogkundskaber og især forskellige kønsrolleopfattelser er andre typiske årsager til, at mange ægteskaber er kortere. Ægtepar i blandede ægteskaber har ofte flere praktiske udfordringer end etniske danskere,” fortæller Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd, der rådgiver i forbindelse med skilsmisser.
I alt blev 39.989 par viet i år 2000. Mellem 8 og 10 procent af parrene bestod af par, hvor den ene part var af dansk oprindelse, og den anden var indvandrer.
