Siden slut-1990’erne har kommunerne haft pligt til at aktivere ledige på bistand – det, der i dag hedder kontanthjælp.
På trods af det har cirka 12-15 procent af den voksne befolkning permanent været på offentlig forsørgelse. Det viser en ny videnskabelig artikel ifølge Videnskab.dk.
Aktivering, sanktioner, stramninger og lavere kontanthjælp har ikke haft nogen målbar effekt på gruppen af svage ledige, som ikke er i a-kasse, og tallene gælder både i Danmark og i resten af velfærdsstaterne i Europa.
»Problemet er, at man ikke har vidst, hvad man skulle gøre. De her borgere har flere og meget større problemer end arbejdsløshed,« siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Rosholm.
Op gennem start 2000’erne har politikerne i stigende grad lovgivet om, hvad kommunerne skulle gøre for at få ledige i job. Kommunerne er blevet straffet økonomisk, hvis de ikke gjorde, som lovgivningen sagde.
I lovudviklingen har man inddraget forskning i, hvad der virker for ledige, som er medlem af en a-kasse. For eksempel nyuddannede, som er ledige i en periode, inden de får deres første job.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
»Når man har lavet lovgivning omkring aktivering af svage ledige, har man brugt forskning fra gruppen af stærke ledige og forudsat, at når det virker med sanktioner for stærke ledige, så er det også det, vi gør i forhold til socialt udsatte på kontanthjælp,« fortæller Sophie Danneris, der er postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
Både hun og Michael Rosholm forsker i måder at få socialt udsatte på kontanthjælp i job.
Og de er enige om, at videnskabelig evidens i denne sammenhæng er blevet brugt forkert af politikerne.
»Sanktioner har vist sig at virke for dagpengemodtagere. Problemet er, at for at en sanktion skal virke, så skal du have mulighed for at reagere på den. Det har du ikke, hvis du ud over at være ledig også har massive problemer med for eksempel misbrug eller psykisk sygdom. Derudover kræver det jo også, at der faktisk står nogen virksomheder, som vil ansætte de her mennesker, og det gør der ikke uden videre,« siger Michael Rosholm.
Samlet set mener forskerne, at der i høj grad mangler forskning i, hvad der hjælper socialt udsatte på kontanthjælp.
For faktisk ved vi ikke, hvordan vi får flere af de socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere i job.
»Vi skal udvikle indsatser, som kan hjælpe denne her gruppe. Det er vi først lige kommet i gang med. Vejen til job for dem er lang. Så du kan ikke bare udvikle en indsats, give den et halvt år og så måle effekten i, om flere er kommet i job,« siger han.
Hele historien hos Videnskab.dk
