Reform er vigtig håndsrækning til danske virksomheder

15/05/2011 15:29

Nick Allentoft

DI: En af de største vækstbarrierer for danske virksomheder bliver nu brudt ned. Sådan vurderer DI den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om tilbagetrækningsreformen. Mere fra DI Med aftalen får dansk erhvervsliv en vigtig del af svaret på deres største udfordring: Manglen på kvalificerede medarbejdere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Efterlønsordningen dræner hvert år det danske arbejdsmarked for erfarne og kompetente medarbejdere, som vi har hårdt brug for. Med reformen i dag bliver efterlønnen markant mindre attraktiv, og derved skal vores medlemsvirksomheder ikke i samme grad konkurrere med et økonomisk attraktivt tilbud fra statskassen om at beholde deres ældre medarbejdere, siger DI's adm. direktør Karsten Dybvad.

Hvert år betaler statskassen 16 mia. kr. til arbejdsdygtige danskere, så de kan trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ordningen er derfor både dyr for Danmark og hæmmer væksten i dansk økonomi.

- Det har været åbenlyst, at en effektiv aftale om at fremtidssikre Danmarks økonomi måtte indebære et opgør med efterlønnen, som direkte modarbejder virksomheders vækst i Danmark. Derfor har vi gennem mange år talt for en afskaffelse af ordningen. Med det indgåede forlig, kommer vi et meget langt stykke ad vejen. Og så tager vi den derfra, siger Karsten Dybvad.

DI's adm. direktør vurderer, at dagens aftale markerer den hidtil største begrænsning af efterlønnen, siden ordningen blev indført.

- På mindre end fem måneder er vi gået fra, at efterlønnen var tabu, til den største reform af efterlønnen, siden den blev indført i 1979. Det er udtryk for betydelig politisk ansvarlighed, og partierne bag aftalen fortjener stor anerkendelse for at tage ansvar for en så afgørende reform på dette tidspunkt i en valgperiode, siger Karsten Dybvad.
 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.