“Det er velkendt, at den offentlige sektor er vokset stærkt, især gennem de sidste par årtier. Skal vi inden for en overskuelig årrække klare de samfundsøkonomiske balanceproblemer, er der ikke nogen mulighed for at lade den offentlige sektor vokse yderligere.”
Sådan lyder en af passagerne fra Regeringens Moderniseringsprogram, der blev præsenteret for Folketinget i november 1983. I dag står netop dette program som en milepæl for et skifte i debatten om den offentlige sektor. Programmet blev vedtaget efter et tiår med dyb dansk og international krise, politisk uro på Christiansborg og de første anstrøg til den globalisering, som de fleste kender og bruger i dag. Netop de besparelser, som mange års kriser havde kastet af sig, blev derfor også adresseret i programmets indledning.
Moderniseringsprogrammet fra 1983
Den 28. november 1983 præsenterede den daværende Schlüter-regering Regeringens Moderniseringsprogram for Folketinget. Finansminister Henning Christophersen stod i spidsen for projektet, der blev foldet ud i de følgende år. Læs den originale version af programmet her.
“Sparerunder har med forskellig styrke været fast inventar i dansk politik i en årrække. Det har været nødvendigt, men det er en form for tilpasning, der gør det vanskeligt at tilrettelægge og udføre arbejdet på en smidig og hensigtsmæssig måde til glæde for ”kunderne” og til større tilfredshed for de ansatte.”
Væksten i den offentlige sektor havde op gennem 1970’erne taget nye højder mens manglende partier og politikere havde sloges på Christiansborg. Regeringen ville gøre op med den udvikling i det offentlige system.
“Det er regeringens håb, at moderniseringsprogrammet med dets vægt på moderne ledelsesprincipper og nye styrings- og organisationsformer, vil bidrage til at stoppe den hidtidige opdrift i de offentlige budgetter.”
Man husker også, at anerkende de mange tusinde medarbejdere i den offentlige sektor inden programmets indsatsområder gennemgås.
“Det er sjældent viljen hos de enkelte offentligt ansatte til at yde en god service, der mangler. Det karakteristiske er et stærkt menneskeligt og professionelt engagement. Problemerne ligger som oftest i de rammer i form af regler, procedurer og administrative systemer, som vi har bygget op.”
I dag antager den offentlige sektor omkring 30 procent af BNP, men allerede dengang i 1983 mente man, at den offentlige sektor var stor. Regeringen konstaterede, at den ikke måtte blive større. Det skete således:
“Hovedformålet med regeringens program for modernisering af den offentlige sektor er at forny og forbedre det offentliges service overfor borgere og virksomheder. De må ske inden for de ressourcemæssige rammer, vi kender i dag.”
Virkemidlerne
I klassisk borgerlig ideologisk forstand præsenterede Moderniseringsprogrammet derefter de virkemidler, der skulle sikre bedre kvalitet for de samme penge.
Virkemidlerne - i dag ville det nok hedde indsatsområderne - var (i uddrag) følgende:
- decentralisering af ansvar og kompetence
“Det er regeringens principielle opfattelse, at der skal gennemføres en decentralisering af ansvar og kompetence. Arbejdet bliver mere effektivt og tilgodeser brugernes behov bedre, hvis beslutningerne træffes så tæt som muligt ved det personale, der har den direkte kontakt med borgere og virksomheder.”
- markedsstyring, friere forbrugsvalg og ændrede finansieringsmekanismer
“Det er regeringens hensigt at tage en række initiativer, der skal sikre, at efterspørgslen i højere grad bliver bestemmende for hvilke serviceydelser, der skal produceres og hvor meget der skal produceres. Der bliver tale om en højere grad af markedsstyring af de offentlige aktiviteter.”
- bedre publikumsbetjening og regelforenkling
“Ofte er den væsentligste hindring for god kundebetjening besværlige regler og procedurer. Bestræbelserne på at forenkle de offentlige regler er derfor af afgørende betydning i denne sammenhæng.”
- leder- og personaleudvikling
“Der er brug for en ændret opfattelse af ledernes rolle, - og det gælder ledere på alle niveauer. Der må i højere grad lægges vægt på ledernes evne til at skabe fornyelse og til at inspirere de ansatte til en effektiv og kvalitetsbevidst indsats.”
- øget anvendelse af ny teknologi.
“Regeringen agter at øge effektiviteten gennem investeringer i ny teknologi, så arbejdstilrettelæggelsen inden for det offentlige modsvarer de nye krav og muligheder, som ikke mindst den nye edb-teknologi indebærer.”
Således lagde den daværende Schlüter-regering med finansminister Henning Christophersen i spidsen og en række meget centrale embedsmænd i kulissen - blandt andre Anders Eldrup, Bo Schmidt, Henrik Hjortdal og Tom Jacobsgaard - grundstenene for nu tre årtiers omstilling og justeringer af den offentlige sektor.
I programmets afsluttende tekst opfordrer regeringen til, at alle partier tager medansvar for den nye linje, fordi de alle har været med til at skabe og udvikle den offentlige sektor - velfærdsstaten.
Programmets sidste afsnit lyder:
"Det er regeringens håb, at alle de partier, der har været med til at opbygge den offentlige sektor, også kan være enige om sammen at forbedre dens muligheder for fortsat at følge med tiden. Selv om vi, sammenlignet med andre lande, her i landet har en velfungerende offentlig sektor med et godt uddannet personale, er der al mulig grund til at arbejde for, at den kommer til at fungere endnu bedre. Det er en nødvendighed, hvis velfærdssamfundet skal stå sin prøve under 80’ernes økonomiske vilkår og vi skal gøre op med myterne om den offentlige sektors manglende dynamik."
Siden 1983 har den offentlige sektor lagt ryg til en lang række nye programmer og projekter, der af skiftende regeringer skulle sikre en modernisering og effektivisering. Nyrup-regeringen præsenterede i 1993 "Nyt syn på den offentlige sektor", Fogh-regeringen relancerede begrebet i 2002 med "Moderniseringsprogram: Med borgeren ved roret" og fortsatte med "Kvalitetsreformen" i 2006. Den nuværende regering har lagt en plan for den offentlige sektor med deres "Danmark i arbejde: 2020-plan", men er endnu ikke kommet med sit endelige samlede politiske udspil på området.
