“Vi får ikke lov at være mennesker, og vise, hvad det er vi kan. Vi mødes med sanktioner, og er i forvejen presset til det yderste.”
Det siger Marlene Malle Granild, der den seneste tid har delt stærke videoer om sit liv på Facebook.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
“Jeg søgte førtidspension for 14 år siden. Sagen er endnu ikke afgjort, for den skal behandles af den kommune jeg har bopæl i. Jeg bor på gaden og bor derfor ikke til i én kommune. Jeg får kontanthjælp af København, går til møder i København, men "hører" til i Fredensborg, fordi det er der jeg sidst havde bopæl. Jeg er-som mange andre hjemløse og sofariddere- blevet kastebold mellem kommunerne, paragrafferne og systemet. Dette er MIN VIRKLIGHED OG HVERDAG. Men jeg er her. Kærlighed til folket!”
Sådan skrev Marlene Malle Granild den 19. oktober til en video, som blev lagt ud på Facebook. Den viser en rystende syg Malle i menneskelig opløsning uden for Københavns Borgerservice. Videoen er foreløbig set mere end 85.000 gange.
Malle, som hun kalder sig, blev hjemløs for under to år siden.
“Jeg boede for to år siden til leje på en gård i Fredensborg. Betalte min husleje, og passede mit. Da jeg møder min kæreste John, bliver mit lejemål opsagt. Bum. Kort efter stod jeg uden tag over hovedet sammen med min kæreste. Gennem halvandet år er vi hjemløse i Fredensborg Kommune,” fortæller Marlene Granild.
Læs også historien om David Skov, der fik hjælp fra almindelige danskere til en bolig
De nye velfærdsreformer stiller en række krav til borgere på offentlige ydelser. Det gælder også de to hjemløse, der hver måned måtte de redegøre for, hvor de har boet og opholdt sig.
“Hvis jeg havde overskredet Fredensborg kommunegrænse ved at overnatte hos nogen, der ikke bor i kommunen, blev jeg sanktioneret. Så trak kommunen i kontanthjælpen,” siger Malle.
Hun kritiserer skarpt, at landets mest udsatte borgere bliver kastebolde mellem kommunerne og udsættes for sanktioner, fordi de prøver at overleve.
For at hjælpe en hjemløs overtog hun og kæresten to hundehvalpe, mens de selv havde bolig, men det er nu et problem. Det er vanskeligt, at finde en ny bolig, fordi de har hunde. En enkelt gang lykkedes det at få en lejlighed i Københavns Sydhavn. Her hjalp Malle andre hjemløse ved at få donationer fra butikker i nærheden, og lave mad fra sit køkken.
I løbet af de få måneder, kæresteparret havde en lejlighed, tog de også to grønlændere under tag. To mennesker, der ifølge Malle havde været hjemløse i fem år, og under Malle og kærestens vinger indledte migrering tilbage til et almindeligt liv.
Men de fire udsatte menneskers projekt stoppede brat, da de blev udsat af lejligheden. Ifølge Marlene, fordi boligselskabet ikke ville have dem inde, og mente, at depositum aldrig var indbetalt. De fik tre måneder i lejligheden, og ender igen på gaden, hvor de må flytte rundt på må og få.
“Vi køber to pop-op telte, og finder blandt andet en plads bag en skole. Der bliver vi smidt væk fra, fordi folk sagde, at de blev utrygge,” fortæller Marlene.
Trods de beskedne kår i lejligheden og den korte tid, fortæller Marlene, at en af de to hjemløse, som hun hjalp, tog 17 kilo på i løbet af de tre måneder, han fik mad hver dag.
“De raslede hurtigt af igen, da vi røg på gaden, men med vores hjælp og helt uden nogen hjælp fra andre, lykkedes det os at spore hans søn på Fyn og bringe de to sammen. I dag bor han i et lille hus på Fyn og har etableret god kontakt med sin søn,” fortæller Marlene.
Kæmper med systemet
Ifølge Marlene er det både opslidende og ødelæggende for udsatte, når de skal kæmpe med systemet. Eksempelvis er det hendes oprindelseskommune, Fredensborg, der skal hjælpe med bolig, mens hun i dag henter sin kontanthjælp i Københavns Kommune. Derfor oplever hun, at systemet kaster rundt med hende.
Senest har hun delt videooptagelse af en telefonsamtale med en sagsbehandler i Københavns Kommune. Samtalen ender helt galt, og efter frustrerede udbrud og opråb fra Marlene, afslutter samtalen på følgende måde:
Marlene: “Er i klar over, at jeg kæmper en kamp. Lad nu være at træde mere på mig mere. Jeg ligger og ringer op på taletidskort, og det tager mig ti minutter at komme igennem, og så får jeg at vide, at jeg skal ringe til Fredensborg. Nu må i simpelthen holde op og lave jeres arbejde.”
Sagsbehandler: “Marlene. Nu prøver du at høre efter.”
Marlene: “Hvordan er det du taler til mig.”
Sagsbehandler: “Ok, så stopper vi.”
Marlene: “Ja det tror jeg vist nok. Jeg får fat i en gadejurist lige nu og her.
Sagsbehandler: “Tak”
Kaldet afsluttes. (Hør hele kaldet her)
Marlene Malle Granild erkender, at hun er både sur og rasende, og har svært ved at styre temperamentet, og ville ønske hun kunne tale roligt. Men det pres, hun har levet under gennem snart to år, og det manglende samarbejde oplever fra systemet, gør det svært, at kontrollere temperamentet, når hun møder ligegyldighed og afvisning.
“Vi er mennesker af kød og blod ligesom alle andre. Jeg har fem uddannelser, men kan ikke bruge nogen af dem, fordi jeg har gigt i hele kroppen. Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper, jeg er uddannet social- og sunhedsassistent, jeg ved godt hvad jeg taler om. Jeg har arbejdet i det her system, og kørt mig selv ned. Lyt dog,” opfordrer Marlene Malle Granild.
Hun har fundet en ny lejlighed, som hun bor i nu. Derfra bruger hun de kræfter hun har, til at hjælpe hjemløse med at få mad, og ikke mindst til at kæmpe med systemet, så hun kan begynde at bygge et liv op.
Herunder kan du se Malle tale for bl.a. Københavns Kommunes socialborgmester Jesper Christiansen.