Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lettere at få tidligere pension: Fremover bliver dette talt med i ancienniteten

Arbejdsliv

29/05/2024 09:36

J. Bøgen

Det kan for eksempel gavne dig, hvis du blev opskolet i 1990'erne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når ancienniteten på arbejdsmarkedet skal beregnes for ansøgere til tidlig pension, vil perioder med opskoling, hvor en arbejdsgiver har udbetalt supplerende løn, fremover tælle med.

Det vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget tirsdag ved at stemme for lovforslaget L136.

Det er helt på linje med de nuværende regler for anciennitet, hvor andre uddannelser med løn indgår i anciennitetsopgørelsen, fx elevløn på erhvervsuddannelserne.

Opskoling i 1990'erne tæller med

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger i forbindelse med vedtagelsen, at det hele tiden har været intentionen med aftalen om tidlig pension, at uddannelser med løn skal tælle med.

"Det vil blandt andet betyde, at de plejemedhjælpere, der i 1990’erne blev opskolet til sosu’er, nu kan få deres opskolingsforløb talt med i ancienniteten til tidlig pension," siger beskæftigelsesministeren.

Lovforslaget følger intentionerne bag Aftale om ny ret til tidlig pension (2020), hvori det fremgår, at der kan tildeles anciennitet under uddannelse for de perioder, hvor man blandt andet modtager elevløn.

Perioder med opskoling vurderes at være sammenlignelige med perioder med elevløn, hvilket udløser anciennitet efter gældende regler.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.