Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Store Bededag er ikke længere helligdag: Så meget ekstra får du i løn

Arbejdsliv

26/04/2024 08:09

J. Bøgen

Det må da siges at være et lyspunkt, selvom vi har mistet en fridag!

D. 28. februar 2023 er en dag, mange danskere nok helst havde været foruden.

Det var nemlig den dag, Folketinget besluttede at nedgradere Store Bededag, så det ikke længere er en helligdag, men i stedet en helt almindelig arbejdsdag.

Konsekvenserne af den beslutning mærker vi i år, mere præcist i dag, da det er første gang, det er Store Bededag, uden at vi har fri til følge, men hvis du sidder og bander over den manglende fridag, kan du i stedet glæde dig over noget andet.

For i forbindelse med afskaffelsen af helligdagen blev det også besluttet, at vi danskere skulle kompenseres økonomisk for at få en ekstra arbejdsdag.

Og det kan du se på din lønseddel.

Sådan er reglerne

For at kompensere for den ekstra arbejdsdag, skal arbejdsgivere nemlig allerede fra i år give dig et løntillæg på 0,45 procent af din årlige løn, hvis du er månedslønnet.

Er du timelønnet får du ikke et tillæg, men i stedet løn for de timer du arbejder.

Kompensation for St. Bededag gælder for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Selvstændige konsulenter og administrerende direktører er ikke omfattet af loven.

Hvordan udregnes det?

Tillægget bliver udregnet ud fra din almindelige løn. Det vil sige, at din arbejdsgivers bidrag til ting som pension og faste tillæg også er en del af beregningen.

Bonusser, betaling for overarbejde, ferietillæg og eventuelle aktieoptioner er imidlertid ikke med i beregningen.

Din arbejdsgiver kan vælge at udbetale tillægget månedligt sammen med din normale løn, men hvis du endnu ikke synes, du har fået ekstra i lønposen som følge af helligdagsafskaffelsen, skyldes det, at din arbejdsgiver også har en anden mulighed.

Det er nemlig tilladt at udbetale løntillægget to gange om året, helt præcist sammen med din løn i maj og august.

Så det siges jo, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og hvis du sidder og er irriteret over ikke at have en forlænget weekend i dag, så er der i hvert fald her et lille lyspunkt, du kan fokusere på i stedet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.