Med den nye øremærkede orlov afholder den anden forælder nu markant længere orlov end før regelændringen.
Det fremgår af den seneste udgivelse af Status på Arbejdsmarkedet, oktober 2024.
Den øremærkede orlov betyder samtidig, at mødre kommer tidligere tilbage på job. Det medfører, at lønforskellen mellem forældre reduceres med cirka 23.000 kr. inden for barnets første leveår. Det betyder også, at mødres pensionsformue er knap 45.000 kr. højere, når de rammer pensionsalderen.
Publikationen viser desuden, at en længere orlov for den anden forælder er bredt forankret på tværs af arbejdsmarkedet, kommuner, brancher og sektorer.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger:
"Den øremærkede orlov har startet en kædereaktion af positive udviklinger. Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier. Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov. Når fædrene tager en større andel af den samlede orlov, er det bl.a. med til at reducere forskellen i løn mellem forældrene og samtidig øge mødrenes pensionsformue. Det er præcis noget af det, vi håbede, den øremærkede orlov ville rykke på. Og nu viser det sig tydeligt i tallene."
Fleksjobordningen under lup
Status på Arbejdsmarkedet har også set nærmere på fleksjobordningen.
Antallet af folk i fleksjobordningen er vokset markant gennem de seneste 10 år. I 2023 var der 110.000 fuldtidspersoner i fleksjobordningen – en stigning på 40.000 siden 2013.
Fleksjobbere kommer typisk fra sygedagpenge eller kontanthjælp og kommer således i fleksjobbet til at bidrage med nogle arbejdstimer om ugen.
I juli 2024 havde hver femte fleksjobber øget antallet af arbejdstimer, og det er især dem, som startede med at arbejde få timer i deres fleksjob.
Markant stigning i beskæftigelse
Derudover har Status på Arbejdsmarkedet undersøgt udviklingen i henholdsvis ledigheden og beskæftigelsen. Ledigheden er faldet svagt for nyuddannede, mens beskæftigelsen omvendt er steget mest markant blandt unge og ældre.
Publikationen afdækker også, at mange kommuner har oplevet, at både beskæftigelsen og ledigheden stiger. Det antyder, at der fortsat i Danmark er et uudnyttet potentiale af arbejdskraft, som skal hjælpes ud på arbejdsmarkedet.
