Kom nu ind i kampen skoleledere: Piv og brok frem for gode ledere

Det er vanskeligt at fastholde tilliden til folkeskolens lederskab, når mennesker, der burde sætte retning, primært brokker sig. Kom nu ind i kampen skoleledere.

Nogle kolde facts om folkeskolen: Antallet af elever er faldende, og det fortsætter de kommende år. Økonomien pr elev i skolen er forholdsmæssigt steget de senere år. Klassekvotienten er steget en anelse og skolernes størrelse er også vokset. Sidstnævnte fører blandt andet med sig, at lønposen for skolelederne vokser, hvorfor det må være rimeligt at forvente dygtigere ledere.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Forleden fortalte landets skoleledere, at en ud af fem af deres kolleger har valgt en anden retning end de øvrige fire - det vender vi tilbage til om lidt, for her ligger kaniner og guldbarrer begravet.

Forleden indløb følgende pressemeddelelse til redaktionen fra landets Skolelederforening:

“”

4 ud af 5 skoleledere ønsker omprioriteringsbidraget VÆK

KL/regeringens kommunale økonomiforhandlinger, omprioriteringsbidrag mv. ventes at ende med en aftale eller et sammenbrud i morgen fredag.

Skolelederforeningen har i den anledning lavet lille rundspørge blandt vores 95 lokale formænd om, hvordan de vurderer skolernes økonomiske situation

Rundspørgen – se vedhæftet PDF - bekræfter desværre til fulde de bekymringer, Skolelederforeningen løbende hører om skolernes økonomi.

Det fremgår bl.a. af vores undersøgelse, og det er Skolelederforeningens vurdering, at:

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Chefredaktør Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til os.
 
Læs også hans analyser, ledere, anmeldelser og artikler, der sætter debatten og udviklingen i skarpt perspektiv. Følg vores chefredaktør her
  •  83 % af skolelederne oplever at regeringens omprioriteringsbidrag har en NEGATIV betydning for folkeskolernes drift/skolereformen.
  • Omprioriteringsbidraget ødelægger skolernes planlægning og daglige virke – de  1 % og fremover måske 2-3 % i forlods bidrag bliver let til 5 % eller mere på skolerne.

  • Det står klart, at skoleområdet i forvejen er ramt at store besparelser, og at den økonomiske udsigt vurderes (af 58 %af vores lokale formænd) som ringe/meget ringe.

    • Besparelser og omprioriteringsbidrag bremser skolereformens implementering, så den risikerer ikke at blive den succes, der ventes.

    • 26 % eller over en 1/4 af skolelederne oplever allerede nu, at de kommunale budgetter genåbnes midt i et skoleår med akutte besparelser.

Foreningens formand Claus Hjortdal uddyber gerne (mobil nr.)

“”

Penge er langt fra alt

Medlemmerne af den organisation, der repræsenterer vel nok en af landets allervigtigste ledergrupper, fordi de har ansvaret for at fremtidens generationer får et godt afsæt i livet rent videns- og dannelsesmæssigt, vil helst ikke af med penge. Forståeligt nok, og omprioriteringsbidraget forsvandt da også fra 2018 i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Alligevel må skoleledernes pressemeddelelse, som iøvrigt kom nogenlunde samtidig med at omprioriteringsbidraget afgik ved døden og dermed helt uafhængigt at skoleledernes opråb, vække undren.

For nylig sagde professionsrekor Stefan Herman følgende i et interview med DenOffentlige:

“Der er ofte kun forsøg på at rejse fordringer op ad og mod nogen. Eksempelvis ser fagforeningerne knapt så tit ind ad og debatterer åbent deres egne professioner. Debatten er der af og til, men den har ikke noget stærkt fælles sprog eller nogen åbenlys tradition.”  

Selvfølgelig er penge godt. Selvfølgelig skal vi investere i vores fremtid. Børnene.

Men her er en gruppe - landets over 3000 medlemmer af skolernes ledelse - som løseligt anslået hæver en samlet årlig lønsum på over 1 mia kroner for at lede en af samfundets væsentligste institutioner.  Lønnen til skoleledere er iøvrigt vokset samtidig med at ansvaret, skolerne og skoledistrikterne er blevet større og antallet af ledere færre.

I det lys må det være rimeligt at forvente andet og mere end utilfredshed.

 

Hvad de også siger

Med pressemeddelelsen fortæller landets skoleledere dog også, at en ud af fem af deres kolleger har valgt en anden retning end de øvrige fire.

Hvad får disse tyve procent til at mene noget andet? Får de bedre opbakning fra deres kommune? Er deres skoler placeret i områder, hvor man kan få mere ud af pengene?

Eller er der slet og ret tale om, at for hver fem skoleledere, så er en af dem en dygtig leder, der leverer varen - og hvis det er tilfældet, hvad gør dem så dygtigere end de fire andre?

Skolelederforeningen spiller sig selv af banen med brok, for den har - med professionsrektor Stefan Hermans ord i en anden sammenhæng - et stort ansvar som ledere.

"Det er herfra der skal formuleres og formidles præmisser så lærere, pædagoger, forældre, forvaltning og kommunalbestyrelse ikke er i uafladeligt forhandlingsspil. Man kan - og skal nok - være evigt diskuterende, men ikke evigt usikker på kursen, som jeg oplever man er mange steder," sagde Hermann tidligere i år i dette interview om fem ting, der kan give folkeskolen ro.

 

Foreningen svigter sin rolle

Skolelederne har muligvis ret i at deres skoler går i forfald, hvis kommunerne helt enfoldigt overfører regeringens omprioriteringsbidrag direkte ned gennem organisationen, så også folkeskolen skal levere en procent af budgettet hvert år de kommende år.

Ingen tvivl om, at det er vanskeligt at finde en krone ud af hundrede, når det meste er bundet op i faste ufleksible poster som lønninger, undervisningsmaterialer, vikarer, administration og lignende…..

Men Skolelederforeningen svigter sin rolle, når den legitimerer 4 ud af 5 lederes ansvarsfralæggelse. Når den peger på omstændigheder uden for skolen, som årsag til at nogle skoler har det svært.

 

Fortæl os hvad de dygtige gør

Lad os høre, hvad de dygtige skoler gør. Hvordan de bedste kommuner formår at skabe en god folkeskole. Hvilke rammer, vilkår og forhold, der skaber landets bedste folkeskoler. Hvordan dygtige skoleledere har grebet reformen og fornyet deres skoler. Hvordan lokalsamfund og skolebestyrelser sammen med skoleledelser har skabt ny energi.

Eksemplerne er derude - det afslører Skolelederforeningens undersøgelse jo.

Uden de historier - og ja, vi hører dem engang imellem i medierne, når dygtige ledere træder frem - vil skolelederne snarere fastholde folkeskolen i en kriseklemme end bringe den ud af den.

Uden de historier vil skolelederne spille sig selv mere og mere af banen, og overlade beslutningerne til alle andre.

Uden de historier vil fremtidige beslutninger om folkeskolen både nationalt og i kommunerne ske på uoplyst og uinspireret grundlag.

Med disse historier kan debatten beriges og politikere og ledere i de kommuner, der bare flytter regeringens tryk videre ud i deres organisationer, får nogle værktøjer til at handle konstruktivt og oplyst.

Med disse historier kan dygtige skoleledere blive kulturbærere for den gode forandring - formålet med en forening for skoleledere handler forhåbentligt også om evnen til at blive dygtigere sammen.

Med disse historier bliver det utroligt vanskeligt for både Folketing og Byråd at tage flere penge fra skolen.

Kom ind i kampen.

 

FAKTA: Folkeskolens hovedtal

Vel er folkeskolen - ligesom resten af samfundet iøvrigt - under pres. Men den er også en institution i samfundet, som vokser og svinder med børnetallet. (du kan selv kigge nærmere på udviklingen her.)

  • Andelen af 0-6 årige er faldet 9.7 procent siden 2010

  • Andel 6-16 årige er faldet 4.9 procent siden 2010

  • Udgifter pr. elev i folkeskolen er vokset 9.6 procent siden 2010

  • Antalet af folkeskoler er faldet med over 25 procent siden 2010

  • Den gennemsnitlige skolestørrelse er steget med godt 29 procent siden 2010

  • Den gennemsnitlige klasekvotient er vokset med 6.2 procent siden 2010

  • Andelen af privatskoleelever pr. 100 elever er vokset med over tyve procent siden 2010.

 

Emneord: Skoleavisen, Danmarks Skolelederforening, Skoleledere, Skoleledelse, Skolelederforeningen, Skolelederne, Chefredaktør Nick Allentoft, Claus Hjortdal, Folkeskolen, Ny folkeskole, Skoleavisen nr 3
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 175 | Events: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 23.06.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Hvorfor forsøge med idiot-stempel?

    I min ledertekst herover peger jeg på nogle forhold i skoledebatten, som åbenbart rammer hårdere end jeg havde ønsket.

    For når man reagerer så skarpt, er man som regel ramt og har svært ved at læse budskabet, når man hidser sig op over enkelte forhold i teksten. Det ærgrer mig.

    Budskabet er, at jeg gennem lang tid har fulgt Skolelederforeningen og ikke en eneste gang har erfaret bidrag til debatten som efterlyst herover. Enkelte debatindlæg i medier her og der, men samlet set er pressemeddelelsen udtryk for den kommunikation, vi har oplevet fra Skolelederforeningen - når der endelig har været nogen.

    Et medie er efterhånden et af de sidste steder, der kan udtrykkes kritik i den offentlige debat (bare lyt til eg. Rasmus Willig), hvilket også kommentarerne illustrerer. Men kritik bør vække eftertanke og når vi rejser kritik er det naturligvis funderet på erfaringer og observationer over længere tid.

    Det ærgerlige er således, at ingen kommentarer herunder forholder sig til spørgsmålene herover. Ingen leverer svar, men både formanden og Sauer forsøger at udnævne mig som idiot. Den debatform taler for sig selv.

    Det er ikke givende for nogle skoleaktører - og slet ikke eleverne, som det hele handler om - når skolen skal omgives af surhed hver gang nogen rejser en relevant kritik.

    Det er heller ikke givende for Jer, at i skyder mig ned bare fordi jeg melder mig ind i debatten med undren og spørgsmål.

    Venlige hilsner

    Nick Allentoft

  • 22.06.16 Børge Hansen
    Chefredaktør og stifter

    "Det er vanskeligt at fastholde tilliden til folkeskolens lederskab, når mennesker, der burde sætte retning, primært brokker sig. Kom nu ind i kampen skoleledere."

    Krabasken svinges nu også over skolelederne, der er sat på en opgave, som er Sisysfos værdig. Før var det lærerne - hvornår bliver det politikernes tur?
    Et skuffende indlæg, som ikke er Den offentlige værdig!

  • 21.06.16 Niels Chr. Sauer
    Nick A. s selvsikre, overfladiske ævl

    Det er fx lodret forkert, at udgiften pr. elev i folkeskolen er VOKSET 9.6 procent siden 2010. Hvor har Nick A han det fra? Virkeligheden er, at den er FALDET nogenlunde det samme, primært som følge af nedlæggelsen af henved 7-8000 lærerstillinger. Til gengæld er mængden af undervisning, som leveres til eleverne, steget med godt 25%. Og andelen af unge i skolealderen i forhold til hele befolkningen siger intet om deres faktiske antal, der var 560.000 i 2010 og 544.000 i 2014 svarende til et fald på kun 2,9 %.

  • 21.06.16 Lars Nyborg
    skoledere piver ikke

    Med fare for at blive anklaget for at være pivet, er jeg nødt til at komme med en kommentar. Det er sjældent, at jeg føler mig krænket og ramt af følelsen af uretfærdighed, men artiklen af Nick Allentoft fik præcis den følelse frem i mig.
    På baggrund af en enkelt pressemeddelelse fra Skolelederforeningen, beskriver Nick Allentoft de danske skoleledere som nogen der piver og brokker sig.
    Er der noget, der IKKE har kendetegnet skolelederne, er det brok og piv. Det har været betegnende, at skolelederne har talt reformen op, og daglig prøver at formidle de gode historier om Folkeskolen. Det er dog ikke altid i det danske mediebillede muligt at komme igennem med positive historier, da problemer tilsyneladende ofte er mere attraktive for de forskellige medier. Det ville have klædt Nick Allentoft, at have vurderet udsagn og pressemeddelelser fra skolelederne over en periode på flere år, før han kom med så harske meldinger om standen. Jeg tror ikke der findes mange skoleledere, som ikke vil være enige med Nick Allentoft i ønsket om at at fortælle og dele de gode historier.

  • 21.06.16 Claus Hjortdal, formand
    Skolelederforeningen

    Det er et både-og

    Redaktør Allentoft har ikke forstået, hvilke opgaver Skolelederforeningen har på vegne af sine medlemmer. Foreningen skal primært varetage sine skoleledernes interesser, løn- og arbejdsvilkår og herudover arbejde på at støtte skolelederne i udførelsen af deres job.

    Vi har ikke tradition for at markere os kritisk. For netop som ledere følger der en særlig loyalitet over for folkeskolen. Men buen er omvendt over de senere år blevet spændt. Ikke mindst for os som ledere i form af pressede arbejdsvilkår og krav om hurtige resultater.

    Vi har fra vores lokale foreninger og formænd fået klare meldinger om, at skoleledernes arbejdsmiljø og arbejdsvilkår ikke er acceptable. Det er særligt økonomien, der halter i skolevæsnerne i rigtig mange kommuner, lad os bare sige 80 %. Hver 6. skoleleder er forsvundet de sidste 6 år, og der er ikke balance mellem tid, økonomi og kvalitet i de mange nye opgaver.

    Allentofts gætterier om, hvem der er dygtige eller dårlige ledere er grebet ud i luften. Det er ikke rigtigt, at udgifter pr. elev i folkeskolen de senere år er vokset. Det er heller ikke rigtigt, at lønnen for de øverste ledere er steget. Tværtimod må mange tage til takke med den samme løn, trods en nogle gange dobbelt så stor skole.

    Derfor den omtalte undersøgelse for at være sikre på, at vi har medlemmerne bag os, når vi går ud. Det holder ikke at blive i den pæne embedsmandsrolle – vi må pege på, at det koster at levere de forbedringer, der er målet med reformen og de indsatser, vi i øvrigt er i færd med, og at det ikke holder med fortsatte besparelser og reduceret bemanding.

    Når det så er sagt, er Skolelederforeningen en loyal medspiller på forandringer. Vores medlemmer tager næsten pr. definition ansvar for at implementere og forny, og ingen ønsker skolereformen rullet tilbage. Vi kan da også glæde os over, at reformen er ved at blive implementeret, og at der er ros til det arbejde, der sker.

    Vi går som forening foran i et samlet initiativ for folkeskolen. Selvfølgelig sådan, at der er alternativer, men så alt det gode, folkeskolen står for, også bliver kommunikeret. Det er en vigtig dagsorden for os som forening, som ledere og for alle, der vil tale folkeskolen op som et rigtigt godt valg, når der skal vælges skole.

    Skolelederforeningen er en lederforening, en fagforening og en faglig forening. For os er det ikke et enten-eller, men et både-og.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige