Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
For tiden er der meget opmærksomhed om, hvorvidt 4-dages arbejdsuge kan løse de belastninger, som mange oplever i arbejdslivet.
Forskere, konsulenter, arbejdsgivere og medarbejdere beretter om reduceret stress, bedre arbejdsmiljø og øget produktivitet.
Forskere fra Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet har fulgt Kerteminde Kommunes forsøg med 4-dages arbejdsuge. Medarbejderne i forsøget arbejder 35 timer fra mandag til torsdag.
For at opfylde de 37 timer har de derudover to timer kaldet "kompetencetimer", som de selv skal flette ind i løbet af ugen.
Forsøget viser, at omlægning til 4-dages arbejdsuge rummer både fordele og ulemper og resultaterne nuancerer dermed de typisk meget positive fortællinger, som kendetegner mediernes fremstilling af fænomenet.
Kan gå ud over børnene
For at forstå denne diskrepans er det vigtigt at starte med spørgsmålet om, hvad en 4-dages arbejdsuge er, påpeger lektor i arbejdsliv og leder af forskningsprojektet Janne Gleerup:
”De mest entydigt positive resultater kommer oftest fra cases, hvor modellen for 4-dages arbejdsuge indebærer, at medarbejderne fortsat har fuld løn, men hvor arbejdstiden reduceres med 1/5. Udfordringen kan imidlertid være, at arbejdet intensiveres, når samme opgavemængde skal nås på færre dage og timer. Det er dog en pris, mange af medarbejderne gerne betaler for den lange weekend.”
I Kerteminde - og i andre eksempler inden for det offentlige - reduceres arbejdstiden ikke, den komprimeres. Dvs. at fredagens arbejdstid flyttes over på de andre hverdage, så man afvikler 37 timer på 4 dage.
Ser man på spørgsmålet om balancen mellem arbejde og øvrigt liv, i den komprimerede 4-dages arbejdsuge, så er der både fordele og ulemper, påpeger Janne Gleerup:
”Fordelen er sammenhængende fri tid fra torsdag eftermiddag til mandag morgen. Til gengæld kan vi se, at der ofte opstår balanceproblemer mandag til torsdag, hvor det fx kan være svært at opretholde fritidsinteresser. De kritiske tidspunkter i børnefamiliernes liv, dvs. om morgenen når alle skal afsted, og om eftermiddagen, når der skal hentes og laves mad, kan komme yderligere under pres. Nogle medarbejdere oplever problemer med at nå institutionernes åbningstider, eller praktiske problemer som fx ikke at kunne køre børnene til sport. Træthed efter lange arbejdsdage kan også gøre det vanskeligt at være nærværende over for familien.”
Mere grænseløst arbejde
Ofte fremhæves 4-dages arbejdsuge som løsningen på det grænseløse arbejde, men det modsatte kan også være resultatet, viser casestudiet fra Kerteminde.
Medarbejderne jonglerer med tiden for at få hverdagen til at fungere, og nogle ender med at have færre faste arbejdstidsgrænser end før indførelsen af 4-dages arbejdsuge.
Aftener og weekender tages i brug, og nogle arbejder undertiden også på fredage, selvom det er en fridag.
Nogle trives med fleksible rammer. Andre oplever, at det kan være svært at sætte grænser for arbejdets fylde.
”De sammensatte resultater kommer til udtryk ved, at de fleste medarbejdere på den ene side sætter pris på ordningen, men på den anden side også oplever at arbejdstidsmodellen skaber nye udfordringer i hverdagslivet. Det skaber fx asynkronitet i familien at have 4-dages arbejdsuge i et 5 dages samfund. Når de arbejder aftener, fredage og weekender, så bliver de også asynkrone med deres egne kolleger,” fortæller Agnete Meldgaard Hansen, der er lektor i arbejdsliv og en af de øvrige forskere bag studiet.
Der er brug for mere forskning på området, påpeger hun:
”Der er potentialer i en 4-dages arbejdsuge ift. det gode liv, men vi kan ikke diskutere 4-dages arbejdsuge uden at forholde os til, hvilken arbejdstidsmodel der er tale om - og hvordan den praktiseres. Derfor har vi brug for mange flere casestudier, for at forskningen kan bidrage med kvalificeret viden til virksomheder og arbejdsmarkedets parter.”
Læs hele nyheden på ruc.dk.
