Det viser en meningsmåling, som TNS Gallup har gennemført fra LO.
Den store opbakning glæder LO-formand Harald Børsting:
– Det er helt nødvendigt, at der kommer flere i arbejde, og at dem, der har et job, arbejder mere. Det er forudsætningen for, at vi kan undgå de massive forringelser af velfærden, som regeringen er ved at gennemføre, siger han.
– For os er det langt mere perspektivrigt at vælge arbejdsvejen og ikke sparevejen, og det er grunden til, at vi har taget positivt imod oppositionens plan Fair Løsning. Derfor er vi også parate til at indgå i trepartsdrøftelser med det mål at skabe et råderum på 15 milliarder kroner.
Harald Børsting understreger, at rækkefølgen er afgørende: Først skal væksten kickstartes, så flere kommer i arbejde, og når hjulene så er i gang, skal flere arbejde mere.
Om undersøgelsen
TNS Gallup har fra 26. august til 2. september 2010 stillet et repræsentativt udsnit af LO's medlemmer spørgsmålet: ”Kunne du tænke dig at arbejde en time mere om ugen, hvis det betyder, at besparelser i velfærden kan undgås?”
* 29,3 % svarede ”ja, helt klart”
* 33,4 % svarede ”ja, det vil jeg umiddelbart være positiv over for”
* 20,1 % svarede ”nej, det vil jeg umiddelbart være skeptisk over for”
* 11,9 % svarede ”nej, under ingen omstændigheder”
* 5,2 % svarede ”ved ikke”
Målingen er gennemført blandt 590 medlemmer af LO.
For yderligere oplysninger:
Kommunikationskonsulent Martin Justesen, tlf. 3524 6070