Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mangler du et job? Her får 5 ud af 80 jobopslag ikke en eneste ansøger

Arbejdsliv

16/06/2023 08:41

J. Bøgen

Men de mange opgaver skal jo dækkes på den ene eller anden måde.

I starten af året rejste Præsteforeningen bekymring over de meget få ansøgere, der er til de stillingsopslag, der bliver opslået i folkekirken. Det vidner om en stor mangel på præster.

I en ny undersøgelse foretaget op til Præsteforeningens repræsentantskabsmøde i næste uge, konstateres det, at der er status quo på, hvor mange gennemsnitlige ansøgere, der er på et stillingsopslag. Fem ansøgere i gennemsnit er ikke meget.

Men det er alarmerende, at ud af de 80 opslag, der har været i foråret, er der fem stillingsopslag, hvor der ingen ansøgere har været overhovedet. Det er en væsentlig stigning i forhold til 2022, hvor der var 2 stillinger uden ansøgere til 179 opslag.

Det skriver Præsteforeningen i en pressemeddelelse.

Går ud over balancen

Ikke overraskende er formand for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge, bekymret over udviklingen

”Det er enormt hårdt for de provstier og pastorater, hvor det ikke er muligt at få besat de ledige embeder. Der er mange opgaver, der skal dækkes, hvis det ikke skal gå ud over folkekirkens medlemmer," siger formanden.

Hun frygter, det vil gå ud over balancen for de præster, som er nødt til at tage over i forhold til de kirkelige handlinger som gudstjenester, dåb, konfirmationer osv.

"Vi har stærkt brug for, at folketinget prioriterer uddannelse og ansættelse af flere præster, ellers vil det få store konsekvenser for folkekirke, som vi kender i dag," lyder det fra formanden.

På repræsentantskabsmødet, der starter mandag i næste uge, lægger Præsteforeningen op til en drøftelse af, hvor grænserne går for præstens arbejde.

”I en tid, hvor præstemanglen bliver stadig større, er det vigtigt at der er en fælles forståelse af, hvornår man skal være til rådighed og hvornår ikke. Ellers risikerer vi, at de nuværende præster bliver udkørte eller søger væk fra folkekirken, hvilket ikke hjælper på folkekirkens situation”, siger Pernille Vigsø Bagge.

De sogne der ikke har fået en eneste ansøger i 2022 og 2023 er:

  • Vester Aaby Aastrup

  • Lyngby-Terndrup-Store-Brøndum-Siem-Torup

  • Rønne

  • Midt Hellum Herreds

  • Nyke

  • Rødding-Lem-Lihme-Vejby

  • Sahl-Gullev

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.