200 års skoletraditioner gjorde os rige - nu gør folkeskolereformen os fattige

Skolereformen skal tales ned, inden det er for sent. Lige nu styrer vi væk fra den menneskelige skole, som har gjort Danmark stærkt og rigt. I stedet er vi ved at få læringsfabrikker, advarer Brian Degn Mårtensson i dette opråb efter en ny tone i debatten.

I løbet af 200 år har vores skoletraditioner spillet en nøglerolle forandringen af Danmark fra fallitbo til skandinavisk paradis. Det er via pædagogikken vi har overført og forfinet en række samværsformer og forestillinger fra en generation til en anden, og netop her ser vi kimen til det danske samfunds succes: En fortælling om verden via fag, en fortælling om folkelighed, en fortælling om tillid og menneskeværd.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Kampagnen mod den danske skole

I de tyve år der gik fra 1995 til 2015 har en lang række politikere og forskere ført en vellykket kampagne imod den danske folkeskole, ja, i grunden imod hele den danske skoletradition. Man kunne af kampagnen forstå, at der var alt for meget føleri, fællessang og slendrian, og de danske lærere var nogle dovne og uduelige luksusdyr, der ganske enkelt ikke var opgaven voksen.

I 2003 gjorde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen derfor op med ”rundkredspædagogikken” på landsdækkende tv, og forlangte nu en mere effektiv og målrettet indsats. Derpå kom nationale test, samt en generel indsats for mere styring og kontrol.

I 2013 kulminerede det hele med en storstilet skolereform, denne gang under socialdemokratisk ledelse. Reformen blev omtalt som en ”læringsreform” og en ”læringsrevolution”, og det stod klart, at det var hele grundlaget for den danske folkeskole, der skulle gentænkes.

        Læs også: Kære velfærdssystem, fri os fra diagnosernes kvælende magt

Ind kom fokus på fremtidens højt præsterende medarbejder

Vi har som samfund altså i løbet af de sidste tyve år set en markant og effektiv kampagne, der har søgt at gøre opmærksom på en række problemer ved den danske folkeskole. Med de seneste reformtiltag har det derfor været en specifik målsætning at iværksætte en gennemført kulturændring på alle niveauer.

Formålet har især været at gøre skolen mere konkurrencedygtig, således at danske virksomheder ad åre kunne forsynes med flere dygtige og højtpræsterende medarbejdere til et forestillet økonomisk fremtidsscenarie.

Den pædagogiske forskning, læreruddannelsen og selve folkeskolen skulle på samme tid ændre perspektiv og retning, og understøtte denne semi-religiøse spådom (fremtiden er som bekendt konsekvent ubekendt, og især i pædagogisk sammenhæng kan noget sådant kun beskrives som semi-religiøst). Dette skifte er – vurderet som realpolitisk håndværk – en imponerende bedrift, båret frem af partier fra begge sider af den politiske midte, især Socialdemokraterne, de radikale og partiet Venstre.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Vores skoletradition er vores styrke

Et spørgsmål trænger sig dog på: Hvor kan vi sådan helt præcist se, at den danske skole var så elendig, som der af og til blev givet indtryk af?

Vores skoletradition havde en svær barndom. Den danske stat gik de facto bankerot i 1813, og året efter indførtes de første skolelove, der dækkede hele befolkningen. Således har vi et rimeligt dystert grundlag at starte på: Et krigshærget og fattig stat med store økonomiske og sociale problemer. Hvordan gik det så derfra?

I løbet af 1800-tallet indførtes de første demokratiske reformer, højskole- og andelsbevægelsen kom i gang, og industrialiseringen tog også fart. Efter tabet af hertugdømmerne i 1864 blev Danmark en (næsten) homogen nationalstat, og i 1933 vedtog man det skelsættende Kanslergadeforlig, der blev starten på en lang tradition for stabilt og bredt politisk samarbejde. Efter anden verdenskrig tog udviklingen af velfærdsstaten fart, og tiggeri, sult og fattigdom blev noget, der hørte til sjældenhederne. Det samme gjaldt korruption, snyd og bedrag i den offentlige embedsførelse. Danmark blev i det 20. århundrede til et udpræget lige, demokratisk og tillidsfyldt samfund, der desuden kontinuerligt var at regne blandt de rigeste i verden. Naturligvis var alt ikke godt, men sammenlignet med mange andre lande var der nu alligevel noget om snakken: De fleste var faktisk glade for deres tilværelse, nød personlig frihed, og var villige til at tage sig af andre også.

Hvordan gik denne bevægelse fra fallitbo til ”skandinavisk paradis” egentlig til? Det har haft en betydning, at Danmark rent geografisk lå i det overvejende protestantiske Nordeuropa, hvor en række stærke økonomier var placeret. Imidlertid kan dette ikke alene forklare udviklingen, idet mange andre lande slet ikke har haft samme fremgang. Hvad skyldes det ellers? Et er sikkert: Der findes absolut ingen evidens for, at der skulle være et særligt stof i det danske grundvand, der fører til demokratisk, økonomisk og social udvikling. Ej heller er der en særlig genetik på spil. Ser man på landets naturlige resurser, finder vi heller intet svar. Tværtimod. Danmark har primært adgang til landbrugsjord og fiskebestande, men slet ikke i et omfang, der kan forklare det ”skandinaviske mirakel”.

Den pædagogiske tradition har gjort Danmark stærkt

Eneste tilbageværende mulighed, når man skal søge efter historiske forklaringer, er den særlige danske/ nordiske pædagogiske tradition. Netop via pædagogikken overføres en række samværsformer og forestillinger fra en generation til en anden, og netop her ser vi kimen til det danske samfunds succes: En fortælling om verden via fag, en fortælling om folkelighed, en fortælling om tillid og menneskeværd.

Den danske skoletradition har været mærkbart inspireret af især tysk dannelsesfilosofi, men har fået sit helt eget udtryk, bl.a. formuleret af tænkere som Grundtvig og Løgstrup. Der blev især lagt vægt på, at skolen skulle være for livet, og ikke en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. I skolen (og andre steder, hvor den opvoksende generation blev opdraget) skulle den enkelte blive til sig selv som originalværk – og på samme tid forholde sig til at bebo et land og en klode med andre frie mennesker (hvorved det sociale opstår). Tilmed blev børn præget til at bekymre sig for den unikke anden, bl.a. ved at lære om det nationale fællesskab, såvel som det globale. Vi bor som bekendt på en kugle, og har derfor et uløseligt skæbnefællesskab.

Læs også: Bombe under 30 års styringstænkning

Lige nu arbejder vi for et mindre velfungerende samfund

Hvordan opdrager man til en sådan ”social frihed”, som de fleste nok værdsætter? Kan man gøre det ved hjælp af standardiserede, minutiøst målstyrede læringsprogrammer? Nej, vil enhver repræsentant for dansk skoletradition sige, for så bliver den enkelte jo mere til noget end til nogen, og hele pointen i den danske historie har jo været opdragelsen til at tænke selv i en social kontekst.

Tilmed forsvinder den direkte kontakt til både faget og det levede liv, som danske lærere har søgt at fremme på forskellig vis gennem historien.

Kan man skabe et rigt og lige samfund ved at importere anglo-amerikanske designs og metoder som det pt forsøges? Intet tyder på det, hvis man studerer udviklingen i de engelsksprogede lande generelt. Hvad gør man så? Jo, det ved vi faktisk i Danmark, men vi har besynderligt nok valgt at droppe projektet. Nu vil vi som folk tilsyneladende hellere arbejde for et mindre velfungerende samfund.

Læs også: Danske skolebørn slår rekord i træthed

Den kaldsbårne tillidskultur gik tabt

Der var faktisk, trods den generelle styrke, flere problemer i den danske folkeskole i 1990`erne. Dele af reformpædagogikken var ikke en ubetinget succes, og problematisk var det også, at forholdet mellem lærerne og deres arbejdsgivere i 1980`erne gik mere i retning af en lønarbejderkultur, hvorved vigtige byggestene til den mere kaldsbårne tillidskultur gik tabt.

Skolen og lærerne mistede anseelse på grund af lærernes ellers velmente forsøg på at være mere anti-autoritære, ligesom tværfaglighed og projektpædagogik hyppigt endte med undergrave fagene som værdifulde i egen ret.

”Sagen” i sig selv forsvandt ofte i forsøget på at gøre undervisningen anvendelsesorienteret. Det var bestemt ikke godt, og sidstnævnte er desværre en af de få ting, man har bevaret (og endda radikaliseret) med skolereformen.

Læs også: Skolens minister: Vi skal alle være skolens helte

Vi fik den forkerte reform

Vi havde faktisk brug for en skolereform i 2013. Desværre fik vi en, der gik i den helt forkerte retning, og det er ganske enkelt en historisk gåde, hvordan så mange kunne tage så meget fejl om så mange ting - på samme tid.

Vi har fået indført mere af det, der ikke virker, mens alt det, der har gjort Danmark til et godt og stærkt samfund er kastet på møddingen. Det er en regulær katastrofe. Intet mindre.

Resultatet ser vi i disse år: Flere elever og lærere end nogensinde forlader folkeskolen til fordel for især privat- og friskolerne. Utilfredshed, elevfravær og regulær vold er et stigende problem. Åndsfrihed og demokrati, som ellers er ord, der stadig står i folkeskolens formålsparagraf, trædes under fode, og lærere og forskere med kritiske synspunkter forsøges bragt til tavshed af reformbegejstrede magthavere. Det er situationen i det danske skolesystem netop nu.

 

Fra en menneskelig skole til en læringsfabrik

Det har i ovennævnte ikke været min hensigt at male et skønmaleri af dansk skolehistorie. Lige siden undervisningspligtens indførelse har der i forskellige perioder været mange og store problemer.

Naturligvis, kan man sige, og andre og nye fejl vil opstå både lokalt og nationalt i fremtiden. Det centrale er, på hvilket grundlag vi vælger at møde de problemer, der altid vil opstå, når mennesker gør noget sammen.

Vi havde før 2013 ikke en perfekt skole, men vi havde en menneskelig skole (på godt og ondt), der var baseret på en smuk og stærk filosofisk tradition. Nu har vi fået en arbejdsmarkedsorienteret læringsfabrik med industriarbejdere og produktionsmål.

Skal man tro de utvetydige erfaringer fra de sidste 200 års historie er Danmark med det aktuelle skifte i skole- og uddannelsespolitikken på vej til at blive et fattigt, udemokratisk, ufrit og anti-solidarisk land.

Det er et problem, der ikke løses ved at ”tale skolereformen op”, som mange politikere og ledere foreslår. Derimod bør vi være mere vidensbaserede og skolehistorisk positive, og derfor ”tale skolereformen ned”. Vi skal derefter sammen finde frem til, hvordan vi på ny vil blive til nogen, ikke til noget.

 

Litteratur/ videre læsning:

Gjerløff, A.K. & Jacobsen, A.F. (2013-): Dansk skolehistorie bind 2-5. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Hvidt, Kristian (2007): Europa. 1000 års historie. Kbh.: Gyldendal.

Korsgaard, Ove (2004): Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Kbh.: Gyldendal.

Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst. Vejen: Nyt Askov

Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik – en kritik og et alternativ. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Undervisningsministeriet (2013): Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Kbh.: UVM.

Emneord: Skoleavisen, Brian Degn Mårtensson, Den åbne skole, Samarbejde mellem lærere og pædagoger, Folkeskolereformen, Ny folkeskole, Læringsmål, Læringsformer, Folkeskoleloven, Skoleavisen #2
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.04.16 Camilla Juul, lærer
    Folkeskolens fremtid?

    Tidspunktet for en reform var måske rigtigt, men det var den forkerte reform vi fik, og især var det på den HELT forkerte måde. Med lockouten af lærerne og senere lovindgrebet svigtede man nogle helt centrale danske værdier som også folkeskolen hviler på, og det har slået revner helt ned i fundamentet. Folkeskolen vakler simpelthen. Alle i berøring med folkeskolen kan mærke rystelserne, og der er andre end mig, der er bange for, at folkeskolen er ved at ryge i afgrunden, på trods af stærke rødder som Grundtvig og Løgstrup. Tænk på alle eleverne i folkeskolen, som bliver trukket med ned i dybet. Der er nogle der redder sig over i en privatskole eller friskole, men det er trods alt langt fra flertallet, og det store spørgsmål er jo, hvordan det kunne komme så vidt, at man i Danmark har sat eksistensen af en samfundsbærende institution og dermed skolegangen for 500.000 elever på spil?
    Jeg tror, det er frygt. Jeg tror, politikerne er styret af frygt for fremtiden, for det, man ikke kender. Det er jo svært at spå, især om fremtiden, og nok så mange kontrolforanstaltninger og detailstyring vil ikke kunne vise dig, hvad der er den sikre vej at gå. Derfor er der brug for politikere med positive visioner om et stærkt og endnu bedre Danmark, ikke en dommedagsprofeti om at muslimerne oversvømmer os og sprænger os alle sammen i luften. Frygt får også folk til at glemme, derfor er det godt at blive mindet om, hvad vi har med os i bagagen, i dette tilfælde hvad folkeskolen bygger på gennem sin 200 år lange historie, og lad os tale reformen og lovindgrebet ned ved at tale Grundtvig, Løgstrup og Hal Koch og de gamle værdier om demokrati, fællesskab, åndsfrihed, ligeværd og tillid op.

  • 13.04.16 Pernille Kepler
    Da jeg gik i skole.

    »Da jeg gik i skole..«, skriver Ehlers, kunne næsten alle i 2. kl. læse, men senere kom »de funktionelle analfabeter«. For det første var mange fra 60'erne gode tekniske læsere, fordi danskfaget havde mange timer. Derefter kom »billedlæsning« som metode og nedskæringer af dansktimer. To alvorlige fejl. Den sidste er rettet. For det andet har man fra politiske side - velment - proppet alle fagene og tilmed ikke-fag som klassens tid, med flere og flere krav, fx at it, det grønne islæt, globalisering, (maskinskrivning) mv . Når man forsøger at forbedre noget, uden at undersøge, hvor skoen trykker, men blot gætter, så er der stor sandsynlighed for, at projektet går galt.

  • 13.04.16 Niels Chr. Sauer
    Javist skulle der gribes ind

    Sammenligninger med tresserne og tidligere kan ikke bruges til meget. Dengang gik halvdelen af alle elever ud af syvende klasse og en studenterårgang var på under 10 %. Så tror f*****, at de var dygtigere på universitetet. Problemerne med basale kundskaber og færdigheder blev imidlertid åbenlyse allerede helt tilbage i midten af firserne, bl.a. som følge af, at tiden til den basale læseundervisning var skåret ned til langt under det halve af, hvad den var, dengang man kunne gå ud af syvende. Men op gennem halvfemserne og nullerne blev der arbejdet målrettet med læsefærdighederne, og i 2012 var vi nået så langt, at vores fjerdeklasser lå på en delt femteplads internationalt. Danske skolelever lå desuden helt i top på en række andre kompetencer.

    Det betyder ikke, at folkeskolen før 2013 ikke kunne blive bedre. de tre mål med reformen er sådan set relevante nok: Styrket faglighed, mindre social arv, øget trivsel. Problemet med reformen er, at den ikke bringer skolen nærmere disse mål, tværtimod. Den har sendt folkeskolen fra asken i ilden.

  • 04.04.16 CM
    Hvad så Christiansborg?

    Meget gode pointer i denne artikel, det meste er dog kendt stof - elevflugt, lærerflugt, ledige stillinger besættes med vikarer etc. kort sagt, det er jo ikke en nyhed at reformen er en katastrofe. Det jeg håber den offentlige vil, er at koble denne her historie til det politiske niveau: er der ikke snart nogle beslutningstagere, som begynder at få øjnene op for hvad alle mennesker med den mindste berøringsflade med folkeskolen for længst har forstået?

  • 04.02.16 Steen Ehlers
    Folkeskolens problemer

    Jeg har ikke tilstrækkelig indsigt i om politikernes tiltag de sidste 25 år direkte har skadet skolen, men når politikerne blandede sig var det jo fordi, at på trods af at vi var et af de lande i verden, der brugte flest penge på folkeskolen, så var der rigtig mange børn, der afsluttede skolen som funktionelle analfabeter.
    Da jeg gik ud af anden klasse omkring 1960 kunne langt hovedparten af mine klassekammerater læse en almindelig bog for børn som f.eks. de klassikere rettet mod børn som flere forlag udgav. I fjerde klasse læste hovedparten af mine klassekammerater også fagbøger. Og jeg gik i en almindelig folkeskole i Gladsaxe med mange børn fra lavindkomsthjem især fra sanerede lejlighedskomplekser.
    I løbet af halvfjerderserne begyndte Jyllandsposten at skrive om stigende problemer i folkeskolen, men det afskrev københavneraviserne som højredrejet propaganda og jeg troede heller ikke selv på, før jeg i begyndelsen af firserne oplevede en fjerdeklasse fra Kalundborg, hvor halvdelen i klassen ikke kunne læse en særdeles simpel tekst.
    Senere da begyndte at undervise på HD i begyndelsen af halvfemserne oplevede, at rigtig mange studerende og hovedparten af drengene stavede og skrev elendigt. De kunne ikke stave, de kunne ikke udtrykke sig på dansk og deres grammatik var elendig. Her taler vi om folk med mere end 12 års skolegang.
    Hele denne udvikling sker før politikerne kommer med deres såkaldt skadelige indblanding, men det siger jo sig sig selv, at de var nødt til at gribe ind. Og jeg har da også konstateret i min HD-undervisning, at dansk-niveauet er betragteligt højere i dag end for 15-20 år siden, omend det stadig langt fra er godt nok.
    Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal smide gode ting ud med badevandet og danskere er heldigvis stadig kendt for at mere selvstændig problemløsning end de fleste andre folkeslag og det skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bevare.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige