Qvortrup: Du laver en stråmand Pasgaard

Tænk hvis den offentlige debat handlede om at gøre hinanden klogere og ikke dummere! Er det for utopisk, spørger Lars Qvortrup i en reaktion på Niels Jakob Pasgaards indlæg forleden.

                                LÆS Pasgaards svar under artiklen.

Tag nu Niels Jakob Pasgaards indlæg i DenOffentlige d. 18. maj, hvor han påstår, at jeg ”forsvarer den rigide læringsmålstyring, der i dag udbytter vores skoles formål og indhold”, som han så malerisk skriver.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen på skoleavisen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Vi holder workshop jævnligt for nye aktører til Skoleavisen. Få en mail når næste dato er fastlagt. Skriv til os her

Hertil er at sige:

Jeg har ikke forsvaret ”den rigide læringsmålstyring”. Faktisk bruger jeg ikke begrebet i min artikel, som alene handler om, hvorvidt målstyring som sådan er skadelig. Det, jeg med udgangspunkt i folkeskolen gør i artiklen, er følgende:

                              LÆS Pasgaards svar under artiklen.

  • Jeg viser, at målstyring har vi altid haft, og at det i øvrigt er en grundlæggende kvalitet ved offentlige institutioner i et demokrati, at nogle (politikere) på vegne af andre (skatteydere og vælgere) fastsætter mål for de offentlige institutioner (herunder folkeskolen) og bestræber sig på at de bliver holdt.
  • Når han påstår, at jeg hævder, at ”læring er vigtigere end undervisning”, er han i direkte modstrid med den kendsgerning, at jeg i de seneste tyve år har kæmpet mod at de to begreber blandes sammen. Det betyder blandt andet, at det ene ikke er ”vigtigere” end det andet, for det er to forskellige ting. Og undervisning skulle gerne føre til læring.
  • Endelig bruger jeg det meste af krudtet i min artikel på at påvise, at KORA (hvis litteraturreview om offentlig styring var anledningen til at jeg skrev min artikel) drager forhastede konklusioner af deres analyse.

Det, Niels Jakob Pasgaard gør, er at lave en ”stråmand”. Han konstruerer en indbildt modstander, som han udstyrer med mit navn, og som han derefter tamper løs på. Det bliver ingen klogere af.

Heldigvis er en af de ting, som den danske folkeskole gør meget ud af og med rette er berømt for, at bidrage til at børnene udvikler sociale kompetencer og medborgerskab. Blandt andet så de kan indgå i en offentlig debat, hvor man gør hinanden klogere og ikke dummere.

                              LÆS Pasgaards svar under artiklen.

 
Emneord: Skoleavisen, Målstyring, Resultatbaseret styring, Lars Qvortrup, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Ledelsesavisen, Folkeskolen, Ny folkeskole, Niels Jakob Pasgaard, Debatkultur
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1315 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 22.05.16 Niels Jakob Pasgaard
    Qvortrups anklager om stråmænd

    Lars Qvortrup mener ikke jeg bidrager til at gøre ham klogere, når jeg kritiserer hans forsvar for læringsmålstyringen. Qvortrup giver endda udtryk for at han slet ikke forsvarer læringsmålstyringen. Han anklager mig for at opstille en stråmand.

    Jeg kan blive i tvivl om, om Qvortrup selv véd hvad han mener. I det oprindelige indlæg gør Qvortrup det klart, at målene for skolen må være politisk bestemte, så undervisningen ikke ender ud i det rene ”guitarspil”. Det er nu engang sådan, at de politisk bestemte Forenklede Fælles Mål, der reelt styrer skolens virke i dag, er bindende mål der beskriver hvad eleverne skal lære. Skolens undervisning styres altså efter læringsmål! Det går jeg ud fra Qvortrup er klar over, og når han forsvarer målstyringen i den aktuelle skolepolitik, må han vel også stå ved at han forsvarer læringsmålstyringen? Eller gælder der en anden logik for professoren?

    Qvortrups misforståelse skyldes måske, at han ikke skelner mellem formål, mål og læringsmål. Det viser sig ved at han argumenterer for, at skolen altid har været styret efter politisk bestemte mål – der er således, ifølge Qvortrup, ikke noget nyt i den målstyring skolen er underlagt i dag. For de fleste andre end Qvortrup står det nok klart, at der er milevid forskel på om man styrer skolen efter kompetencebaserede læringsmål, som gør undervisningens indhold og aktiviteter til simple midler for opnåelsen af et bestemt læringsudbytte, eller om man leder skolen med afsæt i et bredt defineret formål, der rejser flere spørgsmål end det opstiller kvantificérbare output-mål.

    Qvortrup nævner herudover, at han ikke sætter læring over undervisning. Han slutter sin argumentation herfor med denne formulering: ”Og undervisning skulle gerne føre til læring”. På den måde bliver undervisningens eneste opgave vel netop at føre til læring? Så vidt jeg kan se, hænger Qvortrups forståelse af forholdet mellem undervisning og læring fint sammen med den aktuelle læringsmålstyring, som tvinger undervisningens indhold og aktiviteter til at underlægge sig kravene om opnåelse af et politisk bestemt læringsudbytte. Det store A.P. Møller-finansierede dataledelses-projekt ”Program for læringsledelse”, som Lars Qvortrup er leder for, underlægger sig da også helt det politiske niveaus aktuelle læringsudbytteri, med dets mål om at "gøre eleverne så dygtige som de kan”.

    Der er ganske enkelt ikke skyggen af stråmænd i mit indlæg. Qvortrups grundløse anklager udstiller på bedste vis, at det nærmere er Qvortrup end undertegnede, der mangler evnerne til at bidrage positivt til den offentlige debat.

    Summa summarum: Det er muligt Qvortrup ikke bliver klogere af debatten. Jeg tror ikke det er min skyld.

  • 20.05.16 Christian Wadskov
    Det er så også nok

    Der er det problem i den foregående artikel som også understreges her:

    1. Den stadig udokumenterede antagelsen om at der altid har været målstyring.
    Det har der ikke.
    Målstyring har aldrig optrådt i folkeskolens formål.
    Implikationerne af at benytte ordet målstyring er at der kobles direkte op til RBS og netop KORA rapportens konklusioner omkring RBS er ganske tydelige, uanset om man accepterer dem eller ej.
    Det er et grundlæggende problem at man mener at kunne afvise andres arbejde men ikke forholder sig kritisk til sit eget og sin egen implicering i policy.

    2.Hvis vi skal tage præmissen om at der er kæmpet for at holde begreberne undervisning og læring adskilt, så er det overraskende at der overhovedet opstilles læringsmål.
    Læringsmål har nemlig ingen plads i folkeskolens formål.
    Det er en konstruktion at lave den kobling.
    Jeg vil meget gerne fastholde distinktionen.
    Det betyder nemlig at læring bliver placeret der hvor den høre til, nemlig som en afledt effekt af undervisningens kontekster og relationerne i de enkelte klasser og skoler

    3.Det er et alvorligt demokratisk problem når forskere betragter sig selv som embedsmænd der loyalt skal genemføre politiske målsætninger.
    En forskers primære formål er at forske.
    Det kan man ikke når man optræder som embedsmand, eller rettere en arbejdskraft der skal levere til kunden efter kundens ønsker.









Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige