Henriette Kjærs farvel: Privatøkonomien har plaget karrieren

Omfattende presseomtale af rod i privatøkonomien fik onsdag Henriette Kjær til at trække sig som politisk ordfører og gruppeformand i den konservative folketingsgruppe.
Og det bliver helt farvel til politik. Den tidligere minister har meddelt, at hun ikke vil genopstille ved valget senere på året, selv om hun blev genopstillet så sent som i mandags i Aarhus.
Regeringens vægt på at opføre sig økonomisk ansvarligt harmonerede dårligt med de forhold, som Henriette Kjær har i privatøkonomien. Selv begrunder hun sin afgang med, at pressens omtale af hendes privatliv gik for vidt:
- Alle har ret til et vist privatliv. I den senere tid har det stået mig lysende klart, at hvis denne ret også skal gælde mig, så kan jeg ikke fortsat have et arbejdsliv i politik.
Henriette Kjærs økonomi har flere gange været i mediernes søgelys. I 1998 kom det frem, at hun fik et omkostningstillæg fra Folketinget, fordi hun havde adresse i Aarhus, selv om hun reelt boede i København. Hun betalte et beløb tilbage.
I februar 2005 måtte hun forlade posten som familie- og forbrugerminister. Hun var i oktober og december 2004 blevet dømt til at betale sine regninger sammen med sin samlever, Erik Skov Pedersen. Parret havde ikke betalt en markise og to sofaer for over 50.000 kroner.
Senest har dagbladet B.T. sat fokus på parrets fortsatte rod i privatøkonomien. Hun blev i december 2010 dømt til at betale knap 150.000 tilbage til GE Money Bank. Nu har hun betalt regningen, men samtidig har hendes svigermor beskyldt parret for uberettiget at have lånt penge i hendes navn.
Henriette Kjær har tidligere forsvaret sig med, at vælgerne, ikke B.T. skulle afgøre, om hun er værdig til at sidde i Folketinget. Men sådan blev det altså ikke.
I 1994 blev hun som 28-årig indvalgt i Folketinget sammen med Lene Espersen og Gitte Seeberg. Den Konservative kvindetrio blev kendt som "Kylle, Pylle og Rylle".
I 90'erne var Henriette Kjær De Konservatives forsknings-, sundheds- og miljøordfører, før hun ved valget i 2001 blev udnævnt til VK-regeringens social- og ligestillingsminister. Ved ministerrokaden i august 2004 fik hun ansvaret som familie- og forbrugerminister, men måtte efter blot syv måneder opgive posten på grund af rod i privatøkonomien.
/ritzau/