Jakob Elkjær har været vidt omkring i sit journalistiske virke - fra Berlingske over Politiken til Ritzau. Han var også nyhedsredaktør på det ambitiøse Dagbladet Dagen.
- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet – og med de for mig helt nye udfordringer. København er i en rivende udvikling, og den vil jeg gerne bidrage til og være en del af, siger Jakob Elkjær.
Han afløser Amalie Kestler, der forlod stillingen i fjor for at blive politisk redaktør på Dagbladet Information.
/Danske Kommuner/Thomas Jensen/