Botilbud, behandlingstilbud, medarbejdere i centraladministrationen og mange flere.
På 17 udvalgte arbejdspladser i Københavns Kommune er medarbejdere i gang med at afprøve nye modeller for, hvordan de kan tilrettelægge arbejdstid og opgaver.
Forsøget med fleksible arbejdsuger blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation og skudt i gang på de fleste arbejdspladser i første halvår af 2024. Forsøgsperioden var oprindeligt januar til december 2024, men nu har Økonomiudvalget besluttet at forlænge forsøget frem til og med april 2025.
”Jeg er optaget af, at vi i Københavns Kommune finder den rigtige balance mellem arbejdsliv og familieliv. Derfor er vi i gang med at afprøve forskellige måder at tilrettelægge arbejdstiden på, så vores medarbejdere får præcis den fleksible arbejdsuge, der passer til dem. Nu forlænger vi forsøget, så vi får endnu bedre tid til at afprøve nye måder at arbejde på,” siger fungerende overborgmester Lars Weiss (S).
”Flere og flere rammes af mistrivsel og stress. Der er brug for at ændre vores arbejdsliv, så der er plads til, at familielivet kan fungere. Forsøget med fleksible arbejdsuger er en god start, som forhåbentlig kan udbredes til alle de medarbejdere, der ønsker det,” siger Line Barfod (Ø), teknik- og miljøborgmester.
”I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi allerede indført fire dages arbejdsuge i flere daginstitutioner. Tilbagemeldingerne er gode, og derfor glæder det mig, hvis ordningen udbredes. Det er nemlig vigtigt, at Københavns Kommune er et attraktivt sted at arbejde. Som borgmester for Danmarks største kommunale forvaltning, ved jeg, at fleksible arbejdsdage- og uger er et vigtigt rekrutteringsparameter, når vi skal tiltrække den bedst mulige arbejdskraft. Samtidig har det store gevinster hos børnene og deres forældre, hvis de voksne er de samme voksne hele dagen. Det giver ro og tryghed - både hos byens mindste og deres forældre”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C).
Skal se på flere ting
Under forsøget indsamler Københavns Kommune erfaringer fra arbejdspladserne for at afdække, hvordan ændringerne påvirker medarbejderne, service til borgerne, fællesskaberne på arbejdspladsen og løsningen af opgaver.
De 17 arbejdspladser er fordelt på kommunens syv forvaltninger, og det har været helt frivilligt, om de ønskede at deltage i forsøget.
På nogle arbejdspladser har man tilrettelagt arbejdstiden, så medarbejderne arbejder længere nogle dage og til gengæld får en ekstra ugentlig fridag eller en ekstra fridag hver anden uge. Andre steder har medarbejderne en ekstra fast fridag om måneden.
De første erfaringer peger på, at forsøget har sat gang i lokale drøftelser om, hvordan opgaverne løses bedst muligt, og hvad der er vigtigt for et godt arbejdsfællesskab. Medarbejdere oplever, at de har mere frihed, og at det er en af de primære årsager til, at de deltager i forsøget.
Flere ledere nævner, at de igennem deltagelsen i forsøget ser potentialer for at skabe bedre service for borgerne. De peger på bedre mulighed for at være til stede, når borgerne har brug for det og at have mere sammenhængende tid med borgerne.
Når forsøget er afsluttet, vil resultaterne blive præsenteret for Borgerrepræsentationen i løbet af 2. kvartal 2025.
Rammer for Københavns Kommunes forsøg med fleksible arbejdsuger
Forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge skal understøtte og være forenelig med løsningen af kerneopgaven samt arbejdsfællesskaberne.
Forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge må ikke føre til serviceforringelser.
Den enkelte medarbejders deltagelse i forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge beror på frivillighed.
På arbejdspladser, som deltager i forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge, tilstræbes der så høj en beskæftigelsesgrad som muligt for de enkelte deltagende medarbejdere.
Tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge skal tilgodese flere arbejdsfrie dage for medarbejderne.
Forsøgene må ikke ændre på lederens ret til at disponere over medarbejderens fulde arbejdstid.
