Det gamle stempelur fra industrisamfundet kan inden længe gøre comeback i en moderne digital form. Det kan blive konsekvensen for virksomheder og ansatte i kølvandet på en EU-dom mod Deutsche Bank i Spanien.
Folketinget vedtog i januar et nyt EU-direktiv, der forpligter arbejdsgivere til at implementere et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem.
Dette sker for at forhindre, at medarbejdere overskrider EU-reglerne for arbejds- og hviletider – oplysninger, der skal være tilgængelige for den ansatte og gemmes i fem år.
Arbejds- og hviletidsregler sjældent et problem
Selvom de færreste i Danmark overskrider EU's regler for arbejds- og hviletid, skal danske virksomheder og ansatte også tidsregistrere.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har regeringen lavet en minimumsimplementering, så virksomheder og ansatte kan opfylde kravet uden for mange benspænd i dagligdagen.
Det bliver muligt at undtage visse medarbejdergrupper fra reglerne, og den enkelte arbejdsplads kan selv bestemme, om den vil bruge et Excel eller et andet system til tidsregistreringen.
Det er kun den samlede daglige arbejdstid, der skal opgøres, og det bliver tilladt at sætte en fast arbejdstid i systemet, som kun skal ændres, de dage den faktiske arbejdstids afviger fra normalen, skriver beskæftigelsesministeren.
Blandt de organisationer, som har været til at lave lovforslaget, er begejstringen afdæmpet. DI kalder på finans.dk lovudspillet "fornuftigt", mens DJØF udtaler "tidsregistrering er ikke en mirakelkur".
Arbejdstidsreglerne:
Du må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over fire måneder.
Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile om dagen.
Du har ret til mindst et fridøgn om ugen.
Det skal du være opmærksom på
Juridisk konsulent i fagforeningen Business Danmark, Morten Rieck Skov, anbefaler, at bruge det som en anledning til at gennemgå sin faktiske arbejdstid.
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange er tilbøjelige til at arbejde flere timer, end der står i deres kontrakt - især når man får bonus- og provisionsløn. Men få ligger i et leje, hvor arbejds- og hviletider tilsidesættes. Det er derfor en oplagt anledning for den enkelte at se på, om man rent faktisk arbejder mere, end man er ansat til og får løn for," siger han til Business Danmark.
Han understreger, at man nøje skal overveje, hvordan man registrerer arbejdstiden.
"De fleste vil nok helst undgå en masse ekstra tid på registrering, hvis det ikke giver dem værdi. Næsten uanset hvilken løsning den enkelte virksomhed vælger, kommer man nemt til at registrere for lidt arbejdstid, fordi mange har en fleksibel arbejdsform og ikke sidder foran computeren fra kl. 8-16 eller skal stemple fysisk ind på en virksomhed," siger han.
