Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Opsigtsvækkende undersøgelse: Knap hver tredje ledige søger kun stillinger, de ikke har erfaring med

Arbejdsliv

09/01/2025 08:20

J. Bøgen

Ud af 60.000 ledige, der søgte nyt job, søgte knap en tredjedel udelukkende på områder, de ingen tidligere erfaring havde med, viser et nyt forskningsprojekt. Og selv om de ledige uden relevant erfaring ofte søgte på områder, hvor der var mange jobåbninger, havde de alligevel sværest ved at få job. Forskerne bag peger på værdien af vejledning til ledige i forbindelse med jobsøgning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forskere fra Københavns Universitet, CBS og Universitetet i Würzburg har med støtte fra ROCKWOOL Fonden dykket ned i 60.000 arbejdsløse danskeres jobsøgning og deres CV for at afdække, hvor de rettede deres jobsøgning hen og deres efterfølgende succes med det.

I runde tal var resultatet, at en tredjedel kun søgte efter job inden for områder, de havde tidligere, relevant erfaring inden for. En tredjedel gjorde det stik modsatte, og søgte kun inden for områder, de havde erfaring med.

Den sidste tredjedel miksede deres ansøgninger, så de både søgte job de havde erfaring med og ikke havde erfaring med.

En mulig forklaring

Det kan undre, at så mange ledige udelukkende går efter job på områder, hvor de ikke kan henvise til tidligere erfaring, men én af de fire forskere bag undersøgelsen, Alexander Sebald, professor på CBS, giver nogle bud på en forklaring:

”Dels kan nogle jobsøgende måske fejlvurdere, hvor stor betydning erfaring har for at få et nyt job. Eller selvom de ved, at deres chancer er mindre på kort sigt, håber de måske, at det vil betale sig i længden, hvis de kan skifte til et job med højere løn og bedre muligheder,” siger han.

Ikke overraskende var resultaterne af jobsøgningen, at ledige, der fokuserede på erhverv, de ikke havde professionel erfaring med, generelt klarede sig dårligere end de andre to grupper. Ledige, der søgte uden for deres erfaringsområde, havde den laveste beskæftigelsessucces og – hvis desiger han fik job – de laveste indkomstniveauer. Det til trods for, at de ofte søgte inden for områder med flere jobåbninger og lavere risiko for at blive overflødiggjort af robotter og anden automatisering.

Desuden viser undersøgelsen, at personer, der tidligere har haft lavtlønnede jobs, ofte søger over i andre brancher, hvor lønnen er højere – selvom de mangler erfaring. De håber på bedre fremtidsudsigter, men i praksis viser det sig, at det kan være svært at opnå den samme beskæftigelse og løn som dem, der søger inden for de brancher, de har erfaring med.

Alle tre grupper af ledige var tro mod deres jobsøgnings-strategi hele vejen gennem deres ledighedsperiode. Således vedblev fx den gruppe, der udelukkende søgte job, de ikke havde erfaring med at søge den slags job både 3, 6, 9 og 12 måneder efter de blev arbejdsløse.

Hvad betyder det for arbejdet med ledige?

Undersøgelsen giver vigtige input til, hvordan vi kan forbedre jobsøgningsrådgivning og -støtte, mener Alexander Sebald.

”Mange ledige kunne sandsynligvis have gavn af bedre vejledning om, hvilke brancher de skal fokusere på. I stedet for at søge bredt bør man måske hjælpe dem med at finde job, hvor deres erfaring kommer til sin ret,” siger han.

Det er især vigtigt, betoner han, fordi undersøgelsen også viser, at jobsøgende, der retter deres opmærksomhed mod brancher, de kender, typisk får hurtigere job og højere løn end dem, der prøver kræfter med noget helt nyt. Arbejdsløse, der skifter branche, står ofte med lavere indtægter og færre timer på arbejdsmarkedet – i hvert fald i de første år.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.