Vild ide kan spare milliarder: Danskere skal give deres job til flygtninge

En flygtning på offentlig forsørgelse kan koste samfundet et tocifret millionbeløb resten af livet. En dansker, der skal finde nyt job, er hurtigt videre.

En vild ide kunne integrere flygtninge i lyntempo: Danskere i job giver deres job til flygtninge, og finder derefter selv et nyt job.  

Så enkelt er rationalet bag en ide, der under overskriften “Vi løfter integrationen sammen”, er udtænkt de seneste måneder. Tanken er opstået i forbindelse med de ambitiøse trepartsforhandlinger, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen har udpeget integrations-opgaven som altoverskyggende. Viljen er stor, men de mange gode intentioner er ved at blive fortrængt i forhandlingerne under de særlige hensyn, krav og betingelser, som parterne stiller til hinanden

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

“En succesfuld trepartsaftale er ikke en aftale, hvor vi bare gør lidt mere af det samme,” sagde statsministeren eksempelvis for nylig.

Der er således allerede lagt op til et fundamentalt opgør med danskernes forestillinger om, hvordan integrationen skal gribes an, men samtidig er forhandlingerne i stigende grad præget af, at der skal opfindes nye systemer og ordninger i regi af velfærdssystemet, og det truer direkte med at fastholde årtiers klientgørelse af mennesker i de danske samfund.

Hovedbudskabet i den offentlige debat har ellers været bøjet i neon: Vi skal alle bære et ansvar for integrationen af flygtninge i det danske samfund. Det kræver en omfattende lyn-integrationsplan, hvor flygtninge ansættes på relevante kvalificerende stillinger i stedet for danske medarbejdere.

Opgør med offentlig forsørgelse

Det er langt fra nyt, at politikere, organisationer og erhvervsliv taler om integration, og det er heller ikke nyt, at de konkrete løsninger indtil videre tænkes i rammerne af et beskæftigelsessystem, der i forvejen er ved at blive kvalt i bureaukrati.

Historisk har Danmark grebet integrationsopgaven an ved at bruge offentlig forsørgelse som vejen til det danske samfund. Men med det seneste års store antal asylansøgere og udsigt til endnu flere de kommende år er det afgørende at løfte asylansøgere ind på det danske arbejdsmarked historisk hurtigt.

Danmark kunne tilmed - ved at løse opgaven praktisk og effektivt - blive forbillede for resten af Verden. Senere kan man forestille sig, at samme filosofi bliver brugt for at få udsatte borgere i beskæftigelse.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 

Løkkes topmøde

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i efteråret lagde sporet for store ambitioner med integrationen af op mod 50.000 flygtninge de kommende år. På det såkaldte Marienborg-topmøde i september samlede statsministeren et halvt hundrede organisationer og virksomheder for at drøfte asyl-krisen.

“Jeg vil gerne give et tilsagn om, at vi kigger på alle de ordninger og systemer, vi har skabt, og at vi kigger på, hvor de kan afbureaukratiseres og gøres mere enkle. Det er der en stor efterspørgsel efter. Der har ikke været efterspørgsel om flere penge, men der har fra flere sider været efterspørgsel om, hvorvidt vi ikke kan gøre det lidt smartere," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i forlængelse af sit integrations-topmøde i efteråret.

Det er de tilsagn og den efterspørgsel, som Mediehuset DenOffentlige nu vælger at provokere med ideen om at danskere - lønmodtagere fra alle grupper og kategorier - kan give deres job til flygtninge.

Planen er talt op

I forlængelse af Marienborg-mødet har virksomhedsledere, organisationsfolk og politikere holdt møder for at udvikle ideer til en aftale for integration af flygtninge, så de hurtigt bliver en del af det danske samfund. De seneste måneder har forskellige historier signaleret et historisk ambitionsniveau.

Bupl og Danmarks Lærerforening gik for nylig ud med krav om en national handleplan for integration.

Ledelsesavisen #2

Læs også Ledelsesavisen

Nyt slag mod NPM

Stine Johansen: Gør op med retningslinier

Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

Dokumentation: Regelstyring virker ikke

Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

“Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven,” sagde formand Elisa Bergmann i den forbindelse.

Men hvis flygtningebørn skal i institution, må deres forældre ud på arbejdsmarkedet. Velfærdssystemet må naturligvis have sikkerhed for, at børnene rent faktisk også kommer i vuggestuen, børnehaven og folkeskolen. Læg hertil, at regningen vil blive uoverskuelig, hvis velfærdssystemet både skal forsørge forældrene og samtidig finansiere at omkring 9000 flygtningebørn ifølge Kommunernes Landsforening alene i år skal i skole, og næsten 6000 begynder i daginstitution.

Milliardregning venter hvis ingen gør noget

Opgavens omfang og sværhed er ved at sende de aktuelle trepartsforhandlinger i gulvet, og kommunernes omkostninger har de seneste uger været det helt store samtaleemne.

Først med et opråb fra kommunerne, så med et brysk afvisende svar fra Finansministeren og begge dele krydret med flere borgmestre, der forklarer, hvor dyrt det bliver for velfærdssystemet at finansiere de mange flygtninge. 

“Jeg er betænkelig ved situationen, når det går op for befolkningen, at udgifterne til flygtningene vil få indflydelse på servicerammen og dermed kan gå ud over velfærdsydelserne,” sagde eksempelvis Egedals borgmester, Willy Eliasen til TV2.

Selv Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har den seneste tid sendt klare signaler om, at velfærdsmodellen er udfordret, hvis flygtningepresset fortsætter uden konkrete løsninger.

“Min påstand er, at et universelt finansieret nordisk velfærdssamfund med fri og lige adgang til sundhed, uddannelse og sociale ydelser ikke er foreneligt med en åben udlændingepolitik,” blev Mette Frederiksen refereret for at sige til en konference i Sverige for få uger siden.

Den nuværende beskæftigelsesministers afløser som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, har også været ude med klare signaler om, at flygtninge skal i job hurtigst muligt.

“Udgangspunktet ude i kommunerne skal være, at den enkelte flygtning er jobparat. Man skal ikke klientgøre dem i tre år i et integrationsprogram,” sagde Jacob Holbraad i en artikel fra Ugebrevet A4.

Skal spare milliarder og skabe vækst

Alle er dog enige om ambitionen:  Vi må som samfund undgå betydelige omkostninger til offentlig forsørgelse for titusindvis af flygtninge.

Derfor må der tænkes helt nyt.

Regnestykket er enkelt: En kontanthjælpsmodtager koster hurtigt samfundet flere millioner, men ved at investere i at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet i jobs, som de er kvalificeret til, kan man vælge to spor: Klientsporet med forskellige ordninger, som reelt kan fastholde flygtninge i det offentlige system i åresvis.

Men man kunne også investere i skabe et reelt jobmarked. Man kunne groft sagt bruge den konstante bevægelse på et fleksibelt arbejdsmarked, hvor danske ansatte alligevel skifter job hele tiden.

Danskere kan finde et nyt job meget hurtigere end flygtninge. En model kunne således være, at danske medarbejdere stiller deres stillinger til rådighed for flygtninge, og til gengæld får et outplacementforløb og en gavmild aftrædelsesaftale, der støttes af staten.

Ifølge denne lille undersøgelse fra Jobzonen er hele 12 procent af lønmodtagerne klar til at tage chancen og sige op uden at have et andet job på hånden. Samme undersøgelse peger på, at op mod 9 ud af 10 lønmodtagere er friske på jobskifte i det hele taget og hele 7 ud af 10 har mod på at prøve en helt ny og ukendt branche. Andre undersøgelser viser lignende tal.

Det er disse arbejdspladser, der kunne bringes i spil til en integrationsplan, og erhvervslivet har allerede meddelt, at man er åben for nytænkning. I forbindelse med Marienborg-mødet var Dansk Erhvervs direktør, Jens Klarskov, i hvert fald klar i sin tale.

“Samtlige de virksomheder, vi har talt med i løbet af de seneste par uger om flygtningesituationen, er af den opfattelse, at det her kan man finde ud af. Der er to sider af mønten: Det drejer sig om dels at tage et samfundsansvar, men så sandelig også om at udnytte det rekrutteringspotentiale, som det her jo også rummer,” sagde Jens Klarskov.

 

Virksomhederne er klar

Fire store virksomheder deltog i Løkkes topmøde om integration i efteråret, og de har også alle meldt sig klar til at tilbyde jobs til flygtninge.

Det drejer sig om virksomhederne NCC, Ikea, Dansk Supermarked og ISS, der samlet kan tilbyde flygtninge tusindvis af jobs inden for rengøring, byggeri, service og vedligeholdelse.

”Vores erfaring er, at jo hurtigere flygtninge kommer i beskæftigelse, jo større er chancen for at få en god integration. Og sprog kommer allerhurtigst ude på arbejdspladsen,” sagde Lotte Hjortlund Andersen, chef for CSR og jobudvikling hos ISS forleden.

Men man kunne også bringe klassiske djøf-jobs i spil.

Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder har de seneste måneder høstet solide erfaringer i forbindelse med regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, og selvom der har været megen ballade tyder en del på, at både djøffere og myndigheder løser opgaven.  

Rent praktisk vil flygtninge først skulle gennem en screening af kvalifikationer, men også her er de ansvarlige allerede igang. Kommunernes Landsforening spillede ud med “Kommunale veje til god integration”.  

 

Myndigheder og organisationer kan tage medansvar

Organisationer som LO, FTF, FOA, Djøf og flere ministerier kunne bakke integrationsvisionen op ved at tilbyde en række udvalgte medarbejdere aftrædelsesordninger. Der er i forvejen stor gennemstrømning i eksempelvis ministerierne, og for nylig fortalte en historie, at mange er søgt væk fra Miljøministeriet efter sammenlægningen med Fødevareministeriet. Der er med andre ord en personaleomsætning, der giver muligheder.

På den måde vil også det offentlige system underbygge det samfundsansvar, som man taler om, at alle andre skal og må have.

På sigt ville hele det danske velfærdssamfund være vindere, og bliver vi i new speak kan de færreste betvivle, at såvel organisationerne som centraladministrationen har rigtig dygtige medarbejdere, som man må forvente er attraktive for andre arbejdsgivere.

 

Bevægelserne er der allerede

Ifølge en analyse fra Kristelig Fagbevægelse overvejer hver tredje lønmodtager at søge nyt job. Således kan ovenstående integrationsplan give mange af disse en oplagt mulighed for et jobskifte med både kontant bonus og forventelig opbakning fra alle de danskere, der vil have sympati med det historiske integrationsprogram.

En succes på integrationsområdet kan måske endda bane vejen for helt nye måder at lave løsninger for socialt udsatte, hvor man også kan forestille sig, at arbejdspladserne tager medansvar frem for et offentligt system, der er tynget af bureaukrati.  

FAKTA: Sådan skal flygtninge i job

Staten tilbyder op til 500.000 kr. i tilskud til at finansiere aftrædelse og outplacementforløb for ansatte, som vil stille deres job til rådighed for en flygtning. Det kan løbe op i 15 mia. kroner såfremt op mod 30.000 flygtninge kommer i fast job de kommende tre år. Betingelsen er, at den danske medarbejder hjælper flygtningen med at overtage jobbet.  

Til gengæld sparer stat og kommuner mindst 20 mia. og helt op mod 50 mia. kroner de kommende år på offentlig forsørgelse til flygtninge, der opnår opholdstilladelse, men aldrig ville være kommet ud på arbejdsmarkedet. Det regnestykke består af 110.000 i integrationsydelse årligt plus gratis institutionspladser, boligtilskud, sagsbehandling, kurser og andre velfærdsservices.

Jobmarked for flygtninge

Integrations- og beskæftigelsesministerierne skal samarbejde om etablering af et jobmarked for flygtninge. Markedet etableres på følgende måde:

  • Virksomheder, myndigheder, organisationer inviteres til at slå stillinger op på en lukket job-base

  • Danske ansatte, der tilbyder deres stilling, får fra to til seks måneder til at fungere som job-buddies for flygtningen, der skal overtage jobbet. I denne periode får medarbejderen sin normale løn.

  • Staten betaler flygtningens indslusningsløn mens han eller hun er i job-buddy forløb.

  • Arbejdsgiveren får et tilskud på op til 100.000 til et outplacementforløb for den medarbejder, der viger sin stilling.

  • I en periode på op til seks måneder efter medarbejderen stopper kan staten supplere dagpengene op til medarbejderens tidligere løn, så det svarer til en fritstilling.

 

Emneord: Flygtninge, Integration, Chefredaktør Nick Allentoft, Lars Løkke Rasmussen, ISS, Integrationspolitik, Integrationsplan, Jens Klarskov, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, Mette Frederiksen, Willy Eliasen, NCC, Dansk Supermarked, IKEA, FOA, FTF, DJØF, LO, Trepartsforhandlinger
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 154

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.03.16 Gitte H.
    Utroligt

    Hm ... godt nok provokerende for os mange, der stadig har svært ved at få eller beholde fodfæste på arbejdsmarkedet af den ene eller anden årsag. Og provokerende med lukkede job-baser, vi ikke kan søge i/på og en masse fordele til dem, der har et job, som de "giver væk". Hvor vi andre etniske danskere til sammenligning kan ende som selvforsørgende og/eller på kontanthjælp med eller uden tag over hovedet og som derfor glider endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Men det må jo være udtryk for en bevidst opprioritering af flygtning og nedprioritering af os andre eller ... fordi alle langtidsledige eller os, der er del i arbejdsudbudet, der ikke lige bliver brugt, er ikke Dovne Robert´er, men langt de fleste af os vil faktisk gerne arbejde, hvis vi kan få lov ..

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige