Mentorordningen har social karakter

Velfærd

17/03/2015 09:52

Nick Allentoft

Ny undersøgelse fra SFI viser, at mentorernes arbejde ofte begynder med en social indsats, før borgerne kan blive klar til at deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

SFI har analyseret brugen af mentorordningen, der administreres af jobcentrene og er målrettet borgere, som har svært ved at komme ind på eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

En af konklusionerne er, at hovedparten af de borgere, der deltager i mentorordningen, ikke er parate til ordinært arbejde eller uddannelse. De har i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i tre år. Borgerne er ofte så ringe stillet, at mentorernes arbejde består i at løse personlige problemer og hverdagsproblemstillinger, for at borgerne kan få hverdagen til at hænge sammen.

Lang vej til arbejde eller uddannelse
Undersøgelsen peger på, at deltagerne er for langt væk fra arbejdsmarkedet til, at mentorordningen hurtigt kan bringe borgerne i kontakt med virksomheder eller ordinære uddannelser.

”Det kræver en længerevarende indsats at bevæge folk, der har svært ved at deltage i andre normale arbejdsmarkedsorienterede indsatser som eksempelvis praktik og løntilskud,” siger seniorforsker Henning Bjerregaard Bach. 

Sagsbehandlerne giver udtryk for, at mentorordningen kun gradvist vil bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet. Og SFI vurderer, at markante effekter på beskæftigelsen først vil vise sig efter et antal år. 

Mest populær blandt sagsbehandlere og mentorer
Mange sagsbehandlere er glade for ordningen, og 81 procent af undersøgelsens mentorer vurderer, at borgerne er blevet noget eller meget bedre til at klare de udfordringer, der var årsagen til, at de fik tildelt en mentor. Kun 37 procent af borgerne mener det samme. Og 40 procent mener slet ikke, at de skulle have haft en mentor. 

Hent rapporten her

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.