Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er høfeber og nældefeber alvorlige sygdomme? Det mener Donald Trump

Udland

15/10/2024 11:27

J. Bøgen

Han kalder dem "dybt alvorlige sygdomme, som tydeligvis påvirker hendes funktionsevne".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag offentliggjort den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris, sine helbredsoplysninger.

Blandt de forskellige helbredsdetaljer kan man blandt andet læse, at Kamala Harris er svagt nærsynet, at hun lider af høfeber, som hun har formået at kontrollere med håndkøbsmedicin, samt at hun af og til plages af nældefeber.

Alt i alt lyder opsummeringen fra lægen Joshua R. Simmons, at Harris er ved fremragende helbred, og at hun er både fysisk og mentalt stærk nok til at varetage de opgaver, amerikanske præsidenter skal udføre.

Efter offentliggørelsen af helbredsundersøgelsen rettede Kamala Harris kritik mod sin modstander, Donald Trump, for ikke at offentliggøre sin egen helbredsundersøgelse - og så gik Trump ellers til tasterne på sit sociale medie Truth Social.

"Alvorlige sygdomme"

Trump skrev for det første, at han har for travlt med at føre valgkamp, som svar på, hvorfor han ikke havde offentliggjort sin egen helbredsundersøgelse.

Derudover skriver præsidentkandidaten, der lige nu er 78 år, at han "har lagt flere lægeundersøgelser frem end nogen anden præsident i historien".

I et interview i august sagde Trump, at han med glæde ville fremlægge sine helbredsundersøgelser, og at han har bestået to kognitive prøver med bravur.

I Juli 2024, efter attentatforsøget på Donald Trump, udgav hans kampagne en helbredsundersøgelse af ekspræsidenten, som dog fokuserede på Trumps tilstand efter at være blevet ramt i øret af skud, og altså ikke ekspræsidentens kognitive evner.

Men videre i opslaget på Truth Social skriver Trump, at Harris' sæsonbetonede allergier, altså nældefeber og høfeber, er "dybt alvorlige sygdomme, som tydeligvis påvirker hendes funktionsevne".

Høfeber betragtes ikke som en alvorlig sygdom, og nældefeber er ifølge Sundhed.dk i de fleste tilfælde ikke farligt.

Hundredvis af sundhedsprofessionelle med opråb

Hvis Donald Trump bliver valgt som præsident d. 5. november, bliver han den ældste til nogensinde at blive amerikansk præsident.

Og netop alderen er noget af et diskussionsemne i den amerikanske valgkamp.

Ifølge CBS News har mere end 230 sundhedsprofessionelle skrevet under på et åbent brev, hvori de opfordrer Donald Trump til at frigive de sine fulde helbredsundersøgelser med tanke på hans alder.

Brevet blev udsendt af gruppen "Doctors for Harris" - en gruppe sundhedsprofessionelle, der åbent støtter Kamala Harris, men som ikke er forbundet med Kamala Harris' kampagne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.