Her er en Respektpakke med respekt for borgerne

Blå blok har glemt, hvem myndighederne er sat i verden for, så her er et bud på en Respektpakke, som ville give respekt.

Blå blok fremlagde forleden en såkaldt Respektpakke, der skal “værne om respekten for det fælles.” Fordi “Forudsætningen for at leve i et trygt og velfungerende land er, at vi har respekt for hinanden, for det offentlige rum og for de institutioner og mennesker, der repræsenterer det fælles,” som forligspartierne skriver til os allesammen.

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Chefredaktør Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til os.
 
Læs også hans analyser, ledere, anmeldelser og artikler, der sætter debatten og udviklingen i skarpt perspektiv. Følg vores chefredaktør her

Men hvis blå blok virkelig mener det med respekten for hinanden, så mangler der noget i pakken. Respekt er ifølge den danske ordbog “anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el.lign.” Samtidig definerer ordbogen “anerkendelse”, som ‘at erkende noget som sandt eller berettiget’.

Formålet med pakken må således være, at borgerne skal betragte offentlige myndigheder, beslutninger, afgørelser og opførsel som berettiget.

Men det er tilsyneladende slet ikke det, der er grundlaget for pakken. Når man nærlæser,  minder Respektpakken snarere om en Frygtpakke, der skal sikre myndighedernes magt gennem muligheden for at styre, true og kontrollere borgerne.

De senere år har ellers budt på en lang række dokumenterede historier om, hvordan offentlige myndigheder misligholder deres ansvar, fejlbehandler borgernes sager eller tilmed misrøgter det ansvar, de er sat i verden til at varetage. Bare tænk på Ankestyrelsens løbende stikprøver af kommunernes fejlbehæftede sagsbehandling, socialrådgivernes magtesløshed, problemerne med Rejsekortet, politiets forhadte måltal, skandalerne i Skat eller sagen om de offentlige ejendomsvurderinger.

Listen er lang, og således kunne det måske bidrage mere til respekten, hvis borgernes demokratiske repræsentanter - aktuelt blå blok - også huskede borgerne, når en såkaldt Respektpakke, skal vedtages.

Hvis blå blok vitterligt ønsker at, “vi har respekt for hinanden, for det offentlige rum og for de institutioner og mennesker, der repræsenterer det fælles” mangler der således et aspekt i Respektpakken: Et fokus på, hvem der er til for hvem.

Sådan får du bedre sagsbehandling

Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.

Det handler om at insistere på de nødvendige informationer. 

Derfor får du her et bud på, hvordan Respektpakken kan balanceres mellem hensynet til myndighederne og de mennesker, der arbejder i dem på den ene side, og borgerne, som er dybt afhængige af myndighederne hver eneste dag, på den anden side.

Vi har bibeholdt de originale punkter fra Respektpakken og blot tilføjet med fed kursiv, hvad der mangler i fokusområderne samt tilføjet et nyt punkt B for Borgerrettet indsats.

Det er ingenlunde et færdigt bud, så dine kommentarer er velkomne herunder.

 

Regeringens respektpakke - med tilføjelser på hvert eneste punkt.

Fokusområde 1: Skærpet kurs over for optøjer og uroligheder samt fokus på bedre samarbejde mellem politi og arrangører af demonstrationer

1.1.A. Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden

1.1.B Når en borger beviseligt har været udsat for magtovergreb fra en offentlig myndighed eller -myndighedsrepræsentant tilkendes erstatning som trækkes fra pågældende myndigheds budget.

1.2. A. Anstiftere og ledere af opløb skal gøres kollektivt erstatningsansvarlige for alle materielle skader

1.2.B Såfremt et opløb løber ud af myndighedernes kontrol, og det medfører skade på privat ejendom, pålægges pågældende myndighed at erstatte skaderne efter vurdering af en taksator senest tre måneder efter skaden er sket.

 

1.3.A. Politiet skal have bedre redskaber til at sikre identiteten på gerningsmændene ved optøjer og andre former for uroligheder

1.3.B. Borgere der uretmæssigt tilbageholdes af politiet skal automatisk tilkendes erstatning svarende til det tab borgeren kan dokumentere i form af tabt arbejdstid eller lignende.

 

1.4.A. Gennemførelse af strafskærpelse for grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden

1.4.B Højere erstatninger for ulovlig tilbageholdelse og varetægtsfængsling at senere frikendte borgere.

 

1.5.A. Mulighed for at kommuner kan yde økonomisk tilskud til privates tv-overvågning

1.5.B Mulighed for at patientforeninger og andre organisationer kan gennemgå offentlige myndigheders sagsbehandling med henblik på øget retssikkerhed og bedre offentlig sagsbehandling.

 

Fokusområde 2: Styrket indsats over for kriminalitet mod personer i offentlig tjeneste samt øget fokus på retssikkerheden i sagsbehandlingen af borgernes sager i det offentlige system.

 

2.1.A Straffelovens særlige regel om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste skal udvides til også at omfatte indirekte trusler

2.1.B. Borgernes retssikkerhed i den offentlige sagsbehandling skal udvides til også at omfatte krav om sagsbehandlingstider og erstatning ved fejl i den offentlige sagsbehandling.

 

2.2.A. Anklagemyndigheden skal have øget fokus på at føre sager, hvor personer i offentlig tjeneste groft og uretmæssigt hænges ud for at have begået ulovligheder

2.2.B. Offentlige ankestyrelser og -myndigheder, herunder ombudsmanden, patientklagenævnet mv.., skal have øgede muligheder for at pålægge offentlige myndigheder sanktioner og straffe, samt tilkende borgere erstatninger for dårlig offentlig sagsbehandling.

 

2.3.A. Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste, når overgrebet sker i den pågældendes fritid

2.3.B. Skærpede sanktioner for magtmisbrug og dårlig offentlig sagsbehandling, når det ødelægger borgernes liv i kortere eller længere tid.

 

2.4.A. Skærpet straf for alle former for kriminalitet, der har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste

2.4.B. Skærpede sanktioner for alle former for magtmisbrug, der har baggrund i den offentligt ansattes udførelse af sit job.

2.5.A. Skærpet straf for verbale overfald på personer i offentlig tjeneste

2.5.B Skærpede sanktioner over for offentligt ansattes manglende respekt for borgerne.

 

Fokusområde 3: Øget respekt for retsvæsenet samt bedre offentlig service.

3.1.A. Øget brug af udeblivelsesdomme

3.1.B Øget brug af bod til offentlige myndigheder, der ikke overholder tidsfrister.

 

3.2.A. Indførelse af sms-beskeder om retsmøder

3.2.B. Indførelse af telefonopkald fra sagsbehandlere til borgere i stedet for breve.

 

3.3.A. Indførelse af straf for udeblivelse fra afsoning

3.3.B  Indførelse af bod og erstatning for manglende svar på henvendelser fra borgerne.

 

3.4.A. Indførelse af straksafsoning, hvis den dømte tidligere er udeblevet fra afsoning

3.4.B Indførelse af strakserstatning og bod, hvis en myndighed gentager fejl.

 

3.5.A. Konsekvent stop for sociale ydelser ved udeblivelse fra afsoning

3.5.B. Konsekvent budgetstop ved gentagne fejl hos en offentlig myndighed

 

3.6.A. Særlig operativ indsats vedrørende bødeinddrivelse - forsøgsordning

3.6.B. Særlig task-force sættes ind hos myndigheder, der gentager fejl i sagsbehandlingen.

 

Emneord: Respektpakken, Blå blok, Justitsministeriet, Ytringsfrihed, Demonstrationer, Trusler, Vold og trusler i det offentlige, Chefredaktør Nick Allentoft, Tankekontrol
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 146

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 10.05.16 Niels Christiansen
    Angående den alternative respektpakke

    Jamen det ser rigtig godt ud. Det burde jo nok være sådan pakken så ud.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.01.17 Politik
    Her er regeringens nye bandepakke: Presset på bander og rockere skal øges

    Danskerne skal kunne færdes på gaden uden frygt for at blive fanget i rocker- og bandegruppers skyderier. Flest muligt rockere og bandemedlemmer skal bag tremmer, og presset på rockerne og banderne skal øges. Med 28 initiativer sætter regeringen ind mod rocker- og bandekriminalitet.

  • 25.01.17 Infrastruktur
    Regeringen placerer den nye politiskole i Vejle

    Regeringen har besluttet at placere den nye politiskole i Vejle. Det sker på baggrund af, at der i Rigspolitiets rapport om en politiskole i Vestdanmark er vurderet 45 eksisterende bygninger i Vestdanmark, og at bygningen i Vejle samlet set vurderes at være den bedste.

  • 19.12.16 Politik
    Respektpakken vedtaget: Skrærpet straf for chikane mod offentligt ansatte

    Overfald og chikane af politibetjente, socialrådgivere og fængselsbetjente bliver fra det nye år straffet langt hårdere. Folketinget har i dag vedtaget en lang række tiltag fra den borgerlige Respektpakke, som alle skal styrke respekten for det fælles. Justitsministerens nye lov træder i kraft i slutningen af december.

  • 19.11.16 Politik
    Blå finanslov styrker politiet og fordobler straf for skydevåben

    Politiet skal have tilført nye kræfter til at løse opgaverne, og minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben skal fordobles. Med den netop indgåede finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti bliver sikkerheden styrket og trygheden øget.

  • 01.12.16 Ledelse
    Netmedie udfordrer journalistisk grundprincip

    Netmediet DenOffentlige tilbyder virksomheder og organisationer at købe sig adgang til at blive redaktører for deres eget indhold. Det sker helt åbent, og læserne navigerer erfarent mellem traditionelt journalistisk indhold og artikler fra udgivere. Læsertallet vokser støt.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige