EU har mandag vedtaget et direktiv, der skal sikre bedre arbejdsvilkår for personer, der arbejder via digitale platforme.
Mange arbejder i dag via digitale platforme som selvstændige, selvom de reelt er lønmodtagere – men uden lønmodtageres rettigheder.
Med direktivet bliver det nemmere for den enkelte at få adgang til de rettigheder, man har krav på.
Som selvstændig har man ikke de samme rettigheder som almindelige lønmodtagere. Det gælder fx ret til ferie, ret til pauser og hviletid eller en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Derfor er det vigtigt, om man kategoriseres som lønmodtager eller selvstændig.
En såkaldt ”formodningsregel” skal medvirke til, at det ved uenighed bliver lettere at afgøre, om en person, der arbejder via digitale platforme, er lønmodtager eller selvstændig.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger:
"Det her er en stor sejr og et vigtigt skridt i retning af bedre arbejdsvilkår ved platformsarbejde. Selvom vores arbejdsmarked forandrer sig, er det vigtigt at holde fast i de rettigheder, som danske lønmodtagere har kæmpet for i mere end 120 år".
Sikrer også mod kunstig intelligens
Platformsarbejde dækker over mange forskellige slags arbejde. Det kan fx være oversættelse af dokumenter, levering af dagligvarer, madudbringning eller andet. Kunden bestiller typisk ydelsen via en app.
Direktivet skal også gøre det nemmere for den enkelte at gennemskue, hvordan platformen overvåger og planlægger arbejdet gennem algoritmer og kunstig intelligens.
Desuden fastslår direktivet bl.a., at platformene ikke må lade algoritmer og kunstig intelligens afskedige dem, der udfører platformsarbejde. Ifølge direktivet skal det være et menneske og ikke en algoritme, der afgør, om en person mister sit arbejde.
Landene har nu to år til at implementere direktivet, og i Danmark vil arbejdsmarkedets parter blive involveret i implementeringen.
