Det er et demokratisk problem, men kan også i yderste konsekvens koste taburetten, når der er kommunevalg senere på året.
En analyse af borgmestrenes tilstedeværelse på Facebook afslører en enorm kløft mellem befolkningens generelle interesse for Facebook og borgmestrenes tilstedeværelse. Mens sociale medier fylder mere og mere i hverdagen hos såvel borgere, folketingspolitikere, ministre og meningsdannere, har landets borgmestre i udpræget grad fravalgt de sociale medier.
Borgmestre på Facebook
- 29 ud af 120 borgmestre er ikke at finde på Facebook. Af de 29 er tre af dem kvinder.
- 7 af de 120 borgmestre kan mønstre mere en 4000 venner på Facebook
- 21 af 120 borgmestre har under 500 venner, mens yderligere 11 har privatindstillinger på deres profil
- 43 af 120 borgmestre har under 1000 venner. Ifbm valg får borgmesterkandidater typisk flere tusinde personlige stemmer.
- Aalborgs stærkeste Facebook-politiker er SF'eren Anne-Dorthe Krog, der har samlet næsten 5000 venner i forhold til et befolkningsgrundlag på lige over 200.000 borgere. Hendes nærmeste lokale forfølger blandt rådmandskollegerne er Thomas Kastrup-Larsen med 1540 venner.
- Blandt kommuner med under 40.000 indbyggere indtager Helge Friis fra Halsnæs en topplacering mens Mogens Christen Gade fra Jammerbugt sammen med Thomas Adelskov fra Odsherred også har godt fat i toppen.
- Køges Marie Stærke har med næsten 5000 venner et solidt udgangspunkt for sin digitale valgkamp senere på året.
- Fire ud af de syv borgmestre med flest venner er kvinder, men kun 26 ud af de 120 borgmestre er kvinder.
- I Region Syddanmark har hele 8 ud af 24 borgmestre fravalgt Facebook
- I gennemsnit har kommunalpolitikerne 1556 venner på Facebook mens de i gennemsnit fik 3357 personlige stemmer ved sidste valg. For regionspolitikerne er tallet 1306 venner i gennemsnit og 24.787 personlige stemmer i gennemsnit.
Således viser DenOffentlige.dks analyse af borgmestre på Facebook, at op mod halvdelen af landets borgmestre har fravalgt Facebook enten ved slet ikke at være til stede på mediet, eller ved at have en profil, som de stort set ikke bruger. Dermed har borgmestrene fravalgt at følge deres vælgere, der hvor de er. Det kan få afgørende indflydelse på de lokale valg senere på året. Enten ved at øge generationskløften i lokalpolitik, eller ved en historisk såkaldt gamechanger, hvis en ny generation af politikere formår at mobilisere nye stemmer.
”Der er et kæmpe potentiale i at tiltrække nye vælgere via de sociale medier,” fortæller Benjamin Rud Elberth, der er digital rådgiver for en række politikere. Det bekræftes da også af en af TV2's regionalstationer, der forventer at øge brugen af sociale medier.
”Vi vil gerne opfordre politikerne til i højere grad at gøre brug af de sociale medier ved det kommende kommunalvalg. Her vil vi denne gang bruge langt flere kræfter på hele tiden at trawle politikernes Facebook-sider og Twitter igennem for statements og interessante debatter,” fortæller studievært og redaktør Frederik Roland fra TV2 ØSTJYLLAND.
Han er personligt forundret over, hvor lidt et medie som Facebook fylder i lokalpolitikernes bevidsthed.
”Jeg henter mange baggrundsoplysninger på især Facebook i alle mulige sager, men sjovt nok ikke særlig meget når det kommer til politiske forhold. Lokalpolitikernes budskaber på Facebook mangler ofte kant og karrakter her i Østjylland og det bør være et indsatsområde. Det vil være med til at give politikerne mere gennemslagskraft,” mener Frederik Roland.
Læs også: Lokalpolitikernes sidste udkald
Generationskløften
Gennemsnitsalderen for byrådsmedlemmer er 51 år, mens gennemsnitsalderen i befolkningen i 2007 var 39.7 år. Det giver et stort spænd mellem dem, der træffer beslutningerne, og den befolkning, som beslutningerne træffes for. Netop de unge generationer er meget aktive på Facebook, og derfor bør sociale medier være et vigtigt strategisk redskab for enhver politiker, mener en af de fremmeste eksperter i netop Facebook.
”Generelt kan man sige at selv på de svageste demografier, har Facebook en stærkere penetration end de fleste dagblade har i deres stærke demografier. Så helt generelt er budskabet, at uanset hvor i landet du er borgmester, bør Facebook være et vigtigt strategisk redskab for at nå ud til dine kernemålgrupper,” fortæller Mikael Lemberg, der indtil for nylig arbejdede for Facebook med base i deres europæiske hovedkvarter i Dublin. Han fortæller, at Facebook et stærkt repræsenteret blandt unge, og dermed nye vælgere, børnefamilier og studerende.
”Facebook er demografisk set stærkest repræsenteret blandt unge, hvor eksempelvis de 13-29 årige er nærmest 100 procent penetreret, og geografisk set stærkest i uddannelsesbyer,” fortæller Mikael Lemberg.
Tirsdag kunne KL's magasin Momentum fortælle, at blot 35 procent af de 17-24-årige er helt sikre på, at de vil stemme til november. Det betragter flere politikere, forskere og eksperter ifølge KL magasinet som et alvorligt demokratisk problem. Borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune siger til Momentum:
”Jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer. Også fordi de unges legitime interesser risikerer at stå svagere i det politiske spil, hvis politikernes forbindelse til den del af vælgerkorpset svækkes,” siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.
Netop Jan Petersen er med pænt over 3000 venner og meget liv på sin profil en af de borgmestre, der er aktive på Facebook. Ifølge Momentum vil omkring en trediedel af de unge slet ikke stemme ved kommunalvalget senere på året, og det kan blive en ond demokratisk spiral, hvis først unge fravælger at deltage i valg.
”Hvis de unge ikke får etableret en vane med at få stemt relativt hurtigt, risikerer vi en negativ spiral blandt unge, hvor det er mere normalt ikke at stemme, og den kan være svær at bryde. At stemme er en vane ligesom mange andre ting i livet. Men hvis de unge som 25-årige har den opfattelse, at det kan være lige meget, om de stemmer, så vil de unge generationer ikke få vanen. Og så bliver det for alvor problematisk,” siger professor Kasper Møller Hansen til Momentum.
Fem borgmestre foran forandringer
Borgmestrenes styrke på Facebook kan måles dels på selve antallet, det kan sættes i forhold til antal personlige stemmer ved sidste valg og det kan sættes i forhold til det antal borgere, borgmesteren har i sin kommune. Uanset opgørelse indtager Køges unge borgmester, Marie Stærke, en topplacering. Stærke har samlet 4885 venner på sin profil, og indtager således femtepladsen på antal blandt samtlige borgmestre og hopper op på andenpladsen, når befolkningstallet inddrages. Kun tre borgmestre går igen på top ti i de to opgørelser.
Den øvre grænse for venner på en almindelig Facebook-profil er i øvrigt 5000 venner. Derfra skal der enten ryddes ud, man skal åbne for abonnementer (followers) eller profilen skal konverteres til en Facebook-side som man kender fra en række landskendte politikere. Af analysens 120 borgmestre har blot 7 lavet en Facebook side, som er et alternativ til en almindelig profil. Men fem borgmestre skal alvorligt begynde at overveje det. Udover Marie Stærke er Hernings Lars Krarup, Odenses Anker Boye, Københavns Pia Allerslev og Anne Vang samt Aalborgs Anne-Dorthe Krog tæt på 5000 venner.
”De fem borgmestre har samlet en stærk volumen, som bliver værdifuld i en valgkamp, hvor det netop handler om at få sit budskab ud til flest muligt. Der er mange måder, at gøre det på, men en effektiv metode er selvfølgelig at maksimere antallet af venner eller fans og engagere så mange som muligt,” fortæller Benjamin Rud Elberth, der har svært ved at forstå, hvorfor lokalpolitikerne er så passive på sociale medier.
”Der er mange penge at tjene på en effektiv digital valgkamp. Mens mange rask væk bruger penge på flotte brochurer, kan man for de samme penge nå ud til mange flere borgere via digitale medier. Hvis man samtidig har fokus på at blive en skarp kommunikator via sociale medier optimerer man sine muligheder for at slå igennem,” forklarer Benjamin Rud Elberth, der er tidligere digital chef for Socialdemokraterne.
Stor forskel på top og bund
Udover den store andel af borgmestre, der slet ikke er at finde på Facebook, er der en stor del, der tilsyneladende har fravalgt Facebook som redskab for kommunikation direkte med vælgerne.
Yderligere 20 af de i alt 120 borgmestre og rådmænd, der indgår i analysen, har under 500 venner på trods af, at de er øverste politisk leder for deres kommune. Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen (435), Aabenraas bydronning Tove Larsen (218), Ærøs Karsten Landro (78) og Aalborgs Henning G. Jensen 354) er nogle eksempler her.
Kigger man på borgmestrenes dækning i storbyerne indtager Odenses Anker Boye og Aalborgs Anne-Dorthe Krog en suveræn førsteplads med henholdsvis 4995 venner overfor 191.600 indbyggere og 4825 venner overfor godt 200.000 indbyggere. Der er mere end dobbelt så godt som eksempelvis Københavns overborgmester, Frank Jensen, der kan samle 6338 venner på et befolkningsgrundlag, der er pænt over en halv million borgere.
Om analysen
Analysen omfatter landets 98 borgmestre, rådmænd i Aalborg, Aarhus, Odens og København samt formænd og de to næstformænd i hver af de fem regioner. I alt 135 lokalpolitikere. I artiklen er de 120 borgmestre eksklusiv regionspolitikere.
Vi har i uge uge 11 trawlet Facebook igennem for at finde ud af, hvilke af dem, der er på Facebook, og hvor mange venner de har. I flere tilfælde oplyser profilen ikke antal venner, ligesom en tilfældig besøgende heller ikke kan se noget aktivitet på profilen, fordi politikeren kun deler sine opdateringer med vennerne.
Dernæst har vi hentet politikernes personlige stemmetal fra valget i 2009, samt trukket befolkningstal, så du kan vurdere politikerne i forhold til størrelsen af deres respektive kommune.
