Tosprogede skal vide mere om erhvervsuddannelser

Velfærd

28/10/2016 13:45

KVUC

Ofte mangler tosprogede kursister viden om, hvad der faktisk findes af uddannelsesmuligheder i Danmark. På KVUC satses på at åbne fleres øjne for, at erhvervsuddannelserne ofte er en oplagt mulighed.

Når kursisterne på KVUC’s dansk som andetsprog basishold begynder, ved de færreste af dem, hvad en erhvervsuddannelse er. Men undervejs i forløbet får mange på holdene lyst til at tage en erhvervsuddannelse som fx sosu-assistent, tjener, kok, klinikassistent, tømrer, vvs’er eller inden for it. Det gør de blandt andet, fordi deres underviser på KVUC Mette Højberg sørger for, at alle kursister lærer om de forskellige erhvervsuddannelser i forbindelse med undervisningen i dansk.

ERHVERVSUDDANNELSER MATCHER GODT TIL MANGES KOMPETENCER OG ØKONOMISKE SITUATION

Mere fra KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

”Erhvervsuddannelserne matcher mange af kursisterne godt - både når det gælder kompetencer og deres økonomiske situation. For mange kursister er det en fx en øjenåbner, at man får løn under uddannelsen. Det betyder meget, når man har en familie, man gerne selv vil kunne forsørge, at man ikke skal tage en femårig uddannelse på SU for at få et faglært arbejde. Men det er meget få af kursister på basisholdene, der overhovedet ved, at erhvervsuddannelser findes”, forklarer Mette Højberg.

Læs også: VUC'ernes motorvej til erhvervsuddannelser

Derfor giver hun kursisterne på sine hold i dansk som andetsprog basis til opgave at lave research på en erhvervsuddannelse, der interesserer dem og fremlægge for deres medkursister. Opgaven udspringer af et krav om, at alle kursister obligatorisk afslutter deres kursus i dansk som andetsprog med at lave en mini-etnografisk undersøgelse af et tema ved at indsamle informationer og fx lave et interview. For Mette Højbergs kursister er emnet altid erhvervsuddannelser.

DE HAR IKKE NOGEN FINE FORNEMMELSER ELLER FORUDFATTEDE MENINGER OM, HVILKE UDDANNELSER DER ER "FINE"

Kursisterne på KVUC’s dansk som andetsprog basishold kommer fra en lang række forskellige lande. Nogle har en boglig eller praktisk uddannelse med i bagagen fra deres hjemland, andre har en meget spinkel skolebaggrund. Aldersmæssigt spænder kursisterne fra 18-årige til midaldrende. Deres fællesnævner er, at de skal i gang med at lære grundlæggende dansk og gerne vil videre på en uddannelse.

Læs også: Branchedansk hjalp Ingrid til at forfølge sin konditordrøm

”Ofte mangler kursisterne viden om, hvad der findes af uddannelser. Fælles for dem er, at de vanvittigt gerne vil slippe ud af at være på offentlig forsørgelse. De har ikke nogen fine fornemmelser eller forudfattede meninger om, hvilke uddannelser, der er ”fine”. Deres tilgang er i højere grad, at de gerne vil have en uddannelse og et arbejde og være nogle gode rollemodeller for deres børn” siger Mette Højberg, der også er vejleder på KVUC.

MANGE FÅR ET MERE REALISTISK BLIK AF, HVAD DE SKAL, I STEDET FOR AT GÅ EFTER EN FLUFFY HF-DRØM

Hun oplever, at netop erhvervsuddannelser ofte matcher kursisterne på basisforløbene i dansk som andetsprog.

”Mange har erhvervserfaring og kommer med uddannelser, som minder om de danske erhvervsuddannelser, så det de kan matcher med det, der er brug for på erhvervsskolerne” siger Mette Højberg, som pointerer, at de nye optagelseskrav på erhvervsskolerne dog er en udfordring.

Læs også: Regionsprojekt hjælper unge ind på erhvervsuddannelser

I undervisningen fortæller hun om det danske uddannelsessystem og planter helt bevidst nogle frø, der kan spire til ideer hos kursisterne om selv at tage en erhvervsuddannelse.

”For kursisterne betyder det, at de pludselig kan se, at de har nogle muligheder, som de ikke kendte i forvejen. Mange får også et mere realistisk blik af, hvad de skal, i stedet for at gå efter en fluffy hf-drøm”.

DET ER EN STOR UDFORDRING BARE AT SKULLE LAVE ET INTERVIEW PÅ DANSK

Kursisterne laver altså deres egen lille undersøgelse, hvor de zoomer ind på en erhvervsuddannelse efter eget valg. De skal planlægge spørgsmål og gennemføre et interview på dansk med enten en studerende, en underviser eller vejleder på den uddannelse, de har valgt at undersøge. Bagefter skal kursisterne præsentere, hvad de har fundet ud af, for holdet og Mette Højberg.

”Det er en stor udfordring bare at skulle lave et interview på dansk. Men det giver megameget mening for dem. Stemningen plejer at være helt fantastisk, når de fremlægger for hinanden. Og jeg lærer selv noget hver eneste gang, vi har det her forløb”, siger Mette Højberg, der er fast underviser på forløbene og har mange eksempler på kursister, der ender med at begynde på den uddannelse, de har undersøgt. En afrikansk kvinde i 30’erne med to børn var fx meget optaget af klinikassistentuddannelsen. Mens hun stadig gik på kurset, lykkedes det hende at skaffe sig en praktikplads hos sin egen tandlæge. En anden kvinde fra Sydamerika undersøgte kokkeuddannelsen og kom efterfølgende ind på et af Hotel- og Restaurantskolens grundforløb.

”Ingen af de to kursister kendte til de uddannelser før de startede her”, fortæller Mette Højberg.

DET HANDLER OM AT ÅBNE KURSISTERNES ØJNE FOR, AT DER ER ANDRE VEJE END DE TRADITIONELLE GYMNASIALE UDDANNELSER OG UNIVERSITETET

Mette Højberg er også vejleder. I vejledningen er mange kursister orienteret mod at tage en hf. Men en del vil også gerne høre om andre muligheder. Ofte handler det om, at åbne kursisternes øjne for, at der er andre veje end de traditionelle gymnasiale uddannelser og universitetet. Forleden kom der en ung mand med syrisk baggrund ind i vejledningen. Han gik på sprogcenter og ville gerne tage en 9. og 10. klasseseksamen på KVUC. Derefter ville han tage hf og på universitetet.

Læs også: De unges veje gennem uddannelse bliver aldrig helt snorlige

”Vi talte lidt om hans baggrund, og det viste sig, at han i forvejen havde en regnskabsuddannelse fra Syrien, og så snakkede vi om, at han måske slet ikke skulle på universitetet men tage en handelsskoleuddannelse. Det resulterede i, at han simpelthen blev så glad og lettet over at opdage, at der var andre muligheder. Han troede at en lang universitetetsuddannelse var den eneste mulighed”, fortæller Mette Højberg.

Mest Læste

Annonce