Hvis du er med i efterlønsordningen, har du faktisk mulighed for at gå ned i arbejdstid, men så supplere op med efterlønnen, så du kan udligne nedgangen i løn.
Hvor meget, du kan få i efterløn, kommer an på, hvornår du faktisk går på efterløn, men hvis du er født før d. 1. juli 1959 er din efterlønssats 91 procent af din tidligere indtægt (dog højst den maksimale dagpengesats, som er 20.359 kr. i 2024).
Du får den samme sats gennem hele efterlønsperioden.
Hvis du derimod venter med at gå på efterløn, så du lever op til kravene for udskydelsesreglen (at du arbejder et bestemt antal timer, efter du har fået dit efterlønsbevis), har du mulighed for at få efterløn svarende til den højeste dagpengesats og altså ikke "bare" 91 procent af satsen.
I kroner og ører ser det således ud:
91 procent: 18.527 kr. om måneden (109,88 pr. time)
100 procent: 20.359 kr. om måneden (120,69 pr. time)
Nå, nu har vi fået det grundlæggende på plads. Nu er det tid til at få kigget på, hvordan du går ned i tid og samtidig supplerer op med efterlønnen!
Hvor meget arbejder du?
Hvis du gerne vil supplere din nedsatte arbejdstid med efterlønn, skal du udfylde et ydelseskort hver måned. Her oplyser du, om du har haft arbejde, og i så fald, hvor mange timer du faktisk har arbejdet.
Det antal timer, du arbejder, blvier så modregnet din efterløn. Hvis du for eksempel arbejder 30 timer om ugen, vil din a-kasse så supplere din månedlige løn med 30,43 timer (så du kommer op på 160,33 timer = fuldtid) for den givne måned.
Her skal du dog være opmærksom på, at du kan få en lavere timemodregning, hvis din timeløn er mindre end 268,63 kroner. Det kaldes lempet fradrag, og her bør du tage kontakt til din a-kasse for at få helt styr på reglerne.
Så meget skal du arbejde
Hvis du vælger at gå ned i tid for at supplere op med efterlønnen, skal du gå så meget ned i tid, at du arbejder mindst 14,8 timer mindre om måneden.
Årsagen til dette er, at der findes en regel om mindsteudbetaling for a-kasserne. De må simpelthen ikke udbetale efterløn for mindre end 14,8 timer per måned, hvis du er fuldtidsforsikret.
Så hvis du arbejder mere end 145,53 timer en måned, kan du altså ikke supplere op med efterløn den givne måned.
Hvis du får lempet fradrag (se forklaringen i afsnittet ovenfor), må du ikke arbejde mere end 128 timer om måneden.
En skattefri gevinst
Her bliver det rigtig interessant!
Hvis du fortsætter med at arbejder længere end de 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, kan du nemlig optjene timer til en skattefri præmie.
For at kunne optjene den præmie, imens du supplerer delvist arbejde med efterløn, kræver det:
At du fra den dato, dit efterlønsbevis er gældende, har udskudt din overgang til efterløn med mindst 2 timer
At du i løbet af den 2 års periode har arbejdet mindst 3120 timer som fuldtidsforsikret og 2496 timer som deltidsforsikret
Vær opmærksom på, at alle dine løntimer tæller med i forhold til den skattefri præmie, uanset om du på grund af lempet fradrag bliver modregnet i færre timer i efterlønnen. Det er altså de faktiske løntimer, der bruges i denne sammenhæng.
Hvis du er selvstændig, findes der særlige regler, og her er det bedst, at du kontakter a-kassen for at få styr på dine muligheder.
Kilde: Seniorhåndbogen, Faglig Senior, HK
