Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Længere weekend: Kommune indfører 4-dages arbejdsuge

Arbejdsliv

23/11/2023 15:56

J. Bøgen

Kunne du tænke dig at have længere, men færre arbejdsdage?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste år er der blevet snakket en del om fordele og ulemper ved fire-dages arbejdsuger - og nu kan de ansatte i Vesthimmerlands Kommune selv prøve, hvordan det faktisk er.

Fra nytår får de administrative medarbejdere nemlig mulighed for at arbejde fire dage om ugen i stedet for fem.

I første omgang som et forsøg, der varer hele 2024.

Håbet er, at det skal gøre kommunen til en mere attraktiv arbejdsplads, fortæller borgmester Per Back Laursen (V) til DR.

"Hvis vi skal have medarbejdere i fremtiden, er vi nødt til at lytte til den nye generations ønsker til arbejdslivet," siger han.

Følger trenden

I Esbjerg Kommune har man allerede forsøgt sig med en fire-dages arbejdsuge på jobcenteret, og det var i den grad noget, medarbejderne tog til sig.

Faktisk har ni ud af ti af de ansatte valgt at sige ja tak til muligheden for at holde tre dages weekend - også selvom det giver længere arbejdsdage.

For selvom der bliver fjernet en arbejdsdag, når de ansatte nemlig stadig op på en fuld arbejdsuge, når man ser på antallet af timer.

Også i det private er konceptet med længere, men færre dage, ved at brede sig.

Fra og med september måned gav det danske biotechselskab Tetra Pharm Technologies sine medarbejdere en ekstra ugentlig fridag og indfører dermed en 4-dages arbejdsuge.

"Trivslen hos vores medarbejdere er afgørende for vores succes som virksomhed. Vi tror på, at ved at give vores medarbejdere mere tid til at genoplade og forfølge deres personlige interesser, vil de være mere engagerede, når de er på arbejde. Vi investerer i vores medarbejderes velvære, fordi vi tror på, at det er nøglen til at skabe en bæredygtig og innovativ arbejdskultur, der vil bringe vores virksomhed til nye højder", siger Martin Rose, CEO, Tetra Pharm Technologies, i en pressemeddelelse.

Bakkes op af videnskaben

Forskning viser, at en 4-dages arbejdsuge til fuld løn øger medarbejderes sundhed og trivsel, arbejdspladsers produktivitet og er til gavn for klimaet.

Årsagen skal findes i, at folk har mere tid til at slappe ordentligt af og dyrke tilværelsen uden for arbejdet. Dette fører til et mere velafrundet liv og en større følelse af tilfredshed både i og uden for arbejdet med et reduceret stressniveau, færre sygemeldninger og mere overskud på arbejdspladsen til følge.

“Vi har konkret bevis for, at glade og veludhvilede medarbejdere er mere kreative og produktive. Dette skridt bekræfter vores mål om at være en pioneer og skabe et mere attraktivt arbejdsmiljø, der kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i takt med vores planlagte vækst”, tilføjer Martin Rose.

Parallelt med indførelsen af en kortere arbejdsuge arbejder Tetra Pharm Technologies løbende på at nytænke og forbedre en række af virksomhedens interne arbejdsprocesser med henblik på at effektivisere og optimere produktiviteten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.