Minister fik mere nærhed med velfærdsteknologi

Sundhed

04/03/2020 12:00

Lotte Overbjerg

Politikerne vil have mere nærhed i velfærden. På Velfærdens Innovationsdag stod en række virksomheder klar med teknologi, som kan give mere nærhed i sundhedssektoren

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mere nærhed i velfærden var det helt store tema – og ønske – da Mandag Morgen afholdt Velfærdens Innovationsdag 2020. Social- og indenrigsminister Astrid Krag bød velkommen og takkede for, at temadagen havde sat nærheden i fokus og som mål.

- De bedste ideer kommer sjældent fra politikere som mig, sagde Astrid Krag til de godt 400 deltagere, der primært kom fra ledelseslagene af velfærdssektoren.

- Derfor er det afgørende, at I som branche - I der arbejder med velfærd og sundhed, I der er tættest på borgerne -  at I kommer på banen med forslag til løsninger, sagde ministeren.

Automatisering frigiver personale til mere nærhed

Astrid Krag efterlyste flere penge til flere medarbejdere, men virksomheden Evondos og flere andre af Welfare Techs medlemmer var klar med mere bæredygtige løsninger – nemlig teknologier, som kan støtte personalet og automatisere nogle af arbejdsgangene.

- Vi løser ikke manglen på nærhed ved at sætte flere penge af til mere personale – derimod skal vi optimere plejepersonalets arbejde, så deres tid bruges rigtig, sagde Torben Kern, Sales Manager hos Evondos. Han og Evondos var en del af Welfare Techs fællesstand på Velfærdens Innovationsdag.

- Undersøgelser viser, at op mod 40% af sygeplejerskernes tid på et hjemmebesøg bruges på medicinhåndtering. Hvis denne opgave automatiseres, får sygeplejersken frigivet tid, som kan bruges på det vigtigste – nemlig den direkte kontakt til patienten eller borgeren, sagde Torben Kern.

Hør Evondos bud på mere nærvær.

Bedre kommunikation giver også nærhed

Flere virksomheder med digitale kommunikationsløsninger var en del af Welfare Techs fællesstand på Velfærdens Innovationsdag, og alle de udstillede løsninger havde forslag til, hvordan man genererer mere nærhed.

- Nærhed er et af udgangspunkterne for vores app, Myinnerme – formålet for os er nemlig at trække psykologhjælp hjem i familien, så både børn, unge og deres forældre kan få hjælp i trygge rammer, fortalte Marie Ulstrup, psykolog og grundlægger af Myinnerme.

Psykologi-app’en betales via et abonnement, og der findes programmer der omhandler vrede/agressivitet og sorgbearbejdning. Der er programmer på vej med temaerne social angst, mobning og perfektionisme. Hør om psykologi-app'en her.

EG Digital Welfare

For EG EG Digital Welfare er inddragelse af borgere lig med nærhed. Deres digitale opgaveplanlægning til eksempelvis bosteder giver beboere og personale et godt overblik over aktiviteter, medarbejdere og brugere.

Gennemført planlægningsløsning giver mere nærhed til beboere på bosteder - hør Klaus Dyhre, Sales Executive, EG Digital Welfare.

Brain+

Træningsøvelser fra Brain+ giver mere nærhed i sundhedssektoren. Borgeren kan træne hjemme og bruge Brain+’ løsning som et dialogværkstøj, som behandler og borger kan bruge til at tale om brugerens kognitive udvikling. Hør Bjarke Panduro i videoen.

IBG ProReacct

Relationer mellem mennesker er IBS’s hovedmål – ex relationer mellem beboere og medarbejdere i psykiatrien. Nærhed er derfor udgangspunktet for IBG, siger Jeppe Stauning, IBG Product Director.

Sekoia

Vores kommunikationssystem fanger nogle af de ting, vi ellers glemmer. Derfor får vi mere ro til at koncentrere os om nærheden til brugerne, fortalte Katrine Thomsen på Welfare Techs fællesstand. Katrine Thomsen er projektleder i Sekoia.

Wavecare

På Velfærdens Innovationsdag fortalte CEO Eva Wennerwald om Wavecare, der bringer sanseteknologi fra psykiatrien hjem til borgeren. Det giver øget nærhed, når borgeren føler, at der er sammenhæng mellem behandlingsstedet og eget hjem. Hør Wavecares bud på mere nærhed her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.