Lektor: Læring har aldrig været skolens formål

Det er en grov misforståelse af skolens formål, hvis man tror, det hele handler om at sikre eleven det højst mulige læringsudbytte. Det egentlige formål med skolen er at vise den opvoksende generation til rette i fordybelsen i vores fælles verden, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard i et svar til Lars Qvortrups forsvar for læringsmålstyring.

Lars Qvortrup skriver 10.05 et indlæg på Den Offentlige, hvori han forsvarer den rigide læringsmålstyring, der hver dag udbytter vores skoles formål og indhold. Idéen med udbytteriet er at sikre et læringsudbytte, der kan tilfredsstille virksomhedernes og konkurrencestatens behov for kompetent arbejdskraft og stadigt højere PISA-rangeringer.

LÆS QVORTRUPS SVAR: DU LAVER EN STRÅMAND PASGAARD

Problemet er, at det ensidige fokus på læringsudbytte fører til en udtømning af vores skoles formål, og gør skolen til en simpel træningsanstalt for konkurrencestatens fodsoldater.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Baggrunden for Qvortrups misforståelse knytter sig til idéen om, at læring er vigtigere end undervisning.

Læring er en forudsætning - ikke formålet

Med det paradigmeskifte man fra politisk side er i gang med at gennemføre i vores uddannelsessystem, indsætter man læringsudbyttet som skolens højeste formål. Alt, hvad der foregår i skolen må lede til elevernes opfyldelse af statsdefinerede læringsmål. Desværre er mange af vores centralt placerede og mest magtfulde skoleforskere gået med på at føre denne vrangforestilling igennem i praksis, bl.a. i skolereformen og de Forenklede Fælles Mål.

Men ér skolens formål da ikke altid at sikre eleven det højst mulige læringsudbytte? Nej. Det er en grov misforståelse af skolens formål. Elevernes læring er nærmere at betragte som en forudsætning for at skolens egentlige formål kan opfyldes.

Det egentlige formål med skolen er ikke læringsudbytte, men at vise den opvoksende generation til rette i fordybelsen i vores fælles verden. I fordybelsen reproduceres det eksisterende samfunds viden og vaner ikke blot, man tilpasser sig ikke blot, nej, hele samfundet omstruktureres og genskabes når nye individer træder dybt ind i det og bidrager med deres nye og til tider skæve perspektiver.

Ledelsesavisen #2

Læs også Ledelsesavisen

Nyt slag mod NPM

Stine Johansen: Gør op med retningslinier

Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

Dokumentation: Regelstyring virker ikke

Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

Tag afsæt i udforskning af den fælles verden

Hvis skolens genskabelse af samfundet skal være mulig, kan den fordybelse der finder sted i den ikke tage afsæt i, at man fortæller eleverne hvad de skal lære. Fordybelsen må nærmere tage afsæt i en ligeværdig udforskning af den fælles verden, en udforskning som giver rum for nye stemmer og perspektiver, så fremtidens samfund kan blive til i en fælles dialog.

Det betyder, at læreren aldrig (som det ellers er idealet inden for det John Hattie-inspirerede koncept om Synlig Læring, der helt ukritisk hældes ud over småbørn og skoleelever i mange af landets kommuner) bør fortælle eleverne hvad de skal lære af stoffet. Nej, læringen må nærmere være U-synlig – noget der sker ubemærket, med det formål at gøre elevernes fortsatte fordybelse i verden mulig.

Spørgsmål i stedet for læringsmål

I det hele taget bør lærerne lade være med at opstille bindende LÆRINGS-mål. I stedet bør de stille eleverne SPØRGS-mål. Ikke den type spørgsmål der fungerer som en test af om eleverne har lært tilstrækkeligt, men spørgsmål, der fungerer som en opfordring til deres videre fordybelse i stoffet. Som den amerikanske filosof John Dewey skrev i 1909:

"Spørgsmål bør snarere henlede elevens opmærksomhed på stoffet end på lærerens mål".

Læreren må vise eleverne hvor de skal kigge, men ikke fortælle dem hvad de skal se. Kun på den måde kan man sikre et gensidigt befrugtende møde mellem det eksisterende samfunds vaner og den opvoksende generations nye perspektiver.

Men hvad så med de politisk definerede og bindende læringsmål, som er at finde i tusindtal i de Forenklede Fælles Mål?

De må naturligvis skrottes.

Frem for at styre skolen efter kompetencebaserede output-mål, giver det mening at lede skolens praksis efter hvilket indhold det er værd at fordybe sig i. Politikerne bør ikke, som nogle har foreslået, opstille bindende kanon-lister, men de bør, ligesom lærerne, undlade at opstille så mange output-mål, og i stedet stille SPØRGS-mål:

Hvad kan lærerne forestille sig, at det vil være godt at eleverne fordyber sig i, hvis samfundet skal genskabes bedst muligt?

Kun gennem en sådan ansvarliggørende frisættelse af de fagprofessionelle kan de gives mulighed for at fordybe sig frit i de fag og det samfund de indvier eleverne i, og kun på den måde kan de vise den opvoksende generation hvordan man gennem fordybelsen kan bidrage til samfundets fortsatte genskabelse.

Lad os fokusere mere på muligheden for fordybelse, og mindre på læringsudbyttet i vores skolepolitik. Vores fælles fremtid fortjener det.  

 

Emneord: Skoleavisen, Målstyring, Resultatbaseret styring, Lars Qvortrup, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Ledelsesavisen, Folkeskolen, Ny folkeskole, Niels Jakob Pasgaard, Skoleavisen nr 3, Uge 42, Nytår17
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 921 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.05.16 Allan Bech
    Spændende vinkel

    Ja spændende vinkel. NJP har helt ret i at tydelige læringsmål måske i virkeligheden indsnævrer det "vigtige" læringsudbytte, hvor eleven ikke kun indfinder sig i samfundet men er med til at omforme det også. Hvor eleven selv er med til at definere, hvad han lærer.

    Men det er jo hele diskussionen om ensretning af skolen og lærernes metodefrihed om igen. Jeg er stor fortaler for at skrotte læringsmålene, i hvert fald som de ser ud nu. At opstille mål for landets folkeskoler på den måde man gør i dag, for at bruge dem i diverse tests er for mig at se vejen til al ulykke. Resultatet bliver i værste fald som NJP selv skriver små fodsoldater.

    Dog er min holdning, at der er kommet mange gode ting ud af at fokusere på læring frem for undervisning. Her mener jeg alligevel at NJP blander tingene lidt sammen. Med læringsmålene er der for mig at se ikke kommet fokus på begrebet læring, tværtimod. Jo der er kommet fokus på hvad man ønsker eleven skal lære. Men ikke elevens evne til at lære, elevens lyst til at lære og elevens egne personlige læringserfaringer. I virkeligheden er det også læring som jeg hører NJP efterlyser.

  • 19.05.16 Historiefortæller, Jens Peter Madsen
    Fordybelse og mundtlig fortælling

    Ja tak til fordybelse som mål for vores børns skole.
    Jeg tror ikke at lærermålstyringen er den eneste brugbare løsning hverken for nutidens skole eller for de svage elever, tværtimod.
    Til gengæld tror jeg, at det vil være rigtig godt at genindføre og styrke den mundtlige fortælling og det fortællende samvær i fremtidens skole. Den mundtlige fortælling var en bærende del af undervisningen indtil skolereformerne i 1950erne, og netop den del af undervisningen satte meget stærke erindrings- og dannelsesspor hos datidens elever, også hos de svageste elever. Det hænger i min forståelse sammen med, at netop mundtligt fortalte historier, skaber og påvirker indre forestillingsbilleder hos eleven på tværs af sociale og kulturelle forudsætninger og forskelle. Den mundtlige fortælling er den kommunikationsform, som mennesker har og kan anvende til at dele erfaringer, følelser og værdier med hinanden, og vel at mærke i en ligeværdigt forhold, hvor det fortællende samvær åbne for, at børnene også deler deres erfaringer, følelser og værdier med hinanden og med de voksne, som har til ansvar at lede børnene til rette i fordybelsen i den fælles verden.
    Og det at lytte til en god og godt fortalt historie, er jo i sig selv en meget nyttig træning i og erfaring med fordybelse og selvforglemmelse, som i min forståelse også må være et centralt formål i en ny tids skole.

  • 18.05.16 Pernille Kepler
    Uden basale færdigheder

    Peter G. Harboe, når unge mennesker forlader folkeskolen med et ringe udbytte, er det meget sjældent undervisningen, det er galt med. Læringsmålsstyret undervisning hjælper ikke disse, men skader de øvrige 90-95%.
    En god indsats i forhold til resursesvage familier vil giv langt mere for alle. Og vil være klart billigere på den lange bane.

  • 18.05.16 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Vil du skrive mere Britt Jadesø?

    Kære Britt Jadesø,
    Tak for en spændende kommentar, om nogle ting, som vi meget gerne vil høre mere om. Har du lyst til at fortælle mere, så skriv meget gerne til redaktionen@denoffentlige eller direkte til mig på nick@denoffentlige.dk
    MVH

  • 18.05.16 Britt Jadesø
    Folkeskolens krise?

    Af de elever, der ikke opnår 2 eller derover i dansk og matematik, gennemførte flere af dem faktisk en ungdomsuddannelse.
    Helt usædvanligt er det ikke, at visse udsatte børn er længere om at modnes og først opnår gode karakterer omkring de 18 år på ungdomsuddannelserne.
    http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2771006/svage-elever-forbedrer-deres-karakterer-i-gymnasiet/

    Men man vil kategorisk ikke fra kommunens side betale for et ekstra år - altså lade elever gå om.
    Det gør man jævnligt i fx Tyskland for at få flere med og jeg kender selv en familie, hvor sønnen scorede dårligt i matematik - startede 8.klasse forfra og nu ligger i top.
    Ingen fordyrende forkromede projekter. Bare giv eleven en runde mere.

    Jeg oplevede nøjagtigt det samme på gymnasiet og gik fra 5 i flere fag i 1.g til 10 til eksamen.

    Jeg har også haft en elev, der røg ind og ud af hospitalet i 9.klasse, men selv om vi søgte, kunne hun ikke gå om! End ikke selv om min 8.klasse dengang kun havde 22 elever. Hun havde derfor på ingen måde været en ekstra udgift.

    I 2014 var det hele 93%, der gennemførte en ung.udd. (Tal fra uvm.dk)

    Man kunne sagtens hjælpe de sidste unge med et bedre resultat.
    Se bare på de der millionprojekter, som man kørte fx i Odense Kommune,
    Problemet er bare, hvad de er en måned om at bruge har man i en gennemsnitlig skole til rådighed om året!

    http://politiken.dk/debat/ECE2578597/faa-nu-armene-op-over-hovedet---i-er-verdensklasse/

  • 18.05.16 Peter G. Harboe
    En kommentar fra en anden planet

    Vi har 5-10% der forlader Folkeskolen uden basale færdigheder og de ender som regel på offentlig forsørgelse, i kriminalitet og med korte liv.
    Kommentarerne målstyret læring må komme fra en anden planet.

    Folkeskolens er i en faglig krise. Karakterer over 2 i dansk, matematik og naturfag er en forudsætning for selverhverv, udvikling og faglig fordybelse.
    Enhver afvigelse fra fokus på faglighed og opnåelse af gode resultater går ud over de ringest stillede.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige