Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

For første gang i dansk historie: Nu har vi rundet 3 millioner

Arbejdsliv

20/10/2023 11:07

J. Bøgen

Men minister understreger, at vi ikke er i mål endnu.

I august 2023 var der 3.000.600 lønmodtagere i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden august 2022 er der dermed samlet set kommet 37.000 flere beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra juli til august måned. I samme periode er der kommet 900 flere offentligt ansatte.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger:

"Vi har nu rundet de magiske tre millioner. Aldrig nogensinde før har så mange i Danmark haft et job. Det er afgørende for vores samfund, at så mange har et arbejde og bidrager."

"Det er positivt for den enkelte, der er kommet i arbejde, og for hele samfundet, da det viser, at der er rigtig god gang i de danske virksomheder og dansk økonomi generelt. Og så glæder jeg mig særligt over, at mange af dem, der tidligere har været på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået fodfæste."

Må ikke hvile på laurbærene

Med en ny danmarksrekord kunne man måske tro, at der kunne være plads til at fokusere mere på nogle andre politiske projekter.

Men ifølge Ane Halsboe-Jørgensen betyder det høje antal beskæftigede ikke, at det er på tide at slække på indsatsen.

"Vi er ikke i mål endnu. Vi skal have et mere rummeligt arbejdsmarked. Flere unge uden job og uddannelse skal have en plads på arbejdsmarkedet, flere indvandrere skal i job og flere skal opkvalificeres og efteruddannes. Det skal sikre, at virksomhederne og velfærdssamfundet kan få den arbejdskraft, de har brug for," lyder det fra ministeren.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.